∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
En absurd film.
Kæmpen hører til genren magisk realisme, en tradition som oprindelig startede i 70erne indenfor litteraturen, hvor fabulerende og eventyrlig litteratur blev brugt til at kommentere socialrealistiske portrætter og følelsesmæssige svære temaer. Overført til de levende billeder kan nævnes film som Den fabelagtige Amélie fra Montmartre (2001) og Hushpuppy (2013).
Vi befinder os i Sverige. Rikard (Christian Andrén) en autistisk vanskabt 30 årig mand, hvis udseende på mange virker frastødende, er vores hovedkarakter. Hans ydre er årsag til drillerier og hån fra fremmede.
Rikard bor på et hjem for psykisk handicappede. Det er et godt sted med mange ligesindede, men Rikard savner sin mor, som forlod ham, da han blev født, og som han ikke har set siden. Moren, en psykisk syg harmonikaspiller der bor med sin papegøje i en beskidt og nedslidt lejlighed, nægter at have noget med sin søn at gøre. Grundlæggende er de begge stakler, men Rikards fantasi fejler ikke noget. Den får større og større betydning efterhånden som filmen skrider frem. Rikard tænker på kæmpen, som gør hans liv udholdeligt.
Foto: Scanbox
Rikards store interesse er pétanque. Han er medlem af byens lokale pétanque klub, hvor han har mødt den sympatiske ældre Roland (Johan Kylén), som er blevet hans bedste ven.
Da der i København skal være Nordisk Mesterskab i Pétanque, får Rikard, trods flere holdspillere er imod at have en handicappet med på holdet, lov til at deltage på det svenske hold. Her viser det sig, at hans alter ego Kæmpen er god at have ved hånden.
Foto: Scanbox
Hvis jeg med ét ord skulle beskrive filmen, er det syret. Det er lige godt en mærkelig film. Glem alt om realisme og sund fornuft. Her går kæmpen, der er på størrelse med et højhus, igennem Københavns gader, skræver over byens gamle bygninger, løfter ambulancer og andet op, der kommer i vejen for ham og spadserer målrettet stille og rolig over sundet til Sverige bærende på Rikard og moren.
Foto: Scanbox
Svenske Johannes Nyholm, som står bag filmen, har brugt autentiske miljøer og personer for at give filmen et dokumentarisk præg. I modsætning hertil står den del af filmen, der bevæger sig indenfor fantasiens verden dvs. Rikard med sit mærkelige udseende og ikke mindst kæmpen. Nyholm siger-. Kæmpen handler om fremmedgørelse, og de metoder vi anvender for at kunne leve med det. Min pointe er, at ulykke og elendighed i forskellige doser og på forskellige måder har en plads i os alle…. Rikard befinder sig i den værst tænkelige tilstand, hvor hans evne til at fantasere er det eneste, der kan redde ham.
Foto: Scanbox
Man kan undre sig lidt over filmens titel. Kæmpen figurerer nemlig kun i ganske få scener, i den aller sidste del af denne absurde prisbelønnede film, der bevæger sig på grænsen mellem socialrealisme, fantasi, virkelighed og drømme. Kæmpen får fire stjerner.
Premiere: 29. juni 2017
Instruktør: Johannes Nyholm