Kulturkupeen

Billede, Blad & Bog — Bladtegneren som bogillustrator. Bogvennen. Årbog.

Kommenteret af Ulla Strømberg.

Billede, Blad & Bog — Bladtegneren som bogillustrator, udgivet af Forening for Boghaandværk.  Bogvennen. 2018. årbog

 

Da jeg var ung, købte jeg ofte på bogudsalg de smukkeste bøger udgivet af Forening for Boghaandværk. Nogle gange bladrede jeg bare bøgerne igennem og glædede mig over boghåndværket: layout, indbindning, papirvalg og bogstavstyper etc.  Derfor var det også med stor forventning, at jeg åbnede Bogvennen, 2018’s publikation ”Billede, Blad & Bog – Bladtegneren som bogillustrator”.

Her var jo alle muligheder tilstede for at udgivet en æstetisk smuk bog – efter alle kunstens regler.

 

Vigtigt emne

Bogens emne er interessant og vigtigt og berører et stort og broget område. Derfor ikke mærkeligt at selve indtrykket efter endt læsning også er ”broget”.  Mange modsatrettede indtryk giver en række kunstnere fra en periode på over 150 år. Og de portrætteres med vidt forskellige indfaldsvinkler. Hver især var de lysende inden for deres felt, men tilsammen er de ikke nødvendigvis med til at give et samlet billede af metieren bladtegner, bogillustrator. Det ville måske også være umuligt, så blot forsøget er kærkomment og må roses.

Museet for Dansk Bladtegning

I et par årtier har Museet for Dansk Bladtegning haft til huse i Det Kongelige Bibliotek, og en af ildsjælene bag stiftelsen af museet er bladtegner Claus Seidel.

Han er nu ved at færdigskrive det store samlede værk om danske bladtegnere og giver i årbogen et fint indkig i bladtegnernes samarbejde med bogbranchen. Her har arbejdsvilkårene som regel været bedre end i dagspressen, tempoet mere adstadigt, og hvad der også må glæde en bladtegner: bogillustrationen har en længere levetid.

Seidel når rundt om de fleste, og illustrationerne er velvalgte: fra Des Asmussen over Sikker Hansen til Ebbe Sadolin, Ib Spang Olsen og Arne Ungermann – og et tilbageblik på Herluf Jensenius.

 

P.C. Klæstrup. NB. ikke fra bogen, da der ikke er stillet billedmateriale til rådighed – og Museet for Bladtegninger har klausuleret alle deres billeder.

Udvalgte kunstnere

I de følgende artikler er enkelte tegnere udvalgt og dele af deres livsværk belyst. Guldalderens satiriker P.C. Klæstrup kan man ikke få for meget af. Det var ham, som bl.a. spiddede Søren Kierkegaard i Corsaren.  Hannibal Munk giver i tre nedslag i Politikens Bo Bøjesens arbejde med bogillustrationer en klar karakteristik. Bo Bøjesen ændrede ikke stil, blot fordi det var til et mere blivende medie som ”bogen”.  Han tog sin inspiration fra hverdagen, uanset hvad.

En kvindelig illustrator hentede sit kunstnernavn fra sin fødeby i det midtjyske: Marlie Brande. Hun er nok mindre kendt, og derfor bliver artiklen om hende en vigtig brik til forståelsen af hele området. Godt med en kvindelig repræsentant i disse feministiske tider.

Den stik modsatte vej får Aage Jørgensen lov at gå i beskrivelsen af Johannes V. Jensens mange illustratorer.  Her er der overblik over mange forskellige kunstnere, noter, henvisninger og gode billedtekster.

I en mosaik om den flamboyante Hans Bendix brydes stilen endnu engang og giver nok ikke et helt portræt af den charmerende kunstner, som altid, på tenorvis, havde sit røde tørklæde kastet rundt om halsen.

 

Hans Bendix. Tegning. NB. ikke fra bogen, da der ikke er stillet billedmateriale til rådighed – og Museet for Bladtegninger har klausuleret alle deres billeder. Anvendt med  tilladelse fra Bendix-familien.

Mange redaktører

Der er flere redaktører på denne årbog, og det kan forklare den lidt slingrende kurs i artiklerne. Bl.a. er der meget stor forskel på billedteksterne, og det er lidt synd i en bog, der i dobbelt forstand skal leve af sine illustrationer.

Men tilbage til min indledningsvise forventning.

Hvor blev jeg skuffet eller snarere forvirret.

For bogen er layoutet på en i mine øjne uskøn og umelodisk måde.  For rød en forside, for megen tekst på bogsiderne og for lidt luft for oven.  Papiret er smukt – men så er der sparet på de sider, der for mig altid signalerer kærlighed til selve ”bogen”. Her er ingen ”smudsside” dvs. allerførste side i bogen er titelbladet, mens hele indholdsfortegnelsen står på bogflappen. Det virker sølle.

Måske skal det hele være moderne, da det er to yngre mænd, der har stået for layouten. Og så er jeg altså bare gammeldags – og gammel.

Havde denne årbog haft et mere harmonisk udtryk, der svarede til emnets historiske substans, ville min læsning have været anderledes positiv og varm.

 

Christian Kaaber & Sonny Ankjær Sahl (red.).

Billede, Blad & Bog — Bladtegneren som bogillustrator.

Forening for Boghaandværk 2018

256 sider.