∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
En tivoliaften i kulde og småregn blev smukt opvejet af et nyt fint danseprogram. Det var ikke lutter urpremierer, men nøje udvalgte, moderne balletter med et strejf af klassicisme.
Pantomimeteatret. Havet bevægelser, foto: Annett Ahrends.
Havets Bevægelser blev vist først gang i 2012 på Pantomimeteatret. Smukke kvinder i blå citykjoler i store bølgende bevægelser til Philip Glass-musik suppleres af to herrer i tyrkisk inspirerede gulvlange nederdele. Et lidt kulturelt clash, som ikke forklares, men det gør ikke noget. Formationer og bevægelser bliver en lise for sjælen, og vi er langt væk fra både Irma og andre uhyrligheder på havet. Nok blæser det, men bevægelserne, der hvirvler som møllehjul, er under kontrol.
Partita – En ny lille solo for en kvindelig danser af Paul James Rooney, som også stod for koreografien til Havets bevægelser og som i øvrigt selv dansede med.
Partipa er sprød, moderne dans med lidt ekvilibrisme. En stemning eller flere, lidt uforudsigelig og meget charmerende danset af Kathleen Videira. Med Johann Sebastian Bachs toner var der intet at udsætte på de små 5 minutter, balletten varede.
Pantomimeteatret. Nomade. Foto: Annett Ahrends.
Nomade – Tim Rushtons koreografi er fra 2000, hvor Den Kongelige Ballet dansede den første gang ved en udendørsforestilling. Desværre er den evig aktuel i al sin fortættede form og fortvivlelse. Stiliserede løbebevægelser med kvinder og mænd i smukke, grålige, gulvlange kostumer illuderer på smukkeste vis den fortvivlelse, stadig flere mennesker over hele kloden oplever, når enten krig eller klimaforandringer fordriver dem fra deres opholdssted.
Der er ikke så meget udvikling i hverken trin eller handling, men den statiske historie har sin pointe. Og slutbilledet, hvor to mænd bærer deres trætte, måske allerede døde kvinder over skulderen, som var de bylter, viser hvilken håbløshed så mange mennesker på flugt oplever i disse år.
En lille vedkommende ballet, som får én til at tænke.
Et alvorligt program. Håber turisterne når at fatte det, mens vinden blæser og madduft og bægerklang forsøger at fange gæsternes opmærksomhed.
I øvrigt er det et fint ensemble, Pantomimeteatret har sådan en aften. En god oplevelse, Simpelthen. Kan lige nås inden Tivoli lukker d. 24.9.2017.