Kulturkupeen

Django -The King of Swing

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Intens og gribende.

Django -The King of Swing er en biografisk film,en såkaldt biopic, om den verdenskendte belgiske/franske sigøjnermusiker Django Reinhardt(1910-1953). En blændende guitarist, der på trods af, at han ved en ulykke havde mistet en del af førligheden i den ene hånd, tryllebandt hele verden med sin gypsy swing jazz. Han nåede i sit korte liv at spille på nogle af verdens største jazz -scener. Efter 2. verdenskrig rejste Django på turne i USA, hvor han bl.a. spillede sammen med Glenn Millers legendariske Big Band og som gæstesolist  i Duke Ellingtons orkester i Carnegi Hall.

Jeg havde aldrig hørt om ham før jeg så filmen, men blev dybt betaget af hans musik. Og det er især denne, der er filmens trumfkort.

Vi befinder os i 1943. Django(Reda Kateb) spiller for udsolgte sale i Paris. Franskmændene er vilde med hans gypsy swing, og det er besættelsesmagtens tyske officerer også. Goebbels vil have ham til Berlin og spille for højt rangerede nazister og selveste Der Furer. Djangos hustru venter barn, og han vil ikke tage imod tilbuddet. Han frygter for sit og familiens liv, da han er sigøjner, der ligesom jøderne bliver forfulgt af nazisterne. Han vælger i stedet at forsøge at flygte til Schweitz med sin gamle mor og sin kone.

Filmen starter med en dramatisk åbningsscene i en skov. I en sigøjnerlejr sidder nogle romaer og synger og spiller. En af dem, en gammel mand spiller fabelagtigt på sin guitar. Pludselig lyder der skud og manden bliver majet ned, folk flygter skrigende bort og nazisterne fortsætter skyderiet til højre og venstre. En voldsom scene. Derfra klippes der til en propfyldt koncertsal i Paris, hvor folk sidder tryllebundet i deres pæne tøj og lytter til Djangos virtuose guitarspil. En stærk start på filmen. Kontrasten mellem de to steder er foruroligende.

Der er lidt uklarheder ved selve plottet. Man kan godt savne lidt forhistorie. Mange af os har ikke hørt om ham, og man kan ikke lade være med at tænke, hvor meget af filmen har rod i virkeligheden, og hvor meget er fiktion. Derudover forekommer, især i begyndelsen af filmen, betydningen af Djangos forhold til sin elskerinde Louise de Klerk(Cécile de France) lidt uklart. Forholdet viser sig i slutningen af filmen at få en afgørende betydning for plottet.

Musikken i filmen er indspillet af den af Django inspirerede ungarnske gruppe The Rosenberg Trio, som den dag i dag turnere verden rundt både med hans musik men også med klassisk, pop og anden sigøjnermusik. . En ren fornøjelse at lytte til.

Den fransk /algierske Kateb er fremragende som Django. Han lever sig totalt ind I rollen, så man forledes til at tro, at det rent faktisk også er ham, der spiller på guitaren. Kateb er ikke så kendt herhjemme, men har en lang skuespiller karriere bag sig og har modtaget flere priser.

Django var improvisationens mester. Han var et geni på sit felt og autodidakt. Da en journalist engang spurgte ham: Monsieur Reinhardt, you don’t know anything about Music? svarede han  No, but She knows all about me.

Filmen kan varmt anbefales. Er man til gypsy swing jazz er den et must.

Instruktør: Ètienne Comar

Fotos og trailer: 41SHADOWS

Premiere: 15. Februar 2018