Kulturkupeen

Mit Tisvilde. Bardomserindringer – Malene Schwartz.

Anbefalet af Ulla Strømberg.

 

Mit Tisvilde – bog: Bardomserindringer. Malene Schwartz.

Her er bogen til alle, som synes, at Tisvilde er lykken. Altså den lille plet på Nordsjællands kyst imellem Liseleje og Rågeleje.

Holger Drachmann er citeret for:

Nu har jeg set så mangen en egn

med søer og mægtige skove.

Men ingen så skøn som Tisvilde Hegn

ved Kattegats brusende vove.

 

I dag er Tisvilde ikke mindst for københavnere, der tager derop om sommeren for at føle det historiske sus fra dengang, hvor man virkelig ”lå på landet” – dvs. blev der i nogle uger, fordi det var så besværligt at komme til byen.  Tisvilde er i dag også stedet for de mange, som har hørt, at Tisvilde er noget særligt og så trodser myg og skygge fra de høje træer – og føler, at de hører til de særligt udvalgte.  ( Man kan måske høre, at jeg ikke bor i Tisvilde, men i Hornbæk om sommeren. Ikke desto mindre er jeg fuld af beundring og også lidt misunderlig over den fortid, som gang på gang rulles frem, når talen samler sig om Tisvilde.)

Skuespilleren og tidl. teaterdirektør Malene Schwartz’ bog rummer forskellige erindringer fortalt til journalisten Cathrine Errboe, som i øvrigt også har været pennefører på Malene Schwartz’ tidligere bøger om henholdsvis livet i Skagen – og erindringsbilleder fra et langt liv som skuespiller.

Historierne fra Tisvilde handler ikke mindst om de flinke 1940-erne, hvor Malene Schwartz, sammen med veninden Lone, oplevede det kulturradikale kunstnermiljø. For bogens ærinde er at få Tisvilde anerkendt  som et væsentlig sted for de malere, der bosatte sig på grund af lyset – og nærheden til hovedstaden.

Dermed udfylder bogen et hul. Med udgangspunkt i Malene Schwartz’ far, Walter Schwartz, der begyndte som maler, men endte som redaktør på Politiken, samles de forskellige tråde, som viser hen til både kendte og ukendte billedkunstnere og kulturmennesker.

Maleri af William Scharff. Fra bogen.

Bogen fortæller, at der igennem tiderne har været ikke færre end 200 billedkunstnere på egnen, som udover Tisvilde tæller Tisvildeleje, Tibirke, Tibirke Bakker, Tibirke Lunde eller bare Lundene.

William Scharff. Drivende skyer. 1922. Fra bogen.

Den største maler var William Scharff, som lokkede flere af de andre til stedet og vist også blev en markant inspirationskilde for det kunstneriske udtryk. Siden fulgte Haagen-Müller og hans kone – hvis hus og atelier i dag bebos af billedkunstneren Gerda Thune Andersen.

Også tegneren Hans Bendix ferierede i Tisvilde, om sommeren før krigen, med sin familie og vendte i 1945 tilbage, hvor pigerne var blevet næsten voksne og meget moderne med sort tyggegummi, kan Malene Schwartz huske.

Bogen har også venlige glimt af de handlende, som jo var fastboende, men naturligvis var der et særligt bånd imellem de intellektuelle med samme meninger om både kunst og politik.

Og sådan er det sikkert også i dag. Man flokkes der, hvor de andre meningsfæller kommer, om det så er chikke Helenekilde eller Tisvilde Badehotel. Men det er en anden historie, som andre har fortalt – også på Forlaget Gyldendal.

”Mit Tisvilde” er mest af alt en uskyldig erindringsbog om et tid, som ikke er mere, men derfor sjov at læse om. Billederne af både kendte og mere ukendte malere er ganske interessante.

Gyldendal. Udkommet i 2017. kr. 299,-. 144 sider.

www.gyldendal.dk