Kulturkupeen

Radiokanalen 24/7 og storebror DR.

Kommentar af Ulla Strømberg.

Et par indestængte betragtninger i anledningen af 6-års-fødselsdagen for Radio 24/7. 

Den 1. november fyldte Radiokanalen 24/7 6 år. Det er imponerende, og tilsyneladende er stationen kommet for at blive. I samme anledning skrev direktøren for det hele, Jørgen Ramskov, en kronik i Politiken, som var en blanding af selvros og åbent brev til kulturministeren og andre politikere. 24/7 vil måske gerne stå på egne ben – og i øvrigt overtage DRs P3. Hvilket ambitionsniveau.

24/7 blev frugten af et medieforlig i 2010, hvor den daværende VK regering kunne give en ny radiostation et årligt tilskud på 93 millioner kroner fra licensmidlerne om året i 8 år – med støtte fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.  Kulturministeren hed på det tidspunkt Per Stig Møller, der i perioder fra 1973 og frem til 1987 have beklædt diverse stillinger i DR – i 1986-87 som formand for Radiorådet (politisk udnævnelse). Ikke uden grund blev 24/7 betragtet som Per Stig Møllers tak for sidst til DR, uden at det blev nærmere diskuteret, hvad han egentlig var vred over. Det faglige niveau eller ventredrejningen? Den nye kanal fik tilnavnet Radio Møller.

Men der var langt fra dr. phil. Per Stig Møllers kulturelle niveau til det, som Radio 24/7, ikke mindst på det kulturelle område, har udsendt. Utroligt mange uøvede, uskolede stemmer med ringe grammatisk viden (og kulturel basisviden eller evne til research) har fyldt æteren med Øh og hvad er det nu det hedder og fejlagtige pronomener. Men det har ikke været fyringsgrund i 24/7 Tværtimod. Måske er det blevet fejret, at der ikke var den gamle kontrol, som fandtes i DR og ikke mindst på P1.

Form og indhold

Det formmæssige niveau har været ringe i 24/7 og værst i begyndelsen. Jeg husker endnu åbningsudsendelsen, hvor de to ”vidunderbørn”, Michael Bertelsen og Mads Brøgger, skulle præsentere den station, som de havde fået ansvaret for. Øh og flere øh’er var det mest konkrete, der kunne høres den sene nattetime for 6 år siden.   Michael Bertelsen er blevet bedre, for han øver sig adskillige gange hver dag, da han helt uden selvkritik eller ydmyghed har lagt sig ind foran de fleste udsendelser og optræder som speaker.  Det er faktisk ikke til at bære. Og hvis man som jeg ofte må lukke i ophidselse, er det for tiden endnu værre, da DR også mener, at han er uundværlig for TV-kiggerne. DR har givet ham en serie, hvor han vandrer med oppakning på ryggen. Adskillige andre med konditionen i orden kunne vel gøre det ligeså godt.

Bertelsen og en hel del andre journalister har venner i alle lejre og kan tilsyneladende få lov at boltre sig overalt, på alle plateauer og kanaler – og måske derved ligefrem tjene dobbelt løn i perioder – betalt af licensmidlerne. Den sag burde kulegraves – og helst før Folkemødet, hvor ikke mindst DR journalister har bonanza-tider.

Jeg kan ikke udtale mig om Radio 24/7 s generelle niveau, dertil er der alt for mange udsendelsestyper, jeg må lukke for på grund af irritation over enten bandeordene, de vulgære sprog og de mange hentydninger til alt under bæltestedet, den dårlige udtale, det manglende indhold eller værst af alt uvidenheden inden for de områder, som journalisterne skal dække. Også manglende forberedelse er et stort problem – bl.a. på den ellers af mange elskede ”Den korte radioavis”.
Research for åben mikrofon hed det i gamle dage. Men i dag er det tilsyneladende normen.

