∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Spændt var jeg på at se hvad Flute Theatre fra UK havde fundet på, men blev lidt skuffet. For egentlig var det bare ”Hamlet” – med opstrammet og forkortet og en smule moderniseret tekst.
Hamlet: who ‘s there? Foto: Jacob Christian Hansen
En mager, trist, smånusset og grå Hamlet, der vist var ulykkelig og indadvendt fra starten, sidder på en billig slidt sort sofa og roder i en gammel papkasse med fotografier. Fortiden er nærværende. Hurtigt kommer de andre på spillepladsen, for scenografi er der intet af. Et sort gulv og så det vidunderlige renaissanceslot fra 1578 i baggrunden, som skuespillerne slet ikke bruger. Pokkers også.
Et par nødvendige greb får Laertes til at være både Horatio, Rosenkrans og Gyldenstjerne eller i hvert fald tager han nogle få af deres replikker, mens Polonius også får lov at agere en overflødig graver. Hamlet selv, med dyb indadvendt stemme, må tage sig af sine faders spøgelse. Det sidste kan der være fornuft i, men ellers er de små moderniseringer mere irriterende, end de er logiske.
Hamlet er prins, og stedet er et slot, et fængsel – en lukket verden, men grim er den verden næppe, som i denne opsætning.
Det begynder stille – men udvikler sig til, at Hamlet, indsmurt i blod, løber rundt med en stor kniv. Ofelia får to meget lange scener samt et endnu længere sjal, der skal udgøre det dræbende vand, da hun vælger at forlade livet.
Skuespillerne er gode, som britiske skuespillere nu er. Problemet ligger hos instruktøren og fraværet af en scenograf.
Hvem er Hamlet? Hans psykiske udvikling er ikke indlysende, og da beskæringerne har fjernet enhver hentydning til noget politisk, er hele denne forestilling alene baseret på skuespillernes psykofysiske nærvær.
Foto: Jacob Christian Hansen
En række andre instruktørgreb står i vejen. Pludselig, ved skuespillerscenen, som må klares alene af Hamlet, henvender han sig til publikum. Kun denne ene gang tages vi med som sammensvorne. Det går altså ikke. På samme måde da Ofelia er død, går hun hen i det ene hjørne af spillepladsen, og pludselig står det lokale sangkor fra Helsingør i sorte vindjakker og synger sørgetoner. Helt umotiveret og et brud på rytme og logik. Det samme igen med musikinstrumenterne på scenen som slet ikke udnyttes optimalt. Det er som om forestillingen hopper fra tue til tue.
Det er godt med gæstespil. Det er godt, at Shakespeares udødelige Hamlet-tekst igen og igen afprøves. Men en klar, bevidst tilgang til historien er ikke afvejen.
Foto: Jacob Christian Hansen
Selvfølgelig hjælper det heller ikke, at Kronborgs indre gård denne sommer er bidende kold. Selv ikke to frakker, handsker og hue kunne holde kulden ude.
Gid festivallen kunne afholdes i slottets festsal. Det er sket tidligere.
Nye forestillinger kommer til: Fra onsdag d.10. spilles komedien ”The Two Gentlemen of Verona”, så er der Hamlet-film og fra tirsdag d.16. ny nordisk opera ”Hamlet in Absentia” samt stor afslutningskoncert d. 21.august.
Manuskript: William Shakespeare
Instruktør: Kelly Hunter.