Kulturkupeen

Dublin (2). De store forfattere.

Kommentar af Ulla Strømberg.

“Every saint has a past, and every sinner has a future.”  ( Oscar Wilde).

De store forfattere og Dublin – om Joyce, Shaw, Beckett og Wilde.

 

 

Trinity College 

I Irlands gamle Trinity College mærkes århundreders historie.

Irlands ældste universitet Trinity College, i dag under Dublin University, ligger midt i byen og er med til at give følelsen af en vis sammenhængskraft imellem det dagligdags og det ophøjede.

I 1592 følte dronning Elisabeth d.1., at det var vigtigt at udvikle øen, og universitetet blev grundlagt.  Først efter næsten tre hundrede år fik også kvinder adgang til at studere der. I øvrigt har kvindens stilling i Irland altid været problematisk. Selv om skilsmisser blev tilladt i 1998, har de irske kvinder stadig ikke adgang til fri abort. Det er såmænd ikke, fordi landet er så katolsk, at det er mærkbart. Senest har der været demonstrationer på grund af en voldtægtssag, hvor nogle ganske kendte mandlige rugbyspillere blev frikendt for massevoldtægt. Flere tusinde kvinder og mænd gik på gaden i protest.

Old Library, Trinity College. Dublin.

Men hvis vi glemmer kvindernes fortsatte undertrykte stilling, så er Trinity College, som andre angelsaksiske uddannelseskomplekser, fascinerende. Selv om bygningerne er kommet til hen ad vejen, danner de alligevel et visuelt hele med de stilvariationer, som synes naturlige.

Midt i det området ligger Old Library, Det gamle bibliotek, der i dag primært er en attraktion. Der er adgang hver dag, men i modsætning til de fleste museer i Dublin, skal der købes billet (14 euro pr. voksen). Så får man til gengæld flere oplevelser: The old Library – som er et betagende syn med bl.a. The long Room, den lange læsesal med mange tusinde bøger i to etager og hensigtsmæssige stiger til at kravle op ad.  Langs hele midtergangen er opstillet buster af kloge mænd, både antikkens tænkere og et par yngre, bl.a. William Shakespeare  (1564-1616)og Jonathan Swift   (1667-1745), ham med ”Gullivers rejse”.  Ingen kvinder, naturligvis.  Man får lyst til at sætte sig ned og læse, og det er vist muligt oppe på et par gallerier. Men så skal der nok diverse papirer og tilladelser med hjemmefra.   Næste lige ved siden af er museet for The Book of Kells , Irlands nationalklenodie. (Læs om det her i Kulturkupeen i indlægget om vikinger i Irland.)

The old Library. Trinity College. Dublin.

James Joyce

Den største irske forfatter eller i hvert fald ham, republikken selv hylder mest i dag og prøver at sælge også til udlændinge på gennemrejse, er James Joyce (1882-1941).  Men han har til gengæld ingen buste.  Joyce forblev tro mod sine irske rødder og Dublin, men levede hele sit voksne liv i eksil på kontinentet: bl.a.i  Zürich og Paris. Til manges forundring fik Joyce aldrig Nobelprisen i Litteratur.  I novellesamlingen ”The Dubliners” er Dublin nærværende, men først som sidst er Dublin arnestedet for hovedværket ”Ulysses”. Denne bog, der strækker sig over en enkelt dag, d. 16. juni, 1904, anses for at være mere end en roman, det er et monument i moderne litteratur. ”Ulysses” er også et værk, som feinschmeckere stadig vender tilbage til og diskuterer, skønt værket ikke er så lige at gå til. Uanset om man har læst hele ”Ulysses” kan det være interessant at opsøge nogle af de steder, hvor Joyce og hans litteratur stadig er nærværende.

I Joyce Centret er der god hjælp at hente. Der er mange aktiviteter, og centret byder bl.a. på en række forskellige vandreture rundt i Dublin og sidst på dagen – (minus i weekenden) – en pub-rundtur, hvor litteraturen diskuteres i de rette omgivelser over et glas øl.  (Se henvisning nedenfor).

