Kulturkupeen

Efter Stormen

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Stille japansk hverdagsdrama.

Den tidligere succesrige forfatter Ryota (Abe Hiroshi) hænger fast i sin fortid. Han har i over 10 år arbejdet på den samme bog. For at tjene til dagen og vejen arbejder han på et lille privat detektivbureau i Tokyo.

Når der kommer penge ind på kontoen, gambler han, som sin afdøde far, pengene op. Han har derfor ikke råd til at betale børnebidrag til sin fraskilte kone og deres fælles 10 årig søn. Ryota lever et kummerligt liv. Han bor i en nedslidt ejendom på et beskidt og rodet værelse. Når han mangler penge, besøger han nødtvunget sin mor, og han er kun sammen med sin søn en gang om måneden. Det er ikke just det liv, han drømte om som ung. Ryoto føler med god grund, at han har forspildt sine chancer.

Foto: Øst For Paradis

Efter Stormen handler om jagten på det uopnåelige. Om fortiden, der ikke kan ændres og om kunsten at forlige sig med sin skæbne og acceptere livet, som det er. Ryotas mor Yashiko (Kirin Kiki), der lige har mistet sin mand, som hun har været gift med i 50 år er flyttet ind i et nyere lejlighedskompleks. Hun er til Ryotas store fortrydelse livet gevaldigt op efter mandens død. 50 år sammen er netop grunden til jeg i dag er så glad, siger hun til Ryota et sted i filmen.

Foto: Øst For Paradis

Hans ekskone er også kommet videre i sit liv. Hun har fundet en ny rig kæreste.

Foto: Øst For Paradis

Den japanske prisvindende instruktør Kore-eda Hirokazu står bag filmen, der foregår i det boligkompleks, som han selv boede i fra han var 9 til 28 år. Komplekser som dette blev bygget overalt i Japan, men som beboerne i boligerne blev ældre ændrede boligerne sig lige så langsomt, siger han et interview.

Filmen har træk fra kammerspillet. En stor del af den foregår i Ryutas mors hjem, hvor familien en aften mødes og tvinges til at tilbringe natten sammen pga. af en tyfon, der raser udenfor.

Tempoet er dvælende. En gang imellem så langsomt at man tænker. Skal vi nu ikke se at komme videre? Overordnet sker der simpelt hen ikke ret meget i den film. Hirokazu fokuserer i lange indstillinger på hverdagssituationer som f.eks. madlavning og small talk mellem familiemedlemmerne.

Det der gør filmen medrivende er dens mange lag. Den eksistentielle store historie om livsduelighed, der langsomt folder sig ud bag hverdagens trivialitet. Det er netop i disse scener personerne træder i karakter og bliver interessante.

Hvis man udelukkende er til film med action og hurtige replikker, skal man nok ikke se Efter Stormen, men ellers kan man roligt gå ind og se denne stille film, som langsomt gror på én lang tid efter, at man har forladt biografen.

Instruktør: Kore-Eda Hirokazu

Premiere: 25. maj 2017