Kulturkupeen

Grinchen

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Det er ikke første gang, at vi ser en adaption af bogen How the Grinch stole Christmas(1957) skrevet og illustreret af den amerikanske forfatter Theodor Seuss Geisel(1904-1991). Bogen er adapteret til tv-serie, teater, tegnefilm, film m.v.  I 2000 havde live-action filmen How the Grinch stole Christmas premiere med Jim Carrey som den ondsindede grønne, pelsede Grinch. Kritikerne var ikke udelt begejstrede for filmen, men den vandt en Oscar for bedste makeup i 2001. Sidste skud på stammen er den nye tegnefilm Grinchen, en amerikansk tegnefilm om julen og dens mange facetter.

Den ensomme Grinchen bor i sin hule på toppen af et bjerg, sammen med sin gravhund Max. Grinchen er en bitter sjæl, og er der noget, han hader her i denne verden, er det julen, med alt dens glæde, lys, sang og magi. Så da borgmesteren i nabobyen Hvemstrup proklamerer, at i år skal der jules tre gange så meget i byen, som de tidligere år, hvilket ikke siger så lidt, da byen er kendt for sine overdådige julerier, går Grinchen i sort. Han beslutter, at han en gang for alle vil sætte en stopper for festlighederne og juleglæden. Han vil simpelt hen stjæle julen, ved selv at agere julemand.

I byen bor den lille pige Cindy-Lou. Hendes mor er alene med hende og hendes små tvillingebrødre. Moren arbejder dag og nat for at holde den lille familie kørende. Hun er ikke rigtig glad synes Cindy- Lou, og det er rigtig synd for hende. Så Cindy-Lou beslutter, at det må hun gøre noget ved. Hun vil fange julemanden, så han kan give moderen alle de gaver hun ønsker sig.

Der er lagt op til det store eventyr, hvor vi i det dybere lag bliver konfronteret med barndommens traumer og betydningen af nære relationer og i det lettere en eksplosion af glæde, humor og fantasi. Der er lige godt julet i Hvemstrup. Et hvilket som helst tysk julemarked kan gå hjem og lægge sig, i forhold til byen, som er et overflødighedshorn med pynt og lys alle vegne,snebolde-maskiner, julekaner, nisse sweatre, bobslæder og boder med alverdens juleknas. Og ikke mindst er alle indbyggerne i et strålende julehumør. Altså lige undtaget Cindy-Lou.

På lydsiden hører vi det store symfoniorkester, der guider os gennem filmen med iørefaldende julemusik. Jeg sad et øjeblik med lukkede øjne og bare lyttede til musikken. Ren fornøjelse. En del af filmens voiceover foregår på rim, hvilket  tilfører historien en særlig rytme og stemning.

Overordnet er der en god balance mellem de actionfyldte scener, og de scener der stikker lidt dybere. Vi kommer hen ad vejen til at holde af det grønne pelsede bæst, der gør alt for at tage glæden for andre.

Det er lykkedes filmens to instruktører Scott Mosier og Yarrow Cheney, at lave en film, som er underholdende, sjov og visuelt super flot. Derudover har filmen en stærk følelsesmæssig kerne. Moralen er, at den sande jul finder vi i hjerterne og ikke i gaverne. Chlichéfyldt? Ja . Men værd at tænke på når man står her på tærsklen til det store juleræs.

Instruktør: Scott Mosier og Yarrow Cheney

Fotos og trailer: United International Pictures

Premiere: 29. november 2018