∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Cirkusrevyen 2018 – I Dyrehaven og siden i Aalborg.
Selv om alle skuespillerne er stjerner og suveræne ud i revykunsten, løber Henrik Lykkegaard alligevel med årets Cirkusrevy. Uanset hvilken lille rolle, replik eller bevægelse han foretager, synes det gennemtænkt, velkomponeret og genuint:
“To der styrer”, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard, Cirkusrevyen 2018. Foto: Henrik Petit
Som Donald Trump med blond anderumpe, der møder den nordkoreanske Kim – mere vil han ikke kalde ham for – som en Vladimir Putin med bar overkrop og lang dolk, der sammenligner sig selv med den danske statsminister og mærker sig forskellene: Han, Putin, har ingen fjender. De er nemlig døde alle sammen! Også diverse danske topidoler spilles til perfektion, og helt suveræn er Lykkegaards hollandske valsekonge André Rieu. Med slangekrøller, kalvekrøs og et fermt tag om violinen samt hele dansekoret i store balkjoler og musikinstrumenter bliver dette tableau ikke kun sjovt, men ironisk og vittigt i al sin super professionalisme.
“André Rieu”, Henrik Lykkegaard og danserne, Cirkusrevyen 2018. Foto: Henrik Petit
For sådan er årets Cirkusrevy: Professionel og stram med perfekte skuespillerpræstationer, inklusive cirkusrevydebutanten Amalie Dollerup: Flot debut. Dollerup kan både synge og spille vidt forskellige kvindetyper. Uovertruffen er hendes version af Sophie Løhde. I knald gul kjole og en stemme, der læsper mindst lige så meget som det karikerede offers, får hun udleveret den smarte kvindelige minister, der er sat til at skabe forandring i det offentlige – altid iført flot kjole og høje hæle. (Kan man arbelde, løbe eller gå hurtigt i de sko?)Teksten er af Revyveteranen over alle Carl-Erik Sørensen. Men generelt er teksterne det svage led i årets revy, selv om rigtig dårlige tekster tilsyneladende er barberet væk.
“Den nye Model” Amalie Dollerup, Cirkusrevyen 2018. Foto: Henrik Petit
Ulf Pilgaard har et par sketchs, hvor han er gammel og forvirret og en tekst, hvor han sidder i sin rigmandsvilla og føler, at også han bor i en ghetto – og hvilke konsekvenser det få. Som 68-hippie på stoffer betalt af det offentlige er han ubetalelig, men igen er teksten god uden at være uforglemmelig.
“Fede tider”, Ulf Pilgaard, Cirkusrevyen 2018. Foto: Henrik Petit
Lisbet Dahl er tilbage i rolle som statsministeren, der naturligvis sammen med flere andre ministre var til stede blandt premierepublikummet. Flot spillet som en meget afdæmpet og træt regeringsleder, men ikke nogen venlig tekst af Carl-Erik Sørensen. “Alt lykkes – næsten” – var budskabet. Og det er måske også overskriften for årets revy.
“Knaldrøde gummibåd”, Lisbet Dahl, Cirkusrevyen 2018. Foto: Henrik Petit
Niels Ellegaard er altid gedigen, men har ret svage tekster i år, selv om han er super god som Ålen, der stadig er i klemme i #MeToo – med en forudsigelig tekst. Det samme er også tilfældet med Lisbet Dahls lille dame med tasken, igen med tekst af Carl-Erik Sørensen. Rollen er altid vittig og ligeså samspillet med kapelmesteren James Price, men tænk, hvis teksten havde haft flere lag.
Dansenumrene er i år flottere og mere eksotiske end normalt og flere gange tillige ironiske, bl.a. når Lykkegaard og Ellegaard blander sig i et optrin som ”Nyt Nordisk Danseteater”, hvor de alle er iført Long John etc. Det er både sjovt at se på og en nærgående parodi på opskruet modern dance. Flot danset af Ellegaard og ikke mindst af Lykkegaard, som også har fået ideen til nummeret.
“Flower Power tøj”, Amalie Dollerup og danserne, Cirkusrevyen 2018. Foto: Henrik Petit
Scenografien i år har masser af lyspaneler med skiftende billeder. Spektakulært og velfungerende. Kostumerne ligeså, moderne silkepyjamasser til damerne og fikse kjoler, som hyppigt skiftes. Kort sagt – flot scenografi – intet at udsætte på scenografen Niels Sechers arbejde, der heller ikke må løbe af med al opmærksomheden. Det er en balancegang.
Projektørlyset må og skal samle sig om Lisbet Dahl, instruktøren. Hun kan sit kram og får til sidst løftet revyen derhen, hvor man gerne ville have fortsat en time til. Med et kæmpe dansktop pop-potpourri, hvor meget korte musikalske citater og hurtige kostumeskift giver en fantastisk sommerstemning og, hvad der også er målet i teltet derude i Dyrehaven, fællesskabsfølelse: Vi er en stor dansk familie med de samme værdier – i hvert fald igennem revyens 2,5 time. Og er der noget bedre end at samles om den gode nostalgi i skikkelse af bl.a. Birthe Kjær, Bamse og John Mogensen m.fl.?
Der er skåret til benet i tempo og numre, som Lisbet Dahl også siger i programmet:
”Når noget går for langsomt, kommer jeg hurtigt til at kede mig.”
Alle har gjort deres bedste, inklusive de 50 mand back stage. Kun tekstmaterialet måtte i år godt have haft lidt mere kant og slagkraft. Men en lang række sjove vittigheder er dog drysset igennem hele revyen.
Flot, professionel og effektiv revy med en fuldstændig suveræn Henrik Lykkegaard – nu i sin 18. cirkusrevy.
Medvirkende:
Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard og Amalie Dollerup.
Instruktion: Lisbet Dahl.