Kulturkupeen

∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

No Planet B. Debatteater op mod COP21 i Paris.  Det starter godt.

Pressefoto: Oliver Hoffmeyer.

Smuk økologisk-grøn scenografi suppleret med designerigtige 7’er-stole og to indpakkede personer med gasmasker og gummistøvler. Vi er på fornavne med Sidsel Agensø og Maibritt Saerens.   Men så tager pokker ved damerne.

De bliver hurtigt mere og mere eksalterede i deres hæsblæsende økotrip og grønne drømmescenarier med hjælp fra alle mulige rapporter. De rabler tal og tabeller af sig. Demonstrerer ting og sager som var de Jørgen Clevins små søskende. Vildskaben løber grassat og ca. fem kvarter inde i forestillingen (nemt at notere sig – for der hænger et ur på scenen, så vi alle kan følge med) trækker de en pistol frem.

Nu skal der lig på bordet. En række klimasyndere er afbildet på de grønne stole – og publikum opfordres til at vælge imellem nogle amerikanske CEOs fra oliebranchen, præsidentkandidaten Trump eller vores egen Lars Lykke Rasmussen. En publikummer vil skyde den amerikanske præsidentkandidat.

Her stod jeg af. Det var kun en uge efter terroren i Paris, et døgn efter gidseltagningen i Mali og 14 år efter 9/11 i New York.   Der er ikke brug for håndvåben på danske teaterscener for at fortælle, at den er gruelig gal med klimaet i hele verden. Der er heller ikke brug for håndvåben for at afværge, at den nye venstreregerings angreb mod den smukke danske kystlinje.

Pressefoto: Oliver Hoffmeyer.

Der er brug for noget helt andet. Men jeg kan selvfølgelig godt forstå den afmægtighed, som både skuespillere og forfatter, den veldrevne Vivian Nielsen, har følt, da de først begyndte at grave i verdens klimakrise i almindelighed og i den danske alt andet end grønne regerings seneste bedrifter i særdeleshed.

Men det hjælper ikke at råbe og skrige som nogle forvoksede gruppeteaterfolk fra 1970erne. Der skal saglighed og seriøsitet til – og nok også mindre hysteri for at råbe alle de mænd op som for tiden styrer både klima, økonomi og såmænd også den offentlige opinion i Danmark.

Pressefoto: Oliver Hoffmeyer.

Derfor er ”No Planet B” i mine øjne udtryk for mangel på situationsfornemmelse – og det er synd, for det er gode kræfter hele vejen rundt, som bare har gravet sig ned i en egen selvforståelse, mens verden udenom måske er på vej i en helt anden retning.

Produktion: Powerplay, Teater V og Husets Teater.

Spilles på Husets Teater:

Med: Sidsel Agensø og Maibritt Saerens Manuskript: Vivian Nielsen Iscenesættelse: Heinrich Christensen Scenografi: Ida Marie Ellekilde Lys- og videokunstner: Cecilie Waagner Falkenstrøm.

www.husetsteater.dk