Kommenteret af Ulla Strømberg.
Rasmus fra Rønne. For tredje år i træk spiller Bornholms Teater en Holberg-komedie i det gamle Rønne Theater. Denne gang er ”Erasmus Montanus”, i en let bearbejdet form, blevet til historien om en ung mand, der kommer hjem til fødeøen efter nogle år i København.
Rasmus, som nu hedder Erasmus, er blevet så fin på den, at han knapt kan tale sit modersmål, men må proppe latin ind mellem hvert andet ord. Men værst af alt skal han hele tiden disputere. Oven i har han fået sære tanker om, at jorden er rund.
Selvfølgelig er det et postulat, at jorden er flad, ikke mindst fordi handlingen er henlagt til 1960ernes udkantsdanske Bornholm.
Erasmus Montanus på Rønne Theater. Plakatforside.
Allerede inden tæppet går, har pianisten Lars Fjeldmose lagt stemningen an med ”En dansevise”, Grand Prix-sangen fra 1963, og så går det derudaf med 60er – og også 50er-hits, hvilket er helt rigtigt, for man sagde jo ikke bare farvel til ”Men skibet skal sejle i nat” – i giro 413, blot fordi kalenderen meldte 1960.
Så går tæppet op og tre syngende herrer i røde ”Four Jacks jakker” fortæller, at Rasmus snart kommer hjem. Vi er i Rønne Theater, hvor logikken ikke hersker på den lille scene, for skuespillerne er næsten ligeså høje som husfacaderne. Det er jo teater og pap og illusion det hele. Men vi skal også forestille os, at det, vi ser, kunne have foregået i den virkelige verden, hvis, såfremt, i fald!
Bornholms Teater når langt med ”Erasmus Montanus”. Skuepillerne balancerer flot imellem at føle og demonstrere, men faktisk ender forestillingen med at blive en både fysisk og moralsk kamp for Erasmus. Han ved jo godt, at jorden ikke er flad som en pandekage, men han må ofre ordene g tanken for at få sin elskede Lisbed.
Netop denne moralske kamp om viden og fornemmelser, om fremtid versus fortid, kunne minde om de politiske diskussioner i slutningen af 1960erne, hvor meget blev vendt på hovedet og kun få ældre mennesker forstod en snus af, hvad ungdommen foretog sig, når den lod håret vokse, barmen hænge eller erklærede, at alle var lige.
“Erasmus Montanus” er en af Holbergs bedste komedier. Underholdende, alvorlig og med en glad slutning. Og derfor passer Holberg også godt som sommerteater på det snart 200 årige Rønne Theater. For et par år siden fik teatret nye ”gamle” kulisser for at understrege den historiske forankring i øens teatertradition med både amatørteater og rejsende teaterselskaber. For der var et aktivt teaterliv i Rønne allerede i 1820erne, og det fortsatte med op og nedture helt frem til i dag, hvor adskillige turnerende teatre stadig kommer forbi og underholder sammen med egnsteatret Bornholms Teater.
Morskaben er en del af oplevelsen, og i Rønne klappes der hyppigt, hvis publikum føler sig ”underholdt”. Og det gjorde de til premieren i fredags på ”Erasmus Montanus”. Men det er også noget, instruktøren skal indkalkulere. Der skal som i et revynummer være plads til latter og klap og samtidig må koncentrationen ikke glippe. Også det er en balance og er med til, at der nok ikke skal eksperimenteres alt for meget på den lille scene. Men at Erasmus er kommet i slim-fit jakkesæt og smalt slips går an og accepteres af alle.
Teaterdirektør og instruktør Jens Svane Boutrup skriver i programmet, at ”Erasmus Montanus” indtil videre er sidste Holberg-forestilling i Rønne i denne omgang. Måske lidt ærgerligt, nu gik det lige så godt – men der skal også være plads til at afprøve andre dramatikere. Så det bliver spændende at se, i hvilken retning det aktive egnsteater vil gå: er det mod gamle danske komedier fra 1800-tallet, som netop blevet spillet i rigt mål af de livlige amatører – eller skal det være ny dramatik med lokalpolitiske undertoner? Uanset hvad: den lille scene og hele teaterrummet lever bedst når publikum ler i salen, men bagefter har lidt at gruble over. Og det lykkedes i år.
(Da jeg på forskellig vis har været involveret i produktionen gives ingen stjerner.)
På scenen:
Morten Brovn
Jesper Asholt
Christine Albrechtslund
Jesper Riefensthal
Henrik Ipsen
Lars Fjeldmose (musik og lydeffekter).
Bag scenen:
Scenograf Julie Forchhammer
Koreograf Kasper Ravnhøj
Lysdesign Mikkel Jensen
Instruktion og bearbejdelse Jens Svane Boutrup