Dagens kage er en træstamme – Hotel Pro Formas 30 år – fejres med installations-udstilling i Kunstforeningen GAMMEL STRAND.
/set af Ulla Strømberg.
30 år er en anselig alder for en teaterinstitution med samme leder igennem alle årene. Kirsten Dehlholm har stået distancen – og er herhjemme kun overgået af Eugenio Barba på Odin Teatret, der sidste år fejrede 50 året for starten.
Kirsten Dehlholm har været med næsten ligeså længere inden for dansk teater, da Billedstofteatret var det første skridt – og ikke mindre interessant og overraskende dengang i 1970erne, hvor ordene var bandlyst, mens diverse optog og visuelle overraskelser på nye steder hele tiden overrumplede publikum. Det rykkede ved ens hverdagsopfattelse, når en gruppe udklædte og maskerede personer skred ned ad gågaden i Aarhus, eller en hær med skjolde besatte nogle af de smukke udstillingsrum på Glyptoteket.
Installationsbillede fra Gl. Strand. Foto: US:
Men Kirsten Dehlholm ville noget andet og mere, og Hotel Pro Forma blev til. Og vel at mærke ikke et sted, vi andre kunne overnatte på, højst stifte bekendtskab med noget, vi ikke lige havde regnet med.
Oprindelig var den professionelle skuespiller bandlyst og ligeså forfatteren. Udviklingen tog dog fat om Hotel Pro Forma, som i høj grad ønskede at underbygge sine forestillinger, hvorfor rigets klogeste hoveder blev budt indenfor, og tekster kom til. Pludselig en dag sad forfatteren Carsten Jensen og messede i en plasticstol.
Det kunne være svært med de ofte uprøvede messende stemmer, men lidt efter lidt har vi vænnet os til det.
I forestilling efter forestilling undersøgte, som det det hedder på teatralsk nudansk, Kirsten Dehlholm de muligheder, der kunne ligge i krydsfeltet imellem fiktion og billeddannelse – og musik. For netop musikken er i perioder blevet den vigtigste løftestang for Hotel Pro Forma – ikke mindst i ”Operation Orfeo”, hvor lydsiden blev en blanding af Monteverdi og Bo Holtens ny-komponerede toner. Her har ikke mindst et scenefoto fået ikon-status og favner på engang flere af de elementer, som har kendetegnet Hotel Pro Formas udtryk.
Det tog tid før teaterverdenen accepterede Kirsten Dehlholm, mens hendes status som billedkunstner sikrede hende på et tidligt tidspunkt stor hæder. Også det er der i de seneste år rådet bod på – og alt sammen sket i takt med, at der er udkommet en række bøger om fænomenet Hotel Pro Forma. Bedre end noget andet teater, igen bortset fra Odin Teatret, foreligger der tekstlig og billedmæssig dokumentation for, hvad der er sket, og også hvilke fremmedord, det er fornuftigt at anvende, hvis man ønsker at forklare sin oplevelse.
Operation Orfeo Foto: Roberto Fortuna.
Og så skal de 30 år fejres. Igen er Kirsten Dehlholm mere end klog. Hun ved, at man ikke bare kan sætte en teaterproduktion, en scenografi eller et kostume i nogle montrer på et udstillingsrum. Det lader sig ikke gøre. For teater levet kun i nuet, når lyset er tændt, aktøren og publikum møder hinanden – og tiden er begrænset.
Derfor er udstillingen i Kunstforeningen GAMMEL STRAND meget bevidst blot en installation på baggrund af udvalgte forestillinger, og derfor siger udstillingen heller ikke meget om det teater og de oplevelser, man som publikum havde ved første møde med de enkelte forestillinger i alle mulige mærkelige lokaliteter. Udstillingen dokumenterer derimod den smukke, tidsforankrede, stilsikre visualitet, som har kendetegnet Hotel Pro Forma. Også en raffineret lydinstallation på trappen viser hen imod noget teatralsk.
Fra Udstillingen på Gl. Strand.
Meget tro mod udgangspunktet er der monotome oplæsninger af tekstuddrag foran forskellige installationer. Men det bliver jo netop ikke forestillingerne – blot fragmenter. Alt det ved Kirsten Dehlholm og er dermed i fuld overensstemmelse med den moderne scenografis ”faderskikkelse” tjekken Joseph Svoboda, der var stærk modstander af, at man tog scenografi-udkast, skitser eller modeller ud af deres sammenhæng. For teater og herunder scenografien, lever kun i nuet.
Men netop derfor – og på trods af det, er vi blevet klogere og rigere på billeder og teatralskhed – takket være Kirsten Dehlholm.
I øvrigt viser udstillingen ikke tilbage til forbilleder eller lign. men en kommende bogudgivelse og et seminar d.13.11. kommer måske ind på det.
6.11. -29. 11. 2015.