Kulturkupeen

Kedi

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Underfundig og rørende film om Istanbuls katte.

En kat er mere end en kat. Uden katte ville Istanbul miste sin sjæl. Sagt af en af de mange katteelskere i den tyrkiske dokumentarfilm Kedi. Efter at have set filmen er man ikke i tvivl. Katte har en kultstatus i den eksotiske by.

Vi følger syv forskellige gadekatte og de mennesker, der er knyttet til dem. Menneskene giver dem mad, kæler for dem og tager dem om nødvendigt til dyrlægen. Kattene bor på gaden blandt flere hundrede tusinde vilde katte i storbyen. For katteelskere har dyrene en stor følelsesmæssig og terapeutisk betydning. De forguder og menneskeliggør dem. Katte er diskrete, ambitiøse og hovne. De har samme træk som mennesker eller Katte ved, at mennesker er Guds mellemmand er bare et par udsagn om kattens usædvanlige status og intellekt.

Vi ser katte på gesimser, på hustage, på gader og stræder, i baggårde, på altaner, ved havnen, i træerne, ja alle vegne, hvor en kat behændigt kan snige sig omkring. Der er mange nærbilleder af kattene med fokus på deres øjne. Man tænker: Hvad foregår der bag deres elegante ydre?

Filmen er visuel smuk med flotte billeder taget med drone ud over Istanbul og Bosporus Strædet. Den giver et interessant billede af kattens betydning for byen. Vi fornemmer, hvordan de er gået ind og ud af menneskers liv i generationer. Samtidig får vi et indtryk af, hvilken betydning kattene har for byens indbyggere. Nogle gange som sjælesørgere andre gange som lykkebringere.

Vi ser imidlertid kun én vinkel af historien om byen med de mange katte.  Der må vel være mennesker i Istanbul, der synes, at det er en pestilens med alle de herreløse katte, der vandrer rundt i byen. De kan være til fare for trafikken og smittebærere. Det havde været interessant at få den vinkel med. De mange katte har dog også en praktisk funktion. De holder mus og rotter nede.

Bag filmen står Ceyda Torun, der er født i Istanbul og tilbragte sin tidlige barndom blandt byens katte, mens moren bekymrede sig om, hun ville blive smittet af rabies og hendes søster om hun ville bringe lopper med hjem. Torun bor nu i NY.

Kedi er blevet årets dokumentarfænomen i USA. Man forstår det godt. Filmen er både rørende og underfundig. Er man katteelsker, er filmen en sand fryd for øjet. Den varer 80 minutter. Det er for meget, men gå ind og se den alligevel. Miav.

Fotos og trailer: Charlie Wuppermann og Hammer PR

Instruktør: Ceyda Torun

Premiere: 30. november 2017