∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Lille kammerspil for to stemmer af Mark St. Germain – på landsturné.
De er så forskellige. Hun er smart, moderne, danser og er danseinstruktør og havde vel check på det meste, indtil hun ødelagde sit ben. Han er gammeldags, indadvendt, begavet og autist. Men han er bevidst om sin autisme og vil gøre en indsats for at nå ud over den.
Pressebillede. dansetimen. LANDSTEATRET.
Hun lytter til de nyeste toner. Afhængig af humør skifter hun kanal og musiknumre i et væk. Han gøre alt i samme rækkefølge og læser sig til, hvordan man rent socialt bevæger sig rundt i samfundet, og så kan han rable statistikker af sig. Dertil lægges, at han er matematikprofessor og går med butterfly, mens hun er i træningstøj og meget korte shorts. Der er altså intet, der binder dem sammen – bortset fra at de bor i samme etagehus – et eller andet sted i en storby i USA.
Forestillingen er charmerende og bæres frem af en fascinerende underlægningsmusik – alle mulige dansante små stumper, men næppe er man begyndte at nynne med, før Anette Heick-figuren er videre til næste nummer. For under overfladen er hun ligeså nervøs som Jesper Asholts matematiklærer, der bare er bevidst om det og ikke har noget filter. Han siger tingene, som de er, altså når han overhovedet taler.
Pressebillede. dansetimen. LANDSTEATRET
De klæ’r hinanden, de to skuespillere – i al deres forskelligheder, og de gør forestillingen både nærværende og rørende. Der skal nok sidde et par eller flere på tilskuerpladserne, der kan identificere sig med enten den kloge eller den smukke.
Pressebillede.
Det er perfekt typecasting, som instruktøren Pia Rosenbaum uden at vulgarisere har understøttet og alligevel trukket linjerne og forskellighederne skarpt op. Det handler om sociale kodeks. Hvordan er det menneskene gebærder sig, når de er alene og sammen med andre? Det er altså ikke kun underholdningsteater, det her. Det drejer sig også om holdninger.
Det er ikke hver dag, vi møder autister på scenen. Og så alligevel. I Tv-serien ”Broen” blev den unge svenske politidame netop kendt for sit autistiske væsen, og går man verdensdramatikken igennem er der sikkert en hel del småsære figurer ude i hjørnerne, som netop har egenskaberne høj intelligens og et lavt socialt gen. Måske Shakespeares nare? Mærkelige er de i hvert fald.
I ”Dansetimen” udvikler historien sig. Selvfølgelig kan de tale sammen, og hun bliver da også en smule tiltrukket af den kloge mand. Omvendt har han vist aldrig set et par dameben før, og det sætter gang i noget. Der er også lidt for husarerne, må håbe, at det går an rundt i landet, hvor forestillingen skal spille, men det er forholdsvis ærbart – på trods af at de smider tøjet, som en del af undervisningen.
Det er kort sagt en omvendt pygmalionhistorie, velfortalt og umærkeligt instrueret af Pia Rosenbaum i den smukke funktionelle scenografi ved Maja Boberg & Anna Frederiksen.
Landsteatret på turne. www.landsteatret.dk
Forfatter Mark St. Germain
Instruktør Pia Rosenbaum
Oversættelse & bearbejdelse Troels ll Munk
Medvirkende
Jesper Asholt Annette Heick
Speaks Troels ll Munk Søren Hancke Hannibal Munk
Pia Rosenbaum
Lysdesign Henrik Spangsbo
Foto Erling Mølgaard
Forlag Columbine AB