∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Er du efterhånden træt af sol, strandliv og kold rosé, skulle du måske overveje, et par timers sommerpause i biografens kølige mørke. Fornærmelsen er et godt bud på sådant et lille break. Et stærkt og gribende politisk drama. En film som foregår under endnu varmere himmelstrøg, nemlig i Libanon.
Holdninger i denne film er forfatterens og afspejler ikke den palistinænsiske politik står der i forteksterne til denne handlingsmættede, højspændte film.
En varm sommerdag i Beirut kommer mekanikeren Tony(Adel Karam), en kristen libaneser op og skændes med Yasser(Kamel El Basha), der er byggechef og palæstinensisk flygtning. Han tilser bygningerne i området, hvor Tony bor. Det sagen drejer sig om er en bagatel. Et nedløbsrør,som ikke lever op til de offentlige forskrifter, og således kan være til fare for folk, der går på gaden. Yasser ser det og spørger Tony, om han ikke skal fikse det for ham, endda uden beregning. Det vil Tony ikke høre tale om. Yasser sætter af sikkkerhedsmæssige grunde et nyt rør op alligevel. Tony river det ned igen, og så opstår balladen.
Som to børn udspyr de begge den ene fornærmende beskyldning efter den anden. Palæstinenserne har smadret hele dette land. I er nogle svin råber Tony til Yasser. Konflikten eskalerer og snart vokser deres uoverensstemmelse til en lokal sag i nabolaget og derfra videre til en gigantisk principiel retssag, som via medierne bliver fulgt af hele nationen.
Sagen går igennem to retsinstanser. Disse scener fra retssalen er filmens bedste. Umiddelbart fatter man sympati med Yassir. Tony er en primitiv hidsigprop, der ikke kan styre sit temperament. Et sted i filmen bliver vi ført tilbage til hans barndom, hvilket giver en bedre forståelse for hans uforsonlige reaktionsmønster.
Instruktøren og forfatteren bag, den 55 årige Ziad Doueiri, kommer fra en Sunni-familie, der forsvarer den palæstinensiske sag. Hans kvindelige medforfatter Joelle Touma kommer fra en kristen familie, der støtter det libanesiske Phalange parti. Netop de to forskellige politiske holdninger skaber dynamik til historien.
Fornærmelsen er ud over et psykologisk drama en hyldest til kvinder og deres evne til at se mere nuanceret på tingene end mænd. Dommeren og den ene af de to advokater i retssalen er kvinder. Doueiri siger: Dette er en film, hvor kvinderne tager kontrol over situationen for at moderere den, for at arbejde fremsynet og komme videre i stedet for at blive hængende ved hændelsen. Forstil dig, hvis kvinder en dag styrede den arabiske verden? Ja, så ville den nok se noget anderledes ud, kan man ikke lade være med at tænke.
Doueiri voksede op i Beirut under borgerkrigen(1975-1990). Han flyttede som 20 årig fra Libanon til Californien og arbejdede flere år i filmindustrien. I 1998 skrev og instruerede han sin første spillefilm West Beirut, der vandt flere internationale priser. Siden har han stået bag andre prisbelønnede film som Lila Says(2004) og The Attack(2012). Han starter typisk sine film med en begivenhed, som afstedkommer en domino effekt. Det er netop det, vi ser i Fornærmelsen. Det hele spinner ud af kontrol, bliver oppustet til dimensioner, hvor det slet ikke hører hjemme.
Gå ind og se filmen, der kaster et skarpt blik på regionens komplekse historie og viser et alternativ til gængs konflikt håndtering. En humanistisk tilgang, hvor man hylder retfærdighed og tilgivelse. Den er bestemt værd at bruge knap to timer på, også selv om solen skinner fra en skyfri himmel.
Instruktør: Ziad Doueiri
Fotos og trailer: Scanbox Entertainment
Premiere: 2. august 2018