Der, hvor 24/7 fungerer godt i dag efter flere års tilløb, er i nyhedsudsendelserne. Det har vel taget  5-6 år at nå derhen, hvor lytterne ligefrem får noget ud af det.  Men programtypen ligger jo allerede på DR – hvad skal vi egentlig med Ritzau-telegrammer i stereo?

Bedst er derfor de programmer, hvor ordet overlades til politisk velorienterede, voksne mennesker, der har en viden, en erfaring og taler en sprog med en acceptabel radiostemme. Desværre har flere også et program hos DR, hvorved fætter-kusine-festen simpelthen bliver for åbenlys.

DR

Konkurrenten DR er såmænd ikke meget bedre. For da jeg hører radio, når jeg kører bil, og i perioder har mere end 100 kms kørsel om dagen, må jeg trykke rundt imellem de forskellige tilbud. P1 s niveau er nemlig meget blandet. Der tales lidt hurtigere i dag end tidligere i flere udsendelser, men viden og dyb research er ikke i højsædet og ofte er det rene wikipediatekster, der strømmer ud af højtaleren – ikke mindst i de kulturelle programmer.  Sådan var det ikke i gamle dage.  Derfor ender jeg komisk nok, efter også at have fravalgt P3 på grund af den flade, fade snak uden substans, på P4. Her er der ikke så meget plat snak, og handler det om sport, ved de, hvad de taler om. Det politiske, er de kloge nok til at lade ligge.  Musikken kan holde en vågen på motorvejen nogle minutter.

Men sådan burde det jo ikke være.

DR P1 har i mine ører to flagskibe i dag: morgenradioen med nogle gode værter, der i den senere tid vist har indtaget den gamle bastion Orientering. Det har hjulpet gevaldigt på den sidste. For selv om de samme stemmer stadig strømmer ud på det 20. og 30. år (bl.a. om Israel og bæredygtighed (mærkeligt, at journalisterne har overlevet alle runderne), er indpakning og præsentation nu præget af en blanding af entusiasme, journalistisk flair og fornuft.

Kl.16-18 på hverdage er derfor den sikreste og bedste tid at lytte til radio på. DR holder lige netop i de to timer skansen, mens 24/7 sjældent sender noget, en licensfinansieret station burde tage ansvar for.

For en ordens skyld checkede jeg alle stationer torsdag d.2.11. kl.15.15. Alt var som vanligt. Og jeg måtte køre igennem trafikken uden at have radioen kørende.

Fremtiden

Skal Radio 24/7 leve videre, burde stationen fortsat arbejde med kvalitetsniveauet: skole stemmerne og ofre penge på en anonym speaker foran udsendelserne.  DR P1 bør lade være at fastholde deres yndlinge blandt journalisterne. Der er brug for nytænkning igennem hele dagsfladen, og hvor man savner begavet radio i aftentimerne.

Forhandlingerne

Der er for meget vanetænkning i DR og for lidt respekt for traditionen og basale radiodyder i 24/7. Hvem kan klare det dilemma. Med kulturministeren for enden af bordet skal der snart forhandles om medierne. Højrefløjen, Dansk Folkeparti har meldt ud, men jeg er bange for, at de ikke tænker på form, men kun på politik indhold.

Hvor meget ministeren har lyttet til 24/7 ved jeg ikke, men hun kender i hvert fald DR indefra og må have positive erfaringer efter en formidabel aftrædelsesordning. Men det kan i værste fald betyde, at både 24/7 og DR bliver fredet, fordi ministeren ikke tør røre nogen af dem.  Det ville være en katastrofe. Ikke for de ansatte, men der er faktisk  noget, der hedder LYTTERNE og licensbetalerne!

 (Bør måske lige sige, at jeg var ansat i DR P1 fra 1976 – og fastansat 1978-2002 – og dækkede ikke mindst teater, billedkunst, kulturpolitik m.m. Har kortvarigt arbejdet med andre stofområder.)