Kulturkupeen

Om Kulturkupeen

Om Kulturkupeen

 

Kulturkupeen er for alle, der interesserer sig for teater, film, kunst, arkitektur og andet kulturelt i ind- og udland.  Bloggen er udsprunget af lyst til at udbrede kendskabet til både det kendte og det mindre kendte i den kulturelle verden. Skribenterne er Eva og Ulla.

Intet er for fint, for småt, for stort eller for ukendt til at nå frem til Kulturkupeen. Bloggen er uafhængig af særinteresser, modtager ikke økonomisk støtte fra nogen og balancerer imellem anmeldelser og kommentarer og af og til forannonceringer af væsentlige engangsbegivenheder.

Film: Alt kan komme med: Spillefilm og dokumentarfilm, brede og smalle, morsomme og alvorlige, børnefilm og film for det mere modne publikum.  Vores fokus er på den tankevækkende kvalitetsfilm.

Teater: Alt har interesse, blot det er professionelt  og af kvalitet – fra nycirkus over klassisk skuespilkunst til opera og modern dance.

Kunst: Store, forkromede udstillinger og små udstillingssteder konkurrerer om vores opmærksomhed.  Herunder også kunstbøger og bøger om kulturpolitik.

Rejser: Hvem ønsker ikke at høre om et hemmeligt sted, et romantisk hotel eller ….. Vi deler vores erfaringer og fortæller om steder, som fortjener at få besøg af andre.

M.M.:  Meget mere – vent og se!

Nye læsere: Hvis du synes om det, vi skriver, fortæl det til andre.

Nyhedsbrev: udsendes ca. hver fjerde uge, men der er en ny anmeldelse af enten teater eller film ca. hver anden dag året rundt. 

København og alligevel ikke kun: Selv om vi begge bor i København, vil vi gøre alt for at være så lidt københavnske som muligt.

( Forsidefoto: Eva Zierau, 2014 - Nordsjællands Veterantog)