Kulturkupeen

I dine hænder

∗∗∗∗

Tankevækkende film om aktiv dødshjælp.

I dine hænder bliver nok ingen blockbuster. Temaet aktiv dødshjælp er simpelt hen for dystert. Det er et emne, som mange af os har svært ved at forholde os til. Er du for eller imod? Mange vil svare både ja og nej, og det bliver ikke lettere at tage entydig stilling efter at have set filmen. Alligevel føler man sig lidt klogere, når man forlader biografen.

Peter Plaugborg, som vi for nylig bl.a. har set i film som Idealisten(2015) og Skammerens datter(2015), spiller Niels, der er i 30erne og uhelbredelig syg. Vi får ikke at vide, hvad han fejler. Hans hjerne er intakt, men kroppens funktioner sætter ud og gør ham til en grøntsag, der er afhængig af hjælp 24 timer i døgnet. Han bor på et plejehjem, hvor sygeplejersken Maria(Lisa Carlehed) arbejder. Hun er en smuk, ensom og introvert 36 årig kvinde, som både hvad angår udseende og gestikulation får en til at tænke på den skønne franske skuespiller Juliet Binoche.

Foto: SF Film og Twentieth Century Fox

Niels vil ikke mere. Han ønsker at gøre ende på det hele og tage til Svejts, hvor assisteret selvmord er lovligt. Maria længes efter at leve livet og følelsesmæssig forløsning. Sammen drager de ud på en intens rejse til Schweiz, hvor hun skal hjælpe ham med at afslutte livet og han hende med at leve det.

Niels er ikke just sympatisk. Han er helt forfærdelig. Kun hans mor spillet af Kirsten Olesen kan udholde hans vrede og perfide bemærkninger. Man forstår godt hans bitterhed. Hvorfor skulle netop han rammes så hårdt? Men vreden stikker dybere end som så, finder vi ud af efterhånden, som filmen skrider frem.

Døden er filmens overordnede tema. Vi kredser om den fra forskellige vinkler primært Niels’ men også fra Marias. Vi vender flere gange tilbage til en scene, hvor hun nøgen går ud i en sø en kold vinterdag, hvor sneen daler, og man får ikke just associationer til frisk vinterbadning. Endvidere ser vi et rådyr blive påkørt og efterfølgende brutalt aflivet på en schweizisk bjergvej. Stærke scener.

Foto: SF Film og Twentieth Century Fox

Historiens spændingskurve fungerer godt. Man er med hele tiden i denne dramatiske historie.  Plauborgs karakter Niels kan godt virke for endimensional. Man føler selvsagt dybt med ham og hans tunge skæbne, men det kapper ligesom over. Hans konstante vrede og bitterhed bliver for eksplicit, til at vi rigtigt kan tro på ham. Hvor er fortvivlelsen henne? Mentalt er manden jo helt frisk.

Plauborg har virkelig gang i karrieren i øjeblikket. Ud over at spille med i film og tv f.eks. 1864, bliver han også brugt hyppigt på teatret. I øjeblikket kan han ses på Det Kongelige Teaters succesombruste Cabaret.

Carleheds karakter er mere interessant. Hun udstråler umiddelbar styrke og skrøbelighed, som Carlehed tolker til perfektion. Hun lærer langsomt at vælge livet til, mens Niels vælger det fra.

I november sidste år have Bille Augusts film Stille Hjerte premiere med Gitta Nørby i hovedrollen som Esther, som vælger at foretage et assisteret selvmord, fordi hun lider af uhelbredelig ondartet sclerose. De to film lægger sig således tematisk meget tæt op af hinanden. Hvor Stille Hjerte er et intenst kammerspil, hvor vi så at sige ikke bevæger os udenfor den smukke gamle villa, hvor familien har boet i mere end 30 år, er I dine hænder nærmere en roadmovie, bogstaveligt talt en rejse, hvor to personer med modsatrettede drømme hjælper hinanden med forløsning.

Visuelt er filmen præget af et håndholdt kamera og mange ultranære billede. Der er også en del smukke naturoptagelser. Dette visuelle skift mellem et autentisk, realistisk udtryk og et poetisk virker godt.

Filmen er den unge instruktør Samanou Sahlstrøms debutfilm. Han siger om filmen: En kvinde og en mand. Hun vil leve. Han vil dø. Så enkelt kan det siges.

Gå ind og se den og bliv lidt klogere.

Trailer: SF Film og Twentieth Century Fox

Instruktør: Samanou Sahlstrøm

Premiere: 21. maj 2015