”Ulysses” bygger på det græske epos ”Odyseen”, som hos Joyce er kogt ned til et par hverdagsmænd på tur: en annoncesælger, jøden Leopold Bloom og læreren Stephen Dedalus. Hvor alt er pompøst i ”Odysseen” er det detaljer og hverdagen, som Joyce beskriver.

Selv om Leopold BLoom er en fiktiv person i romanen “Ulysses”, er der mindepllde for ham i Dublin.

De to mænds færden gennem Dublin by giver indblik i både deres adfærd og helt almindelige tanker. Den 16. juni kaldes nu Bloomsday og fejres hvert år af Joyce-fans verden over.

I første kapitel af ”Ulysses” omtales Martello Tårnet, som i dag er omdøbt til James Joyce Tower. Det ligger lige uden for Dublin i Sandycove  og er et blandt mange tårne.

Der var meget stille ved havet, den dag jeg kom forbi. Området er fascinerende, og tårnene har deres egen historie at fortæller.  Som forsvar imod Napoleon blev bygget mere end 100 tårne ved den engelske kyst i begyndelsen af 1800 tallet. 45 tårne skulle forsvare Irland og tillige være kommunikationsmiddel. Derfor er de placeret så tæt på hinanden, at der kan signaleres fra tårn til tårn om fjendtlige aktiviteter.

Som alt andet Joyce har skrevet, bygger også dette Martello tårn på personlige oplevelser. For James Joyce skulle efter sigende have overnattet i 6 nætter på stedet – som helt ung, lige før han forlod Irland.  Derfor rummer tårnet i dag et Joyce museum  med mange aktiviteter og tilbud. Der er gratis adgang, og en tur derud giver samtidig mulighed for at se den irske kyst, som er uhyre varieret øen rundt.  Inden for få kilometer skifter både landskab og kystlinje karakter – fra harmoniske landskaber til bryske ørkenlignende områder.

Opstillingen i Trinity College Old Library burde rumme andre af de nyere irske forfattere, som har gjort Irland berømt: De to nobelpristagere: George Bernard Shaw og Samuel Beckett samt Oscar Wilde.

Samuel Beckett.

Samuel Beckett

Samuel Beckett (1906-1989) fik nobelprisen i 1967 og er også af irsk blod. Beckett blev bidt af den kontinentale atmosfære og slog sig ned i Paris og skrev flere af sine hovedværker på fransk, bl.a. ”Mens vi venter på Godot”, ”En attendant Godot”, som nok er det absurde teaters hovedværk.

Mens vi venter på Godot – Samuel Becketts hovedværk. Ukendt scenebillede.

Shaw

George Bernard Shaw ( 1856-1950)  var dramtiker, kritiker og samfundsdebatør og modtog nobelprisen i Litteratur 1925. Han er manden bag bl.a. ”Pygmalion”, der siden blev til musicalen ”My fair Lady”.  Også Shaw bosatte sig uden for Irland, og blev nærmest opfattet som engelsk.

 

Wilde

Oscar Wilde (1854 -1900) var den vittige dandy, der både skrev det alvorlige skuespil ”Salome” – og det muntre ”The importance of being Ernest”. I 1890erne blev han i England dømt to års fængsel for homoseksualitet. Efter sin l’sladelse rejste han til Frankrig og døde i Paris hun få år efter, i 1900, 46 år gammel.

Oscar Wilde. En rigtig dandy – og efter sigende 187 cm høj.

Der er ikke meget Wilde–esprit I Dublin, alligevel kan man rundt omkring i byens boghandlere og på museer finde nogle af hans fantastiske ”læresætninger”:

“Every saint has a past, and every sinner has a future.”  ( Oscar Wilde).

Men når den irske kultur skal sælges fremhæves alle mand – uanset om de levede de fleste år uden for den grønne ø: Shaw, Wilde, Joyce og Beckett – de er alle sønner af den grønne ø.

 

Henvisninger:

Irlands turistbureau:

https://www.ireland.com/en

The James Joyce Centre
35 North Great George’s Street
Dublin 1, Ireland

http://jamesjoyce.ie/events/tours/

 

Trinity College, The Old Library:

https://www.tcd.ie/library/old-library/