Kulturkupeen

Déja Vu

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau

Den 66 årige filminstruktør Jon Bang Carlsen har siden sin debut i begyndelsen af 70erne stået bag mere end 40 film. Han har gang på gang forsøgt at opløse grænsen mellem dokumentar og fiktion. Han kalder selv sine film, sansninger af liv. Déja Vu er sidste skud på stammen. Et selvbiografisk melankolsk essay der, med udgangspunkt i hans værker, tager livtag med hans eget liv.

Filmen er opdelt kronologisk i kapitler. I det første er vi med i barndomshjemmet ude på landet. Det er en lykkelig barndom, indtil han er 10 år gammel, og faren pludselig forlader familien og flytter til Amerika. Moren kommer sig aldrig over det. I Déja Vu vender Carlsen gang på gang tilbage til det smertefulde svigt. Selv siger han, at faren, som han ikke har set siden, har fulgt ham som et spøgelse hele livet.

I det næste kapitel har han forladt hjemmet og rejser ud i verden. Vi er, via scener fra hans forskellige film med i Irland, Tyskland, Sydafrika m.v. Jeg har rejst verden tynd for at lave mine film, men nåede jeg nogen steder hen? siger han retorisk. Det lidt overraskende svar, får vi i slutningen af filmen.

I det sidste kapitel nærmer vi os nutiden, og han forsøger at forlige sig med den tidslinje fra ung til gammel, som han har tilbagelagt mere eller mindre i blinde.

Carlsen giver udtryk for, at kameraet er et alibi for at komme bag andres ansigter uden at vise sig selv. Som en skuespiller gemmer sig bag en rolle. I Déja Vu gør Carlsen op med beskuerens rolle og udstiller sig selv, både ved valget af filmklip, men også i sin voiceover, hvor han gang på gang kommer ind på eksistentielle og filosofiske spørgsmål som liv og død, religion, vanetænkning, ensomhed, tilfældighedernes skræmmende tyranni, angst for det ukendte og ikke mindst kærlighed eller mangel på samme. Vi kan aldrig blive kloge nok, til at holde op med at jage den kærlighed, vi aldrig fik siger han lakonisk et sted i filmen.

Carlsen betragter selv filmen, som en personlig skæbnefortælling fortalt via de billeder, han har lavet af mennesker, som han har valgt at stille skarpt på med sit kamera.

Déja Vu er et gribende, menneskeklogt og eksistentielt filmessay. Filmen har også humoristiske takter ikke mindst i forbindelse med referencerne til nogle af hans mere skæve og pudsige film.

Eneste anke er, at kender man ikke særlig meget til Carlsens filmproduktion, vil Déja Vu måske nok forekomme noget indforstået. Herfra får den 4 store stjerner.

Instruktør: Jon Bang Carlsen

Premiere:  22.september 2016 i Cinemateket