∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Flot og gribende.
Dalida er en såkaldt biopic om en af Frankrigs største kvindelige sangtalenter. Den smukke italiensk- ægyptiske sanglærke (1933-1987), som i 50erne og 60erne solgte mere end 130 millioner plader. Hun optrådte på de helt store scener verden over. På trods heraf er det nok de færreste her i landet der kender til hende.
Vi følger Dalida (Svea Alviti) fra hendes opvækst i Ægypten, hvor hun blev moppet af sine skolekammerater for at være anderledes, til hun som ung flytter til Italien og Frankrig, hvor hendes liv tager en ny drejning, da hun møder produceren Lucien Morisse (Jean-Paul Rouve). Han ser hendes lysende talent og kickstarter hendes sangkarriere. Ligeså ufatteligt godt det går for hendes karriere, ligeså dårligt går det med hendes følelsesliv. Hun er i bund og grund en ulykkelig og ensom kvinde. Tre af hendes mange elskere begår selvmord, hvilket afstedkommer dybe ar på hendes sjæl. Hun lever et ekstravagant liv med berømmelse, succes og rigdom, men det hun allerhelst vil have er et normalt liv med mand og børn. Filmen fokuserer netop meget på dette skisma bl.a. i de mange flashbacks til hendes liv både før og efter berømmelsen rigtig tager fart.
Dalida er en film med et væld af karakterer. Den foregår over en meget lang periode fra 40erne til 80erne. En helt central mand i hendes liv var hendes bror Orlando, som var hendes impresario gennem hele hendes karriere, og som også har været med til at lave filmen.
Rent visuelt er Dalida er et fejende flot periodedrama. Der er sat alle sejl til, og når hun med dyb intensitet og smerte synger på verdens største scener sangen Je suis Malade, kan man ikke lade være med at blive berørt.
Den tidligere italienske model Svea Alviti yder en flot præstation som Dalida. Hun synger fantastisk og spiller med stor følsomhed rollen, som den på engang stærke og skrøbelige Dalida. I forbindelse med filmens optagelse tog det dagligt makeup artisterne over fire timer at forvandle den 33 årige Svea til Dalida. Med paryk, næseprotese og falske tænder blev hun transformeret til Dalida. Hun siger: Der var tidspunkter, når vi filmede, hvor jeg ikke længere vidste, om jeg var Svea eller Dalida. Derudover måtte hun lære fransk for at påtage sig rollen.
Bag filmen står den franske instruktør, forfatter og producer Lisa Azuelos.
Filmen varer 124 minutter, hvilket er lige i overkanten af, hvad historien kan bære. Men i øvrigt kan den varmt anbefales. Kender man noget til den rigtige Dalida, er den et must.
Instruktør: Lisa Azuelos
Fotos og trailer: 41SHADOWS
Premiere: 26. april