Kulturkupeen

Billedhuggeren Archipenko på Øregaard Museum i Hellerup.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Jeg elsker små museer, indrømmet. Og Øregaard Museum i Hellerup er et favoritsted.

Museet har i de senere år været igennem en flerårig renovering. Den smukke villa, tegnet af den franske arkitekt Joseph-Jacques Rameé (1764-1842), var færdigbygget i 1808 og fremstår i dag som en 1800-tals perle, dog med moderationer, bl.a. en ny café i en sidebygning.

Øregaard Museum. Pressebillede.

Historien bag huset og dets tidligere ejere er ikke mindst i år aktuel ved markeringen af salget af de Dansk-Vestindiske øer, som har været genstand for så megen diskussion. Bag Øregaard stod familien Søbøtker, hvis primære indtægter kom fra plantager på De Vestindiske Øer.  Men efter at have levet i sus og dus med bopæl i både København og Hellerup gik det økonomisk ned ad bakke for den yngre Søbøtker, som efterfølgende i en årrække fra 1823 til omkring 1850 bosatte sig på øerne, hvor han i øvrigt var født. Her endte han som vicegeneralguvernør (under von Scholten) og var med til at gøre slaverne til frie individer.

Søbøtkers børn malet af C.W. Eckersberg. 1806.

Men udover de kuriøse historier er Øregaard også et udstillingssted, der under den seneste ledelse af mag. art. Sidsel Maria Søndergaard bl.a. som noget ganske specielt med stor succes har dyrket det tidlige 20. århundrede.

Denne linje fortsætter nu med en interessant udstilling med værker af den forholdsvis oversete ukrainsk/amerikanske billedkunstner Alexander Archipenko (1887-1964).

Foto af Alexander Archipenko i atelieret.

Også hans historie er farverig, præcis som de mange skulpturer, udstillingen viser i samarbejde med bl.a. kunstmuseet i Halmstad. Og det er også en pointe ved at være et lille museum, der skal samarbejdes! Og det er de gode til på Øregaard.

Archipenko var en pioner, som ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed. Dette er første større udstilling i Danmark af hans værker – og hvilket bekendtskab!

Archipenko. Arkitektonisk figur. 1939-1954. Pressefoto.

Fra begyndelsen af det 20. århundrede var han med til at nytænke skulpturbegrebet og nåede frem til et formsprog, som udviklede den kubistiske, farvede skulptur.

Han var født i Ukraine, men som helt ung i begyndelsen af det 20. århundrede, drog han til Paris, hvor kunstnere fra den vestlige verden samledes og redefinerede den kunstneriske begrebsverden inden for både maleri, skulptur, musik, teater. Paris var smeltediglen for det moderne i bredeste betydning.

Archipenko. Araber. bemalet aluminium. 1936.

Også den moderne teknologi var Archipenko i stand til at indtolke i sine tredimensionelle figurer. Og som andre kunstnere – ikke mindst i de parisiske miljøer omkring henholdsvis Montmartre og Montparnasse (hvor han boede) var interessen koncentreret om tidligere tider og andre kulturers billedformer. Archipenko lod sig inspirere af både det helt moderne og gamle tider.

Midt i det miljø sugede Archipenko til sig og var under indflydelse af bl.a. Fernand Léger og arbejdede ikke mindst med skulpturer i meget forskellige materialer. De blev abstrakte uden dog at miste det organiske, det glatte, det harmoniske.

Archipenko. Tartarkvinde. 1942. Terracotta. Pressebillede.

Han eksperimenterede igennem hele sit kunstneriske liv – og var tillige en meget engageret underviser, først i Paris, siden i Berlin og efter bosættelsen i USA underviste han i både New York, Chicago og Los Angeles..

Udstillingen på Øregaard Museum viser primært værker fra de seneste årtier i hans liv, efter ankomsten til USA, hvor han i øvrigt endte med at få statsborgerskab.

Men uanset hvilken periode skulpturerne er blevet skabt i,  har de fælles tegn: smukke, runde, glatte på overfladen, interessante farvekombinationer, sammensatte i formerne og ofte med nye materialeafprøvninger. På alle ledder ”moderne”!  Der er ingen fortid i hans rumfornemmelse, og dermed har han også inspireret flere nye generationer til at turde blande materialer og uddrage det bedste af hvert.

Archipenko. King Solomon.Bemalet gips. 1963.

Som et supplement til udstillingen vises nogle få værker af Franciska Clausen og den svenske maler Axel Olson, der begge var elever hos Archipenko i Berlin før 1923.

Udstillingen er smukt sat i scene, og bekendtskabet med Archipenko er på alle måder glædeligt. Et besøg kan varmt anbefales.

 Alexander Archipenko – A Modern Legacy vises 29. september 2017 til 21. januar 2018.

www.oeregaard.dk