Kulturkupeen

Huset ved havet

∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Vi befinder os i en lille kystby ved en idyllisk bugt i nærheden af Marseille. Byens få huse står klinet op ad klippevæggen. I et af husene med panoramaview over den lille havn og Middelhavet bor gamle Maurice(Fred Ulysse) med sin aldrende søn Armand(Gérard Meylan), som har overtaget familiens lille restaurant.

Da Maurice får et invalidernde slagtilfælde kommer hans to øvrige børn Joseph (Jean Pierre Darroussin) og Angéle(Arianne Ascaride), som begge bor Paris, på besøg. Angéle, der ikke har besøgt sin far i 20 år, er en feteret teater-og filmskuespiller. Joseph en desillusioneret, venstreorienteret klassekæmper, der græmmes over middelklassens knæfald for markedskræfterne. Han har medbragt sin unge selvbevidste veninde, overklassepigen Bérangère.

Der er en tristesse over dette kammerspil lignende drama om de tre søskendes møde i deres fælles barndomshjem. Langsomt bliver der åbnet op for fortidens traumaer og indestængte følelser. En trediedel inde i filmen får vi at vide, hvorfor Angéle ikke har set sin far i 20 år.

Filmen har tre forskellige historier. Den første om forholdet mellem de tre søskende. Den næste om naboen, to ældre mennesker, som har boet i den lille by lige så lang tid som Maurice, men nu ikke længere har råd til at blive boende pga. en stor huslejestigning. De nægter at tage imod økonomisk hjælp fra deres lægesøn, hvilket får voldsomme konsekvenser. Endelig er der fortællingen om tre bådflygtninge, to små drenge og deres storesøster på omkring 10 år, der efter et forlis udenfor bugten har gemt sig i den nærliggende skov.

Hver af disse historier kunne have været en film i sig selv. Instruktøren Robert Guédiguian vil ligesom for meget med Huset ved havet. Ikke mindst den gribende historie om flygtningebørnene som Armand og Josseph finder i skoven og tager med hjem, hvor de skjuler dem for myndighederne, havde været interessant at få uddybet.

I Huset ved havet hører vi så at sige kun reallyd. Undtagelse er en flashbackscene fra Armands, Josephs og Angéles ungdom, hvor vi på lydsporet hører Bob Dylans I Want You . En scene der i virkeligheden stammer fra en af Robert Guédiguian tidligere film fra 1985 Ki Lo Sa, hvor vi ser de samme skuespillere i en ung udgave. Guédiguian er kendt for at bruge de samme skuespillere gang på gang i sine film.

Huset ved havet, der havde verdenspremiere på Venedig Filmfestivalen sidste år, er en film om uforløste følelser, om de små samfunds deroute og om livets skrøbelighed. Store vigtige emner.

Det lykkedes mig imidlertid ikke at blive rigtigt grebet af denne 107 min lange film. Den får tre stjerner herfra.

Instruktør: Robert Guédiguian

Fotos og trailer Camera Film

Premiere: 28.juni 2018