Kulturkupeen

CPHSTAGE – teaterfestival i København til d. 9.6.

Kommenteret af Ulla Strømberg.

CPHStage er i hovedstaden og har vel kæmpet mod Distortion og lign. arrangementer,  bl.a. Balletfestivalen.

AFSTED AFSTED  til festival.

Når aftenen begynder, søg så indenfor i de små varme teaterrum. For CPHStage varer jo blot til d.9. juni.  Der må være grænser for, hvor stort behovet er for at sidde på en fortovsvcafé og blot slappe af og snakke den hele aften. Foreslår derfor, at man iler af sted til de helt utrolige tilbud, der er lige nu. Og dyrt er det slet ikke – og flere arrangementer er gratis.

CPH Stage omfatter masser af sæsonens teater importeret fra provinsen til Kbh. og sandelig også lidt fra udlandet. Derudover har man i år indlemmet Tivoli med ”Mor og far sidder i Grøftene” – og flere af Det Kongelige Teaters forestillinger  er med i programmet. Det er selvfølgelig at udvide rammerne omkring “det alternative teater”, men som flere har forklaret mig, så er det også et tegn på, at alle står sammen i dansk teater. Der er ingen forskel, siger de. Jo, vil jeg tilføje, på de offentlige tilskud og på velviljen hos de private fonde. Der er stor forskel!  Men pointen er, at teatrene fortsat spiller trods sommerheden.

Men glem det tekniske, for som alle ved, er det jo ikke økonomien, som afgør om en forestilling sidder ”i skabet”. Det kunstneriske drive er fundamentet.

Allerede onsdag kom CPH Stage i gang – denne gang under mere afslappede omstændigheder ved Øksnehallen. Åbningsforestillingerne fandt derfor sted på henholdsvis Husets Teater, Warehouse 9  og Teater Sort/Hvid. Spændvidden var enorm – og for mig var Sort/Hvids gæstespil med den libanesiske ”Riding on a Cloud” begavet, anderledes og bevægende. Men egentlig var det en performance og ikke regulært teater med flydende grænser imellem biografi, selvbiografi, politisk statement og beskrivelse af en krigstilstand.

Den libanesiske dramatiker og instruktør Rabih Mroué har skrevet historien  om en person, der bliver skudt som 17 årig – og rollen spilles af broderen, som også blev ramt og derefter blev lam i den ene side. Er det vi oplever virkelighed, fiktion eller et statement. Man bliver engageret og ønsker at forstå, men der er også teaterspor tilbage til Becketts ”Krapps sidste bånd”,for  personen fortæller hele historien via primitive tapes og cd’er.

Forestillingen spillede kun denne  ene aften. Ærgerligt.

Derfor:  gå selv på opdagelse i programmet – og vælg bl.a. de teatre som ligger langt væk fra København i det daglige: Nordkraft, Mungo Park Kolding etc.

Og check lige, om ikke nogle af forestillingerne er anmeldt her på kulturkupeen.dk.

I dag skal jeg gense ” Diktatoren” på Nørrebro Teater. Det glæder jeg mig til.

Diktatoren, Nørrebro Teater, Olaf Johannessen Pressefoto.

 

God fornøjelse.

 

(Forestillingen Riding on a cloud:

Bi Rabih Mroué (Instruktør)

Sarmad Louis (Konsulent)

Petra Serhal (Instruktørassistent)

Janine Baroud (Assistent)

Yasser Mroué (Medvirkende)

Rabih Mroué (Dramatiker)

 

CHECK Programmet:

www.cphstage.dk