Kulturkupeen

New York City Ballet. Gæstespil i Tivoli

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Flot, neoklassisk aften I Tivoli med New York City Ballet.

Det legendariske New York City Ballet Company er tilbage i Tivoli efter en pause på 10 år. Dermed er det amerikanske balletkompagni med til at fejre Tivolis 175 års fødselsdagssæson.  Samtidig markeres andre jubilæer: det er 10. gang kompagniet besøger Tivoli, og det sker efter en 10-årig pause. Men desværre uden den tidligere kunstneriske leder Peter Martins, som efter 25 år i chefstolen forlod NYCB i december 2017.    

Åbningsaftenens program var ”All Balanchine” – en smuk idé, som markerer grundlæggeren George Balanchines unikke koreografi.

NYCB. Serenade. Pressefoto.

Tæppet gik for ”Serenade”, en elegant, lyrisk ballet til Tjajkovskijs musik: Serenade for strygere. En smuk opvisning i hvad ballet, og ikke mindst neoklassisk dans, kan. Alle ens bekymringer fejes bort. Ingen konkrete tanker må røre tilskueren, kun varme følelser og nydelse opleves, når de 20 smukke danserinder i florlette, gudelignende gevandter strækker arm og håndflade mod solen og efterfølgende i harmoni bevæger sig til de russiske toner, som Balanchine omorganiserede en smule.  Sådan skal en nyklassiker være. Uden tidsforankring, forståelig til alle tider.

NYCB. De fire temperamenter. Pressefoto.

”The Four Temperaments” med musik af Paul Hindemith viste den mere gymnastiske side af Balanchines talent. En koreograf, som nåede at skabe 425 balletter, hvoraf nogle bliver ved med at stå som milepæle i det 20. og det 21. århundredes dans.   De fire temperamenter beskrives af danserinder i sorte, små trikot’er. Der vises ben, tåspidsdans og interessante knæk med kroppen.  Herrerne i sort/hvide dragter understøtter og får lov til at udfolde sig en smule. Som i ”Serenade” er mange af bevægelserne indfanget i prøverummet og organiseret og justeret af Balanchines unikke øje og koreografiske talent.  Til stor glæde for det københavnske publikum dansede Ask La Cour, eneste dansker tilbage i kompagniet, en soli. Smukt og lydefrit.

NYCB. Symfoni i C. Pressebillede.

”Symfoni i C” er måske Balanchines største bravournummer med musik af Bizet. Med perler på dragterne, i fransk/russisk stil, er balletten mere tidspræget og forankret i en tid, hvor ballet var for overklassen.  Igen er herrerne i sort og damerne i hvide tutu’er. Men den elegance som kostumerne udstråler manglede flere af danserne. Var de blevet trætte? Manglede de chefens faste blik?  Afslutningen blev ikke den ufattelige hvirvelstorm, som en suveræn afleveret ballet kan afføde. Men aftenen var alligevel flot, festlig og viste vel blot, at der skal mere end blot ekvilibrisme og gode trin til. Der skal også være både sjæl og sublim beherskelse af kroppen til stede for at nå tinderne, også inden for ballet.

Serenade. NYCB: Pressebillede.

En anden indvending vedrører scenebilledet. Et ensfarvet, mellemblåt, næsten uoplyst, bagtæppe går igen i alle tre balletter. Nok var Balanchine som regel meget nøjsom med sine scenografier, men baggrunden plejer at være mere lysende, livgivende – som Middelhavet!  Mærkeligt.  I øvrigt findes netop ”Symfoni i C” i flere variationer, blåstemplet af Balanchine. I en pariserversion, som også er anvendt København, er scenen udstyret med kandelabre og dansernes kostumer er i flotte, forskellige farver.  Men selv foretrak Balanchine ofte det monokrome, så dansernes bevægelser kunne komme til deres ret. Det kan vi ikke argumentere imod.

I øvrigt var det en glæde at Tivoli Copenhagen Phil. spillede under ledelse af den amerikanske dirigent Daniel Capps. LEVENDE MUSIK!

Der danses 7 gange i løbet af de næste dage, til og med d.19.8.  ”All Balanchine”  for at hædre grundlæggelsen  af kompagniet  i 1948. ”All Contemporary” med balletter af bl.a. Peter Martins og Alexei Ratmansky. Tredje program har den sigende titel ”Classic New York City Ballet” med koreografier af de tre kunstneriske chefer igennem årene: George Balanchine, Jerome Robbins og Peter Martins.

Gæstespillet i 2018  er på sin vis ren ballethistorie i bedste forstand og passer derfor fint til Tivolis Jubilæumssæson. For uden fortiden, ingen kunstnerisk nutid og fremtid. Men selvfølgelig skal alt afvejes og dekanteres. Til gengæld får vi så balletklassikerne uden “støj”.

 

www.tivoli.dk

https://www.tivoli.dk/da/kultur+og+program/teater/2018/new+york+city+ballet

Tivoli fra d.15.8. – 19.8. 2018.