Kulturkupeen

Faust – hos Mungo Park.

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse  af Ulla Strømberg.

Goethes Faust i Allerød.  

De er ikke bange af sig i Allerød hos Mungo Park.  Nyeste forestilling er ”Faust” – efter Goethes mesterværk. Sidste sæson var det ”Hamlet”. Så er der lige Ibsens ”Peer Gynt” tilbage, og Mungo Park har formidlet verdensdramatikkens mest fundamentale tekster. De handler alle om mennesket på godt og ondt til evig tid – fordømt til undergang, og som en ekstra pointe: deres kvinder trækkes med ned. Er det livet – eller?

Hos Goethe indgår videnskabsmanden Faust en pagt med Mefisto, djævelen, for at opnå det allersidste på sin checkliste, nemlig kærligheden.  Det fuldbyrdes med Gretchen, men lykken bliver kort og nådesløs. Så er det slut, hjem og tjene i Helvedet.

Forestillingen hos Mungo Park er smuk at skue. Et kridhvidt kontorunivers med en himmel skabt af scenografen Julian Toldam Juhlin. Men der er også så mange detaljer i scenografien, at de standser spillet.

Henrik Prip er i al sin blændende teknik efter min mening for alvorlig og for traurig. Mefisto derimod spilles flot og let af Martin Geertz.

_006405x.jpg">_006405x.jpg" alt="" width="1920" height="1281" srcset="https://usercontent.one/wp/www.kulturkupeen.dk/wp-content/uploads/2018/01/18.01.24?media=1711049037.-FAUST_006405x.jpg 1920w, https://usercontent.one/wp/www.kulturkupeen.dk/wp-content/uploads/2018/01/18.01.24?media=1711049037.-FAUST_006405x-300x200.jpg 300w, https://usercontent.one/wp/www.kulturkupeen.dk/wp-content/uploads/2018/01/18.01.24?media=1711049037.-FAUST_006405x-768x512.jpg 768w, https://usercontent.one/wp/www.kulturkupeen.dk/wp-content/uploads/2018/01/18.01.24?media=1711049037.-FAUST_006405x-1024x683.jpg 1024w, https://usercontent.one/wp/www.kulturkupeen.dk/wp-content/uploads/2018/01/18.01.24?media=1711049037.-FAUST_006405x-600x400.jpg 600w" sizes="(max-width: 1920px) 100vw, 1920px" />

Faust. Mungo Park. Pressebillede.

Men det er som om klassikeråget trykker, og en svenskfødte instruktør Henrik Grimbäck ikke har kunnet rive sig løs af den tyngende kulturarv.  For ensemblet er over hele linjen ganske velfungerende, hvor ikke mindst Marianne Mortensens koblerske, heksen, kan opvise alskens former for nedrighed og vulgaritet. Men det er slet ikke nødvendigt og bliver en mærkelig kontrast til scenografiens hen ad vejen opløste form. Det virker som om instruktøren ikke har tænkt forestillingen til ende.

Initiativet med ”Faust” er beundringsværdigt, men selve budskabet og ”genfortællingen” af storværket synes at miste pusten allerede fra starten, og så bliver det forestillingens hovedopgave at sætte fornyet turbo på.

_028105x.jpg">_028105x.jpg" alt="" width="1920" height="1280" srcset="https://usercontent.one/wp/www.kulturkupeen.dk/wp-content/uploads/2018/01/18.01.24?media=1711049037.-FAUST_028105x.jpg 1920w, https://usercontent.one/wp/www.kulturkupeen.dk/wp-content/uploads/2018/01/18.01.24?media=1711049037.-FAUST_028105x-300x200.jpg 300w, https://usercontent.one/wp/www.kulturkupeen.dk/wp-content/uploads/2018/01/18.01.24?media=1711049037.-FAUST_028105x-768x512.jpg 768w, https://usercontent.one/wp/www.kulturkupeen.dk/wp-content/uploads/2018/01/18.01.24?media=1711049037.-FAUST_028105x-1024x683.jpg 1024w, https://usercontent.one/wp/www.kulturkupeen.dk/wp-content/uploads/2018/01/18.01.24?media=1711049037.-FAUST_028105x-600x400.jpg 600w" sizes="(max-width: 1920px) 100vw, 1920px" />

Faust. Mungo Park. Pressebillede.

Efter Mungo Parks forsøg med denne næsten anæmiske ”Faust”,  kunne det være sjovt at se forestillingen forløst modsat: med de samme aktører i vilde farver, moderne miljø og med en Faust, som har alt, hvad hjertet kan begære af luksus. Se, så ville man kunne forstå ham som en moderne mand, og ikke en fra starten amputeret mand (rent kostumemæssigt) og derfor allerede fra første sekund reduceret til den hvide pjerrot.

Instruktør:
Henrik Grimbäck

Scenograf:
Julian Toldam Juhlin

Medvirkende:
Henrik Prip
Marianne Mortensen
Line Bie Rosenstjerne
Martin Geertz
Carl Christian Riestra

Dramatiker:
Goethe, frit bearbejdet af Line Mørkeby, Line Bie Rosenstjerne, Martin Geertz og Morten Christensen

Komponister:
Carl Christian Riestra
Carl Erik Riestra

Skrædder: 
Hanne Mørup

Rekvisitør:
Katrine Tuborgh

Lyddesigner:
Rasmus Overgaard Hansen

Lysdesigner:
Jacob H.S. Rasmussen

Producent:
Anne Sophie Fogedby

Alder:
Anbefalet fra gymnasiet.

Varighed:
1 time og 45 minutter (uden pause)

Forestillingen FAUST er en co-produktion mellem Mungo Park og ALIAS Teaterproduktion.

www.mungopark.dk