Kulturkupeen

 

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Nøddeknækkeren – repremiere på balletten i Tivolis Koncertsal.

Opløftende gensyn med Tivolis kongelige version af ”Nøddeknækkeren”.

Igen, igen på julerepertoiret! Tivoli er ved at få en vaskeægte julesucces og har fortjent det. For siden sidst er der arbejdet ihærdigt med ikke mindst at skaffe gode dansere og indforskrive gæstesolister til den store pas de deux til allersidst. Ved repremieren fredag dansede Sofiane Sylve og danske Ulrik Birkjær, begge solodansere fra San Francisco Ballet. Det var smukt.  

Hen igennem december vil forskellige solister, også fra Det Kongelige Teater, danse partiet, og publikum kan se frem til at møde bl.a. Ida Praetorius og Andreas Kaas. Det er en fornuftigt disposition at satse på stjerner, som kan løfte forestillingen op på et højere niveau, hvor denne version af Tjajkovskijs ballet fortjener at være.

Denne ”Nøddeknækkeren”, i en genuin dansk fortolkning, havde premiere i 2012. Dronning Margrethe er scenografen, oprindelig bistået af Chr. Tom-Petersen, mens dramaturgien var sikret af nu afdøde Henrik Lyding. Tivoliballettens leder Peter Bo Bendixen er ansvarlig for den nye koreografi.

I Tivolis ”Nøddeknækkeren” er Tivoli sandelig blevet rammen med H.C. Andersen som familiens hyggeonkel, der kan læse op og klippe papirsilhuetter. Alle de finurlige størrelser fra Pantomimeteatret optræder: Harlequin, Columbine og Pjerrot.  Som hovedperson er dog fastholdt lille Clara, danset af Kathleen Videira, mens hendes soldat danses af Maxime Quiroga. Fint danseniveau hos solisterne. Korpset, som primært kommer fra Pantomimeteatret og Tivolis nye balletskole, er velfungerende. Men de store optrin overrasker ikke dansemæssigt. Dertil mangler der kunstnerisk danseoverskud, selv om trinene ikke er svære.

Men scenografiens venlige, hjemlige hygge skaber en god stemning og lægger sig i dansenes slipstrøm.  Lidt sjovt at dronningens biedermeier-miljø fungerer så fint på Tivolis brede scene, som vist nok er blevet afgrænset en hele del i denne omgang.

På det scenografiske plan er der tænkt over det meste med først dagligstuehygge, siden mere modernistiske tivoli-tableauer, hvor pariserhjul, lys i trætoppene og københavnske tårne konkurrerer om publikums opmærksomhed. Smukt og veldisponeret. Også kostumerne er hjemlige og balancerer midt imellem det 19. og det 20. århundrede.  Dronningen kan sin stilhistorie, så man er helt tryg.

Derfor er denne ”Nøddeknækkeren” et dejligt juletilbud, og på det visuelle plan overgår forestillingen langt Det Kongelige Teaters seneste amerikansk-britiske version, som syntes forloren og oversukret.  I Tivoli er det, om ikke den ægte vare, så i hvert en hyggelig dansk juleballet, som hver aften får sublime gæstedansere til at afslutte.

God udflugtsmulighed for familier med børn plus 8 år – eller også uden børn. Udenfor lokker Tivoli, illumineret til julestemning og transformeret til et overdådigt julemarked,  med hytter, boder og masser af varme drikke.

Repremiere:  23. november

Scenografi & kostumer:  Dronning Margrethe II

Koreografi:  Peter Bo Bendixen

Libretto:   Henrik Lyding og Peter Bo Bendixen frit efter E.T.A. Hoffmann

Musik:   Pjotr Iljtj Tjajkovskij fremført af Tivoli Copenhagen Phil, irigeret af Henrik Vagn Christensen

Medvirkende:  Dansere fra Tivoli Ballet Teater

www.tivoli.dk

Her følger anmeldelsen af samme ballet sat op i Tivoli 2016:

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

5 stjerner til scenograf og dramaturg – 3 stjerner til danserne.

Københavnerhygge i Tivolis koncertsal.

Det er blevet en juletradition at danse ”Nøddeknækkeren” i Tivoli, og i år med repremiere på seneste version med Dronning Margrethes scenografi og Peter Bo Bendixens koreografi i Henrik Lydings dramaturgi.

Denne version er helt speciel. Det er en københavnerudgave, for historien udspiller sig imellem en herskabslejlighed inden for Voldene og Tivoli, som fantasiens rige. Forestillingen er derfor dejligt fri for lag på lag og har hverken et overdådigt rigmandshjem eller en kunstig sødet anden akt hos sukkerfeen.

Til gengæld masser af hygge, som dog kæmper lidt med den store koncertsal.

