Kulturkupeen

Inden jeg fylder 67. Landsteatret på turné.

Kommenteret af Ulla Strømberg.

 

Kan I huske de gamle amerikanske og britiske  kvindebøger fra 1970-erne? ”Luft under vingerne”, En hundjævel….”  . Sådan er ”Inden jeg fylder 67 år”. 

En universitetskvinde, der har levet for sit arbejde og glemt både barn og mænd er nu  pensioneret og opdager, at der er noget, hun mangler! Ganske banalt koges det ned til tre bogstaver: SEX.

Sex er nøglen til forestillingen, der meget sigende har titlen ”Inden jeg fylder 67”.

Forestillingen stiler nok imod det ældre publikum, som diverterer Danmarks Teaterforeninger.  Men i Pia Rosenbaums varme og detailrige instruktion bliver hovedpersonen plausibel og ikke nær så flad og vulgær, som tekstgrundlaget lægger op til. Det er lidt af en bedrift. Der kommer også næsten rigtige mennesker ud af de revykorte møder med forskellige personager.

Inden jeg fylder 67. Pia Rosenbaum. Ikke fra forestillingen.

Her i teaterproduktionens sidste fire uger har Pia Rosenbaum selv overtaget hovedrollen efter en sygemeldt Kirsten Lehfeldt.  Hun gør det med pli og raffinement og ser så godt ud, at man kan undre sig over, at der skal både råbes og skriges efter en mand og bruges penge på en annonce.  For hvorfor hun overhovedet indrykker en annonce få at få fat i en mand – er ikke helt klart.  Hermed viser forestillingen selvfølgelig også, at den har nogle år på bagen. I dag ville det vel være nettet, der er det foretrukne byttemarked, og som frekventeres af mange.

Men når det er glemt, er forestillingen endnu et portræt af et menneske med mange lig i lasten. Og vores hovedperson er sikkert ikke alene om det. Men er det kun kvinder, der har lyst til at få has på fortiden, som her kommer fint frem i glimt?

Sønnen blev skilsmissebarn og siden nærmest glemt, fordi moderen skulle realisere sig selv som universitetslærer. Den gamle gris af en far, der var læge og ikke interesserede sig for sin datter, kommer også frem af mørket.  Og så alt det, hun ikke nåede på det menneskelige plan, fordi jobbet og karrieren skulle passes. Det er forståeligt nok, men at det skulle kunne klares med lidt sex af nogle tilfældige mænd. Den hopper jeg ikke på.

Inden jeg fylder 67. Landsteatret. Pressebillede.

Samtidig skal stykket, som mange andre amerikanske fortællinger, vise, at hovedpersonen læser bøger. Det kan hurtigt blive trivielt, at fortidens fiktive personer skal give gode råd til dagens livsførelse. Men det kneb kendes fra et utal at tv-serier m.m.

Inden jeg fylder 67. Landsteatret. Pressebillede.

Troels d. 2. Munk har mange roller, bl.a. som en ordblind taxichauffør og siden som professor, og han gør det sjovt, men i mine øjne har hans mandspersoner ikke mange chancer på markedet. Heller ikke Stig Hoffmeyers lidt klamme og finurlige mænd har gode odds: For den kvindelige hovedperson er der ikke andet at gøre end at løbe væk. Det kan ikke gå for hurtigt. Og så skulle hun se sig om efter nogle sunde interesserer igen!

Også de unge figurer, spillet af  Benjamin Hasselflug og Christine Albrechtslund, springer rundt i amerikansk stil og prøver at hjælpe den vildfarne kvinde.

Forestillingen sælges som lystspil og underholdning. Men måske skulle der kaffebord og diskussion til bagefter. Hvad skal årene efter de 67 bruges  til?  Og det med sex, tror jeg ikke er løsningen!

På turné.

Inden jeg fylder 67:

Instruktion: Pia Rosenbaum.

 

Medvirkende:

Pia Rosenbaum,

Stig Hoffmeyer,

Troels ll Munk,

Benjamin Hasselflug,

Christine Albrechtslund

 

Turnerer i Danmark hele marts måned.

www.landsteatret.dk