Kulturkupeen

Iqbal & Superchippen

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Sjov og Underholdende børnefilm.

Iqbal &Superchippen er nr. to film om Iqbal og vennerne fra Blågårdsgade. Den første: Iqbal og den hemmelige opskrift blev set af over 200.000 danskere. Begge film bygger Manu Sareens populære børnbogsserie om Iqbal(Hicano Soares), Sille(Liv Leman Brandorf) og Tariq(Arian Takiar). Tre charmerende og kvikke børn.

iqbal-de-3-hovedpersoner

Foto: Miso Film & Nordisk Film

Iqbal og Kloge- Åge Tariq, er søskende, som bor dør om dør med Sille i en ejendom i Blågårdsgade. Iqbal og Sille er bedste venner. Gaden skal byfornyes, hvilket betyder, at den ejendom de bor i, skal rives ned Uheldigvis er det de to forbrydere Æselmand(Rasmus Bjerg) og Svinet(Andreas Bo) der skal stå for det. De interesserer sig ikke det mindste for byfornyelse, men derimod for en olieforekomst, de har fundet under Blågårdsgade. Kan de få fingre i den bliver de milliardærer. På en skoletur til Zoologisk Have kommer Iqbal ved et tilfælde i besiddelse af en superchip, som rummer en magisk energi, der kan gøre al olie overflødig. Da Æselmand og Svinet får nys om chippen, ser de hele deres olieeventyr smuldre, for hvem gider at købe olie, når al energi er gratis. Derfor beslutter de at købe chippen af Iqbal. De har imidlertid ikke rent mel i posen og historien tager en uforudset drejning.

iqbal-aeselmand-og-svinet

Foto: Miso Film & Nordisk Film

Iqbal &Superchippen er sjov. Det er en moderne familiefilm, med glimt i øjet og gode børneskuespillere. Filmen er hverken nyskabende eller original men meget underholdende.

Tempoet er højt uden at være hæsblæsende. Vi kommer vidt omkring fra Blågårdsgades intime miljø over Æselmandens og Svinets kæmpe luxusvilla på Vedbæk Strandvej til Københavns Stålvalseværk.

iqbal-paa-vandscooter

Foto: Miso Film & Nordisk Film

En politisk korrekt film om, at mammon korrumpere, og derfor ikke er kilden til lykke. Det er derimod de nære relationer, som man skal pleje og værne om. Iqbal &Superchippen kommer også ind på spørgsmål om miljø, forurening og integration af folk med anden etnisk baggrund. Vi har her ligegodt at gøre med de mest velintegrerede mennesker, man kan forestille sig.

Instruktøren er Oliver Zahle kan bl.a. skrive satiriker, tv-vært og skuespiller på sit cv. Iqbal &Superchippen  er hans første spillefilmsdebut som instruktør. Renée Toft Simonsen, model, psykolog og børnebogsforfatter har skrevet manuskriptet, hvilket hun også gjorde til den første film om Iqbal i Blågårdsgade Igbal & den hemmelige opskrift (2015).

iqbal-de-3-hovedpersoner-kigger-frem

Foto: Miso Film & Nordisk Film

Den 15 årige Hircano Soares, som den hyper handlekraftige Igbal, og den 15 årige Liv Leman, som den mere afdæmpede og fornuftige Sille, har som i Igbal & den hemmelige opskrift hovedrollerne i filmen. Ikke mindst Soares er et livstykke uden lige, som man ikke kan lade være med at holde af.

Filmen har flere steder stærke referencer til Olsen Banden filmene, ikke mindst i scenerne med Æselmand og Svinet.

Hvis man planlægger en tur med ungerne i biografen mellem jul og nytår kan man roligt gå ind og se Iqbal &Superchippen. En sjov og underholdende optakt til Nytårsløjerne.

 

Instruktør: Oliver Zahle

Trailer:Miso Film & Nordisk Film




Premiere: 15. december 2016