∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Richard 3. på Husets Teater.
Imponerende, nærværende og ødselt spil af Tammi Øst, som løfter Richard 3. helt op i nutiden og gør Shakespeare alt for genkendelig: Det er jo sådan det er derinde på Slotsholmen og derovre i Det Hvide Hus.
Tammi Østs Richard 3. er iført sorte bukser og hvid skjorte, og de to andre skuespillere følger trop og er i herrehabitter. Intet unødvendigt må forstyrre i denne minimalistiske opsætning af Richard 3.
Richard 3. Husets Teater. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen. 2018.
Vi kender ham som en af Shakespeares mest gennemførte skurke. En mand, som slagter løs for at nå kronen og magten, men på vej mod toppen mistede han forstanden. Ikke så mærkeligt. For hvordan skulle et menneske kun se sig selv i øjnene ovenpå den lange række af ugerninger.
Richard 3. er udover at være indbegrebet af ondskab og destruktion tillige pukkelrygget. Det har nok gjort ham endnu mere populær blandt mandlige skuespillere: Det har været alt for oplagt, lige siden 1594, at trække ryggen sammen, skyde den ene skulder i vejret og så måske slæbe lidt på foden – og i øvrigt se ond og slesk ud. Med Richard 3. har der været næsten frit slag i aparte kropsholdninger, og teaterhistorien har talrige varianter.
Richard 3. Husets Teater. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen.
På Husets Teater med Jens Albinus som direktør og instruktør er vejen dog en anden. Der er dømt smalkost i både scenebillede, kostumer og såmænd også i antal skuespillere. Med Tammi Øst som det centrale midtpunkt, iført det unisexede, er figuren lagt fast – uden synlig pukkel. Udenom må Morten Burian og Lucia Vinde Dirchsen klare resten af persongalleriet. De gør det med bravur. Ikke mindst Burian kan på et splitsekund forvandle sig fra en klam spinddoktor til en underdanig prinsemoder. For Albinus er jo også moderne i sin iscenesættelse. Ikke alene skal Tammi Øst spille den mandlige skurk, Morten Burian må nødvendigvis tage de fleste kvinderoller. Det kunne være gået gruelig galt og endt som skolekomedie, men det høje niveau fastholdes.
Det er nemlig med Richard 3. lykkedes at få en helt moderne nutid og relevant fortolkning frem. Teksten er såmænd bevaret på blankvers, selv om Albinus har bearbejdet og forkortet i den gamle Lembcke-oversættelse, som senere er revideret. Men der er næsten ingen smarte moderniteter. Til gengæld pibler nutiden og dagens virkelighed frem i skuespillernes kropssprog, hvor inspirationen bl.a. er hentet i gøglerverdenen.
Da Richard/Tammi Øst er halvvejs igennem udrydningerne, og pausen lurer, ser hun ud mod publikum med en mine, der siger: ”Så fik vi det på plads”. Altså død og ulykke er et overstået kapitel. Nu er der klar bane til fornyet angreb.
Richard 3. Husets Teater. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen.
Richard 3. er historisk placeret ca. 100 år før Shakespeares egen tid, men den måde, som fløjpolitikken var mellem de forskellige familier minder desværre alt for meget om vores moderne politik. To-partisystemet i USA eller England – mens billedet jo er lidt mere diffust i Danmark med hele fire forskellige statsministerkandidater her i 2018. Men der er alt for mange genkendelige elementer i denne Richard 3. Og det gør forestillingen endnu mere uhyggelig og relevant.
Morten Burian løber indimellem rundt som den formfuldendte spinddoktor, ulasteligt klædt som manden, der kan holde orden på baglandet. Men da han beder om sit grevskab, tøver Richard, og Burians Buckingham flygter mod Frankrig. Sådan er dansk politik vel også: Her tager politikerne bare ud i det danske erhvervsliv eller til direktørposter i Organisationerne. Derfor er Richard 3., takket være Tammi Østs nuancerede og morsomme spil og Burians timing, et alt for uhyggeligt aktuelt billede af magt og afmagt. Men heldigvis er vi ikke så blodige i bogstavelig forstand, men rulle hoveder det gør der sandelig også i moderne politik. Godt at man bare er tilskuer.
Richard 3. Husets Teater. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen.
Forestillingen havde premiere for et par uger siden og har allerede vundet stor applaus. Der er totalt udsolgt til Shakespeares tragedie, spillet på Halmtorvet. Det er en bedrift. Den eneste forklaring er, at godt teater sælger. Og successen er mere end fortjent.
Og så af sted til Halmtorvet.
ps. i det fine lille program til kr.30,- er hele teksten trykt. Flot.
Medvirkende: TAMMI ØST, MORTEN BURIAN, LUCIA VINDE DIRCHSEN
Bearbejdelse og Instruktion: JENS ALBINUS
Scenograf: RIKKE JUELLUND
Lyddesign: MADS LJUNGDAHL
Lysdesign: SONJA LEA
Dramaturg: PERNILLE KRAGH
Oversættelse: Edvard Lembcke, bearbejdet af Erik H. Madsen (1977) og igen af Jens Albinus (2018)