∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Argentiske toner og tysk akkuratesse i Maria de Buenos Aires.
En anderledes musikalsk og dansant oplevelse venter publikum til argentinske Maria de Buenos Aires, mens det tårepersende og sentimentale ikke kommer frem.
Selv om den lille opera havde urpremiere i 1968 i Buenos Aires er det mit første møde med stykket, som eller har gået sin sejrsgang verden over. For der er nok at gribe fat i: en evig kærlighedshistorie. Mand møder kvinde. Tre dage efter er hun død, myrdet. Nu årtier senere kan han stadig ikke glemme hende.
Maria de Buenos Aires. På turne med Den Jyske Opera. 2019. Foto: Kåre Viemose.
Da miljøet er argentinsk, isprænges hans erindring de mest varmblodige og melodramatiske toner og indre billeder af et vildt tangopar dansende forbi. Jamen det er da alt, hvad vi har længtes efter: kærlighed, smerte, smægtende toner og masser af lidenskab.
Men det hele synes alligevel lidt blodfattigt i denne version. Den varme lidenskab kommer simpelthen ikke frem.
Maria de Buenos Aires. På turne med Den Jyske Opera. 2019. Foto: Kåre Viemose.
Med Kurt Ravn som den ledende figur skulle alt være på plads. Men nej. Den tyske leder af Den Jyske Opera, Philipp Kochheim, har såmænd blot hentet sin gamle produktion fra Tyskland i 2014/15, hvor han var leder på teatret i Braunschweig. (Jf. nettet og google). Med samme scenografi og musikalsk ledelse og dirigent samt kvindelig hovedsanger er det måske ikke så underligt, at det unge par taler tysk, men forvirrende er det lidt, når der heller ikke er undertekster på de spanske klagesange.
Maria de Buenos Aires. På turne med Den Jyske Opera. 2019. Foto: Kåre Viemose.
Selv om musikken er urovækkende, er der både for lidt sang, for udoseret smerte og for ringe udnyttelse af Kurt Ravns musikalske talent. Måske ligger det ikke i rollen, men det synes lidt fattigt at have ham siddende på en bondestol og af og til trykke på en båndoptager.
Publikum var ellers fantastisk i Pumpehuset i København søndag aften, det var nemlig de lokale tangodansere. For en stadigt voksende del af den danske befolkning ønsker parvis eller individuelt at kaste sig ud i den eksotiske tango. De var mødt talstærkt op for efter forestillingen selv at erobre dansegulvet.
Det udmærkede orkester var desværre næsten gemt for publikums blik. Ærgerligt, for det havde været sjovt at følge med i deres lidenskabelige musiceren. Det ellers nydeligt dansende og talende unge par på scenen var nemlig lidt for kolde og golde. Til ug minus.
En teaterproduktion må gerne tænkes forfra, når den skal erobre et nyt lands publikum. Og jeg tror, at Philipp Kochheim begik en fejl med Maria de Buenos Aires ved blot at reproducere sig selv fra en gammel tysk produktion.
PS: næste operasæsons program er kommet – det ser smukt ud og har citater af Asger Jorn – og sandelig også et associerende maleri af Asger Jorn: den foruroligende Ælling fra 1959! Interessant – og det er nu, der kan købes billetter til bl.a. “Eugen Onegin” og “Bortførelsen fra Seraillet”.
…
Tango operita(en lille opera)
Musik: Astor Piazzolla
Libretto: Horacio Ferrer
Førsteopførelse: 8. maj 1968, Sala Planeta, Buenos Aires
Instruktør: Philipp Kochheim
Dirigent /pianist: Johanna Motter
Scenograf og kostumedesigner: Barbara Bloch
Koreograf: Sean Stephens
María Yamil Borges(sanger): Duende
Kurt Ravn: fortæller
Den unge María: Nicole Luketic
Den unge mand: Markus Schneider
Tangoorkester:
Violin: Cæcilia Østergaard Balling/ Romane Queyras –
Fløjte: Valdemar Dominique Ulrikkeholm/ Júlia Cavaller Triay –
Slagtøj: Heigo Rosin/ Jonas Weitling-
Guitar: Mikkel Lynggaard/ Simon Wildau Nielsen –
Bandoneon: Emir Bosnja
Opføres på dansk, spansk og tysk