∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Madteater på Republique
Næsten fire timers intens underholdning, der efterlader publikum eftertænksomt og reflekteret, mens personalet har løbet mange hundrede meter op og ned langs bordet!
Festen på Republique som madteater. Foto: Per Morten Abrahamsen.
Ideen er ikke ny for Republique, men det er indlysende at koble begrebet madteater sammen med Thomas Vinterbergs legendariske film “Festen”, som i øvrigt også er blevet til et teaterstykke produceret på mange scener rundt om i Europa.
På Republique er det blevet til en heldig symbiose imellem madteater på et højt gastronomisk niveau ved Mette Martinussen og teater, ligeledes med skuespillere af bedste kaliber, bl.a. Stina Ekblad og Waage Sandø. Netop ved at forene disse to lidt uforenelige størrelser: mad og teater, får det hele ny betydning. Maden mister vel en smule – og ligeså er der luget godt ud i replikkerne hos skuespillerne, og også antallet af aktører er reduceret til 5 stk. plus statister. Til gengæld opnås noget andet og ret sjældent: et 100 % koncentreret og medlevende publikum. Og det er ikke hver dag, man oplever det.
Festen på Republique som madteater. Foto: Per Morten Abrahamsen.
Klogelig nok har de (instruktøren Rolf Heim og kokken Mette Martinussen) valgt på ingen måde at involvere publikum. Vi skal ikke være bange for at skulle spille aktivt med eller på anden vis blive udfordret. Vi er den umælende hob af gæster til Helges 60 års fødselsdag. Vi sidder der ved langbordet – ca. 130 stk publikum, der ikke mindst på grund af den høje billetpris har klædt sig nydeligt på. De fleste i par – ægtepar, vennepar eller ”gå i byen par” i alle aldre. Og så er der ellers underholdning med mad og masser af vine i 3-4 timer.
Festen på Republique som madteater. Foto: Per Morten Abrahamsen.
Menuen er et kapitel for sig – små raffinerede retter, der på forskellig vis afspejler de skiftende sindsstemninger, og retternes serveringsform brutaliseres hen igennem forestillingen. På et tidspunkt – hvor publikum er flyttet fra det store rum og nettet er ved at stramme sig om Helge, bliver publikum sat som var de indsatte i et fængsel og får derfor maden, serveret på en plasticbakke, skubbet ind via en luge. Og til allersidst, da alt er kaos, bliver desserten, grød med frugtsaft mm serveret i hvide gulvspande. Men vejen derhen går via forskellige lokaliteter, næsten på middelaldervis. Først er vi samlet ved langbordet, siden deles publikum op i mindre grupper og besøger henholdsvis bibliotek med luksusmøblement, pigeværelset med små glasmontrer, spisestuen med kongeligt porcelæn og vinkælderen som en fængselskulisse. Raffineret fundet på og udført af scenografgruppen ”torden og lynild”.
Festen på Republique som madteater. Foto: Per Morten Abrahamsen.
Det helt ualmindelige er, at publikum ikke alene engageres, men også mentalt aktiveres. Historien er jo så grum, at den må sætte skub i den enkelte publikummer. Og det betyder også, at folk begynder at tale sammen – både under forestillingen, hvor der er rigelig tid, fordi der jo ikke er ret mange replikker, og ikke mindst bagefter, hvor netop den kendte afslutning på en eller anden måde efterlader et tomrum. Var det så det? Kan man ødelægge flere menneskers liv og så alligevel slippe fra det mere eller mindre med livet i behold? Spørgsmålet rumler stadig nu næsten 20 år efter filmen kom frem, om den fiktive figur Helge i virkeligheden ved, hvad han har gjort. ”De var jo ikke mere værd” – er en af han ikoniske replikker om de to børn, hvis liv blev ødelagt på grund af hans overgreb. Denne replik fra filmen og ligeså datterens efterladte brev, læst i sin helhed, er også med.
”Festen” på Republique har af gode grunde meget høje billetpriser- og derved er det pludselig en anden teater- og kulturoplevelse end sædvanlig. Selv går jeg aldrig ud og spiser gourmetmad og er derfor uvant med at skulle ryste op med mange penge.
Festen på Republique som madteater. Foto: Per Morten Abrahamsen.
Derfor kan ”Festen” kun anbefales til alle, der er indstillet på betale og OPLEVE noget anderledes og med kniv og gaffel tage stilling til nogle af livets store spørgsmål.
- Idé & koncept: Mette Martinussen & Rolf Heim
- Efter “Festen”: af Mogens Rukov og Thomas Vinterberg i Bo hr. Hansens sceniske version
- Gastronomisk iscenesættelse: Mette Martinussen
- Instruktør: Rolf Heim
- Scenografi: Torden & Lynild (Sigrid Bennike & Sebastian D. Tingkær)
- Manuskriptbearbejdelse: Simon Boberg
- Lysdesigner: Jonas Bøgh
- Teaterforlag: Nordiska ApS – København
Medv: Stina Ekblad, Waage Sandø, Natalie Madueno, Asbjørn Krogh Nissen og Mikkel Arndt.
www.republique.dk