Kulturkupeen

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Det tabte land – et musikalsk drømmespil om maleren Poul Anker Bech.

Tag til Nordjylland og bliv klog på både livet og kunsten.

Imponerende og bevægende. Det er de første indskydelser efter næsten to timers Gesamtkunstwerk i det nye Vendsyssel Teater. For det er et flerstrenget og meget ambitiøst værk, som teatret nu er lykkedes med: Et gennemkomponeret partitur, 5 levende musikere, en nyskrevet tekst og, udenom en effektfuld videobaseret scenografi, skuespillere, der både synger og performer. Det har været nok at tøjle for instruktøren Ina Miriam Rosenbaum. Flot.

Som teaterforestilling er det hele bemærkelsesværdigt. Der sættes følelser og stemninger i vandet, visuelt får tankerne næring, men tiden må vise, om skuespillet, dvs. teksten til  ”Det tabte Land” vil holde rent dramatisk, intellektuelt og portrætmæssigt.

”Det tabte land” bygger på virkelighedens nordjyske billedkunstner Poul Anker Bech, der døde i 2009.  Men det er også digt, oplyser dramatikeren Jesper Bræstrup Karlsen.  Poul Ankers Bechs billeder var og er kendte bredt i Danmark, også på parnasset, men i årtier malede han op imod tidsånden.  For han var i 1970-erne og 1980-erne seminaturalist, mens andre var ”vilde” eller ”konkrete”. Men faktisk var der altid noget sfærisk, svævende og uvirkeligt i ikke mindst penselstrøgene.

Fra første sekund i forestillingen bliver vi gjort opmærksomme på, at Poul Anker Bech følte sig udenfor og ikke tilstrækkeligt anerkendt af de ”rigtige”.  Men da interessen tager til, og også hovedstaden melder sig, er det alligevel ikke nok. Hans indre sorg og dæmoner vil ikke forsvinde. Han har tilsyneladende låst sig selv fast i at være udenfor, noget for sig selv. Han har måske ligefrem selv opbygget det umulige liv som kunstner i en verden, som kunne have andre værdier.  Af pragmatiske grunde blev han på et tidligt tidspunkt cand.mag. i historie og kunsthistorie. Men hans ego ville være kunstner med et kæmpe K uden alligevel at kunne klare den barske vej mod målet.

Skuespilleren Jakob Højlev Jørgensen spiller Poul Anker – og ifølge programmet er det hans idé overhovedet at skabe malerportrættet. Han fremstiller kunstneren eksemplarisk, nedtonet, nuanceret og uden svinkeærinder.  Men han har ikke mange interessante replikker at jonglere med. Om det skyldes den berømte, fåmælte attitude i Vendsyssel eller forfatteren, Jesper Bræstrup Karlsen, må stå hen.

Men hvor hovedpersonen bliver selvmedlidende og ordene almindelige og gentaget for meget, sætter musikken, komponeret af Nicklas Schmidt, effektfuldt ind, som et selvstædigt musikværk, men også i stil med filmmusik – smukt spillet af fem musikere og ”performet” og sunget af skuespillerne, der agerer upåklageligt og balancerer imellem hverdagsrealisme og stemningsbilleder.  Her er både Kristian Bolands gallerist og Anna ur Konoy som datteren bevægende portrætter, mens Linnea Stenbeck og Steffen Hulehøj begge besjæler rummet med bevægelse og sang.

Takket være Signe Kroghs videoprojektioner af Bechs billeder, i diverse skæve vinkler, lykkes det på en god måde at gøre brug af det store åbne og ganske krævende spillerum, som findes på store scene i Vendsyssel Teater.

Et teaterstykke om en kunstner og hans dæmoner er set før. Det interessante ved ”Det tabte land” er, at et egnsteater tager en lokal kunstner op, hvor problemstillingen bl.a. er, at han selv og hans støtter mente og mener, at hans kunst burde være mere udbredt.

På samme vis med meget af det seriøse teater, som spilles på små scener. Her vises ofte almenmenneskelige problemstillinger og fundamentale menneskelige konflikter sat op med stor kunstnerisk kraft. Men kun sjældent når disse forestillinger frem til hovedstaden, hvor trenden ofte er mere dekonstruktivistisk og for tiden i udpræget grad kønsfikseret.

Derfor er der al mulig grund til at have dyb respekt for Vendsyssel Teater, der til fulde lykkes med et så ambitiøst projekt, der på mange måder er mere end blot et portræt af en stor, lokal billedkunstner. Det er også et spørgsmål om kunsten generelt i periferidanmark (for ikke at bruge ordet udkant) overhovedet tages alvorligt i Østdanmark.

Men nordjyderne ved, hvad de vil se i teatret. Der er på det nærmeste udsolgt til samtlige forestillinger i den planlagte spilleperiode.  Godt gået: Vendsyssel Teater!     Se det er også en kunst.

PS. I øvrigt er det en helhedsoplevelse at gå i Vendsyssel Teater. Der er en fin café, som er åben hele dagen og serverer rigtig god mad, foyeren er behagelig og ligesom cafeen tilgængelig fra morgen til aften. Og så er der selve teatret!

 

Urpremiere på Vendsyssel Teater 19. september 2018

 

Tekst: Jesper Bræstrup Karlsen

Musik: Nicklas Schmidt

Iscenesættelse: Ina-Miriam Rosenbaum

Scenografi: Signe Krogh

Koreografi: Rebekka Lund

Lys: Súni Joensen

Lyd: Thomas Holmstrøm

Kapelmester: Jakob Lindbirk

 

MEDVIRKENDE

Poul Anker Bech: Jakob Højlev Jørgensen

Knud, galleristen Anders, Vogteren, gallerigæst m.fl.: Kristian Boland

Hustruen Lisbeth, datteren Cathrine, almuekvinde, gallerigæst m.fl.: Anna ur Konoy

Poul Ankers mor, parasolkvinde, gallerigæst m.fl.: Linnea Stenbeck

Poul Anker som teenager, flyver, gallerigæst m.fl.: Steffen Hulehøj

Poul Anker som barn: Laszlo Pal Szephalmi / Rasmus Brix Lytzen

 

MUSIKERE

Klarinettist: Ola Denward

Percussionist: Thomas Hamilton

Fløjtenist: Sofia Kayaya

Kontrabassist: Mads Uldall-Jessen

Pianist og kapelmester: Jakob Lindbirk

www.vendsyssel-teater.dk

 

pressefotos: Jacob Stage.