Kulturkupeen

Bergman – et år, et liv.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Et flot portræt af en stor kunstner.

Ingmar Bergman ville d. 14. juli i år være fyldt 100 år. Han betragtes som en af verdens førende kunstnere i moderne tid. Ikke mindst indenfor filmens verden. Bergman-et år, et liv tager udgangspunkt i året 1957, men dækker retrospektivt hele hans liv. 1957 var året, hvor hans ikoniske status som filminstruktør blev cementeret med filmene Det Sjunde Inseglet (Det Syvende Segl) og Smultronstället(Ved Vejs Ende).

På det tidspunkt var han 39 år, og workaholic, og det i ekstrem grad. Samtidig med de to film stod han bag fire store teateropsætninger, en tv-film, havde seks børn med tre forskellige kvinder og affærer ved siden af. Bergman giver i filmen udtryk for, at han trods sin store succes, levede med en konstant angst for ikke at slå til. Det var meget svært at skulle leve op til et nærmest hysterisk forventningspres, så han blev syg med blødende mavesår.

Med Det Syvende Segl og Ved Vejs Ende fik han frie tøjler og kunne lave de film havde lyst til. Og det gjorde han. Vi ser filmklip fra mange af hans mest ikoniske film. De to ovennævnte, men også film som Høstsonaten med Ingrid Bergman og Liv Ullmann og Fanny og Aleksander, der er en kommentar til hans egen i bund og grund ulykkelige barndom. For denne, hans mest sete film, blev han nomineret til seks Oscars, og vandt fire.

Bergman er iflg. Bergman-et år, et liv filmhistoriens mest prisbelønnede filmmand. Han har vundet ikke mindre end 73 priser. Udover de nævnte Oscars har han vundet flere Guldpalmer ved Cannes Film Festivalen, og en hel særlig pris Palm of the Palms i 1997, som han indtil videre er den eneste der har modtaget.

Med andre ord efterlod han, ved sin død et helt enestående eftermæle, og har i sit liv været en inspirationskilde for mange andre store filminstruktører som Woody Allen, Claire Denis, David Lynch, Robert Altman, Bille August og Andrej Tarkovskij.

Men der var en bagside af medaljen. Nogle dystre sider af Bergman, og dem kommer filmen ind på i forbindelse med interviews med folk, der har arbejdet sammen med ham herunder skuespillere, producere, lydteknikere og assisterende instruktører. Filmen giver et mangesidet portræt af en kunstner, der var et geni på sit felt, men også en mand, der i lyset af en traumatisk barndom kunne være skrækindjagende og helt urimelig at arbejde sammen med. Et menneske der flygtede ind i illusionens verden for at at rydde op i indre dæmoner.

Der mangler nogle klip fra interviews med hans aller nærmeste, herunder hans mange børn. De har nok ikke ville medvirke. Vi ser dog et interview med Linn Ullmann, som tårevædet siger: Han var den bedste ven, jeg har haft. Han har aldrig gjort mig ondt. Det kan man godt studse lidt over, eftersom hun blev skilt fra ham, og han var kendt for sine mange udenoms affærer. Selv indrømmer han et sted i filmen, at han har svigtet sin familie, som betalte prisen for hans succes.

Den 50 årige svenske prisbelønnede instruktør og journalist Jane Magnusson står bag filmen. Hun har brugt tre år på at arbejde på en tv-serie og en dokumentarfilm kaldet Trespassing Bergman. Så hun har stor viden om ham. Hun siger: Bergman kunne være ekstremt inspirerende men også skrækindjagende. En mand der var super sensitiv overfor lyd, lys, mad, drømme, men ikke rigtigt overfor andre mennesker. I en scene i filmen, der foregår på Dramaten, Sveriges Nationalscene, ser vi hvordan han nærmest eksploderer i vrede. Han var et neurotisk dybt kompliceret menneske.

Bergman-et år, et liv er en film, der i anledning af hans 100 års dag, vil gøre sig godt på festivaler rundt om i verden. Filmen er på en gang underholdende og oplysende. Den giver et flot portræt af en stor kunstner. En excentriker, der med sine psykologisk udfordrende film kom til at præge filmhistorien.

Og den er ikke kun for filmnørder. Den kan anbefales til alle film interesserede, der ønsker at forstå en af vores største filmskabere.

I øvrigt markerer Filminstituttet Ingmars Bergmans 100-årsdag med en stor retrospektiv filmkavalkade fra juli-december med en lang række af hans bedste film – flere af dem i spritnye digitale kopier.

Instruktør: Jane Magnusson

Fotos og trailer: SF Studios

Premiere: 12. juli 2018