∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
MULEUM af Teatret. Gæstespil på Husets Teater.
Ungdomsmonolog efter den norske forfatter Erlend Loes dagbogsroman: Muleum.
Muleum. Teatret. gæstespil på Husets Teater. 2018. foto: Henrik Ohsten Rasmussen.
På en dybt tragisk baggrund bevæger den 18-årige Julie sig op af depressionen og tilbage til livet. Pigen har mistet hele sin familie ved et flystyrt. Hun har ingenting tilbage, kun sig selv og familiens hus, biler og penge. Men hun vil ikke have noget og udtænker den ene selvmordsplan efter den anden. Planerne er spektakulære og mislykkes en for en, mens Julie selv er på vej tilbage til livet. Skridt for skridt finder hun en ny vej, hvor der er noget og nogen at leve for.
Den norske forfatter Erlend Loe er en filur, der midt i tragikken alligevel er i stand til at løfte monologen med små morsomheder. Skuespilleren Marie Mondrup griber dem alle, når hun står alene i sin futuristiske kasse af en scenografi. Lise Baastrups hvide, isolerede rum giver sammen med en maxidyne og Julies pyjamas i samme stribede stof et velbegrundet og neddæmpet billede af et ungt menneske alene i verden. Hun har ikke andet end sin dyne og en imaginær krammebamse, som dog her er udeladt, men introduceres som en usynlig hund.
Muleum. Teatret. gæstespil på Husets Teater. 2018. foto: Henrik Ohsten Rasmussen.
Marie Mondrup viser med mange nuancer blandingen af sorg og afmægtighed samt en lurende livskraft. Fint portræt, der også viser et ungdommeligt alt-eller-intet livssyn.
Forestillingen med den kryptiske titel: Muleum, som skal betyde museum på babysprog med tryk samme sted: (MULÆUM) – er en fin, lille ungdomsmonolog. Men teksten er meget 1:1, en 18-årigs hurtigt nedskrevne refleksioner uden plads til undertekster eller overvejelser. Det gør ikke noget, men begrænser selve fortolkningen og lægger op til, at både instruktøren Hans Rønne og Marie Mondrup må opbygge og skabe en hel figur på baggrund af en flad tekst.
Muleum. Teatret. gæstespil på Husets Teater. 2018. foto: Henrik Ohsten Rasmussen.
”Muleum” med sit positive livssyn, hvor der trods mørke altid vil komme lys, er et godt bud på ungdomsteater – og helt uden religiøse undertoner. Set i lyset af bl.a. den norske ”SKAM-serie” er det nyttigt med en tekst, der ikke handler om hvem, der kysser med hvem, men en tekst, der formår at fremstille det basale: at leve livet så godt man nu formår – efter omstændighederne.
Erlend Loe er allerede kendt af et dansk teaterpublikum, da Husets Teater for et par år siden spillede ”Status” om en kvindelig forfatter, Tammi Øst, der var helt nede at vende, for alderen var hende imod. Også der kunne latteren ventilere historien, når den var mest tragisk og dommedagsagtig.
Muleum spilles indtil 17. november i København og drager derefter på turné.
Muleum. Teatret. gæstespil på Husets Teater. 2018. foto: Henrik Ohsten Rasmussen.
Efter roman af: ERLEND LOE
Dansk oversættelse: SUSANNE VEBEL
Bearbejdelse: LÆRKE SANDERHOFF
Medvirkende: MARIE MONDRUP
Instruktion: HANS RØNNE
Scenograf: GITTE BAASTRUP
Lysdesign og teknik: POUL JEPSEN
Lyddesign: DANIEL FOGH
Instruktørassistent: STINE TEGLGAARD
Producent: TEATRET