∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
”Hullet”. Titlen kan forstås eller bruges på flere måder. Et hul i jorden, Intethed eller hul i hovedet at producere forestillingen, overvære den etc.
Von Baden havde forrige sæson en formidabel og velfortjent succes med den lægekritiske ”Under Gud, over loven –”, hvor man næsten lo hele tiden og følte sig ramt af en aktuel samfundssatire, der spiddede griske overlæger på Rigshospitalet. Sådan er det ikke med ”Hullet”, der på mange måde synes helt ude af trit med tiden og kun kan ses som et tilbageskridt til dansk ungdomsteater, før det blev politisk bevidstgjort. Og det vil sige for mange år siden!
Hullet. Von Baden. Pressefoto.
Scenografien ved Laura Rasmussen er æstetisk og smuk at skue og det mest positive ved forestillingen, hvor en masse poser med gødning(?) eller jord i tykt plastic er stablet op på scenen. Hen ad vejen omorganiseres jorden. Ude på fløjen sidder cellisten Josefine Opsahl i et plasticdress med bare ben og spiller smukt og underlæggende på sin cello.
På scenen med klovnenæser og grimme skæg i grønne habitter, anno jeg ved ikke hvad, og bare ben spiller to af de ellers gode skuespillere fra von Baden. Men i dette knappe præcise skuespil, skrevet af dramatikeren Brian Wind-Hansen, kan spillerne på ingen måde honorere kravene. Er det teksten, der er for kedelig og flad? Ja. Er det atmosfæren, der er for skæv? Ikke nødvendigvis. Er det mangel på nuanceret, skuespillermæssig ekvilibrisme? JA, måske, men ikke nødvendigvis.
Hullet. Von Baden. Pressefoto.
Noget er galt, for denne historie, tilsyneladende inspireret af en absurd novelle af Peter Seeberg med samme titel (Hullet) minder mest af alt om en elevopgave henover absurdisternes 60 år gamle tekster.
Teatret von Baden oplyser på hjemmesiden selv ”Mens vi venter på Godot” som inspirationskilde, men tør måske ikke skrive ”Krapps sidste bånd”, der lige netop også har en helt banal kærlighedshistorie som underliggende tema. Sandposerne er jo fra ”Glade Dage”, og to mænd, der snakker, har vi set mange gange før.
Hullet. Von Baden. Pressefoto.
Det er kort sagt et déjà vue med teaterhistorien, Beckett og alle de andre – helt uden ekstra dimensioner eller oplevelser.
Pokkers også.
Dramatiker: Brian Wind-Hansen
Iscenesættelse: Morten Lundgaard
Scenograf: Laura Rasmussen
Komponist: Joesefine Opsahl
Musiker: Josefine Opsahl
Lysdesign: Anders Kjems
Medvirkende: Josefine Opsahl, Henrik Vestergaard, Frederik Meldal Nørgaard