Kulturkupeen

Mary Poppins vender tilbage

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Fejende flot filmmusical.

Vi befinder os, som i den første Mary Poppins(1964) film, i London, på Cherry Tree Lane nr.17. Der har familien Banks boet i årtier. Det er nu næste generation, nærmere betegnet de to voksne søskende Michael(Ben Whishaw) og Jane(Emily Mortimer), der bor i huset. Michael har lige mistet sin kone og er alene med tre mindre børn, Annabel, John og Georgie. Alle er i dyb sorg.

London er depressionsramt og pengene knappe. Michael arbejder i den samme bank, som hans far og bedstefar gjorde tidligere. Da han får svært ved at betale lånene på huset, truer bankdirektør Wilkins(Colin Firth) Michael med at sætte huset på tvangsauktion, hvis han ikke kan skaffe pengene inden for en uge.

Det ser sort ud for familien, men så kommer Mary Poppins(Emily Blunt) flyvende ned fra himlen med sin talende stok, for atter at hjælpe den kriseramte familie. Medens Michael og Jane er ældet på de 24 år der er gået, siden hun forlod familien, har hun ikke forandret sig. Hendes magiske evner er stadig er intakte.

Det er modigt at forsøge at gentage den ikoniske, højt elskede og bragende succes Mary Poppins, som Disney i øvrigt også stod bag, og som havde Julie Andrews i hovedrollen. Det blev Julie Andrews store gennembrud. Filmen blev nomineret til 13 Oscars og vandt de fem.

Den nye og gamle film minder meget om hinanden både fortællemæssigt og visuelt. Der er 54 år imellem dem, og den rivende teknologiske udvikling har sat sine tydelige spor. Filmen er fejende flot med imponerende og storslåede scener f.eks. en lang forrygende scene henimod slutningen af filmen hvor lygtetænderne danser.

Selve figuren Mary Poppins er mindre sødmefuld og varm end i Julie Andrews udgave. Men ellers ligner de hinanden. Den nye Poppins kan som den gamle, trylle, gå på loftet med hovedet nedad og redde dem hun holder af, ligegyldig hvilken suppedas de havner i. Vigtigst af alt kan hun forvandle en normal pligtopgave til et sandt eventyr.

Hendes ven lygtetænderen Jack, der tænder lysene i Londons tågede gader, var i den gamle film skorstensfejer. Nu har han skiftet metier og er stadig lige forelsket i hende. Man forstår ham. Mary Poppins er rigtigt godt selskab.

Der er en stjernebesat film. Emily Blunt, Meryl Streep, Colin Firth, Emily Mortimer og Dick Van Dyke, som i den gamle version spillede Jack, og i den nye spiller en aldrende bestyrelsesformand for banken for blot at nævne nogle.

Filmen er optaget on location i London. Den er som den første film spækket med charmerende Disney tegnefilmfigurer herunder de kendte dansende pingviner fra den første film. Hele dette live action, tegneserie univers er meget imponerende.

De nye sange skal man lige vænne sig til. Om det bliver til evergreens som i den gamle film f.eks Spoonful of Sugar eller Chim Chim Cher-ee er uvist, men nogle af dem har bestemt potentiale. Afslutningsscenen er et overflødighedshorn af fest og farver.

Filmen varer to timer og 10 minutter. Det synes jeg normalt er for langt for en spillefilm. Jeg kedede mig imidlertid ikke et øjeblik, men sad med et smil på læben under hele forestillingen.

Bag filmen står Rob Marshall, som bl.a. er kendt for musicalen Chicago(2002) og Mit liv som geisha( 2005). Filmen vises både med dansk tale og på engelsk med danske undertekster.

Instruktør: Rob Marshall

Fotos og trailer: The Walt Disney Company Nordic

Premiere 25.december 2018