Makkerparret Dronningen og Bendixen har lagt historien i København anno 1874 med H.C. Andersen som en flink hyggeonkel, der laver papirklip og læser op – og en flok af nydelige damer, som alle ligner Nora Dukkehjem i det øjeblik, hun forlader Helmer. Dvs. smukt udstyret med en lille tournure på bagen.

På væggene hos det københavnske værtspar hænger de nydeligste danske guldalderbilleder med bevidst diffuse motiver. Så fra 17. række kunne jeg ikke placere dem. Men fint, varieret og hyggeligt var det i hele første akt, der vrimlede med sjove detaljer og masser af små historier imellem danserne.

I anden akt er vi på vej ind i Drømmeland, Slaraffenland, sukkerfeens domæne. Og her i Tivoli er det naturligvis TIVOLI og Pantomimeteatret, som åbner i 1874. En ekstra sjov ide er de frysende liberiklædte tivolivagter, den genkendelige tivoliindgang med masser af lys og er det ikke hr. Carstensen eller hans efterfølger, der tager imod?

Rammerne er gode og skal bare fyldes ud med sublim dans.

Første akt er fuld af anekdoter, så man simpelthen glemmer, at der kun er meget lidt dans, blot kampen mod musene og snefnuggenes dans.

Tiden flyver af sted og det er godt, for ved tidligere produktioner har netop starten i ”Nøddeknækkeren” været umådelig langsommelig. Men den københavnske biedermeierstemning gør underværker, og man længes hverken efter tysk eller russisk stil og slet ikke de engelske eller amerikanske versioner med alt for meget glitter.

Den store danseprøve skal stå sin prøve i anden akt, hvor vi er i drømmeverdenen med det ene nummer efter det andet. Her bliver det svært, selv om rammen er sød med Tivoli og nogle mørke symbolistiske træer fra en tid senere end biedermeier. Alle de charmerende borgere fra første akt er væk, tilbage er der blot balletdivertissementerne. Her er kravet knejs i ryggen og strakte ben. Så de flinke dansere kom lidt til kort hos det publikum, som kender standarden på Kongens Nytorv. Der var ellers gjort meget for at mildne sværhedsgraden tror jeg, men det hjalp ikke nok.

Bravurstil blev det aldrig til. Men den hyggelige scenografi med de meget nedstemte og hjemlige kostumer kunne også have klædt Pantomime Teatrets lille scene eller et andet kukkasseteater. For i Koncertsalen er scenen bred og ikke spor dyb.

Som jule- og familieballet med en hel julelandsby i Tivolihaven udenfor er ”Nøddeknækkeren” ok – og dejligt med levende musik fra de talrige musikere i Tivoli Phil. – eller Copenhagen Phil., som de vist også kalder sig for tiden.

Mere om ”Nødddeknækkeren” som ballet med Tjakovskijs musik – se min gamle anmeldelse fra Det Kongelige Teater sidste år – og om” Nøddeknækkeren” som Hip Hop – også fra sidste år – og den danses igen i år i Docken i København.

 

Nøddeknækkeren i Tivoli – Petipa/Hoffmann/Tjajkovskijs klassiker i ny udgave

Koreografi: Peter Bo Bendixen

Scenografi & kostumer:  Dronning Margrethe

Libretto: Henrik Lyding og Peter Bo Bendixen frit efter E.T.A. Hoffmann

Musik:  Pjotr Iljtj Tjakovskij fremført af Tivoli Copenhagen Phil, dirigeret af Henrik Vagn Christensen

Medvirkende:     Tivoli Ballet Teater www.tivoli.dk/da/teater/2016/noeddeknaekkeren<http://www.tivoli.dk/da/teater/2016/noeddeknaekkeren>

Note: Dronning Margrethes scenografiske arbejde i og uden for Tivoli ( Efter Tivolis oplysninger: 2016: Nøddeknækkeren, Tivolis Koncertsal (genopsætning) 2016: Askepot, Pantomimeteatret Tivoli 2014: Nøddeknækkeren, Tivolis Koncertsal (genopsætning) 2013: Den standhaftige Tinsoldat, Pantomimeteatret Tivoli 2012: Nøddeknækkeren, Tivolis Koncertsal 2009: Svinedrengen, Pantomimeteatret Tivoli 2007: Fyrtøjet, Pantomimeteatret Tivoli 2005: Tommelise, Pantomimeteatret Tivoli 2004: Skibsdrengens fortælling, Svalegangens Dukketeater, Århus 2001: Kærlighed i Skarnkassen, Pantomimeteatret Tivoli 2000: Snedronningen, JJ Film 1991: Et Folkesagn, Det Kgl. Teater 1987: Hyrdinden og Skorstensfejeren, Danmarks Radio TV