∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse / Ulla Strømberg.
The Blazing World. De første 30 minutter er forrygende. New Yorks kunstverden hudflettes. Ingen skånes, kunstnere er selvhøjtidelige, gallerister er muntre og entreprenante, kritikere er latterlige, og alle de andre, der flokkes omkring modern art, er narrehoveder.
Men så bliver beretningen pludselig repeterende, mekanisk, og gentagelserne står i kø oven på hinanden. Sådan havde det ikke behøvet at være med den rette dramaturg ved instruktørens side. Heller ikke selv om program m.m. hentyder til den markante Kierkegaard-inspiration. Gentagelsen må aldrig blive kedelig.
Pressefoto. Mikkel Rossel.
Projektet er ambitiøst. Den prisbelønnede norsk-amerikanske forfatter Siri Husvelts roman “The Blazing World” fra 2014 danner baggrund for forestillingen, der vist er ret tro mod teksten. Men selv om romanen er kompleks og alt andet end lineær, skal teater jo leve, og regnestykket helst gå op. Det gør det også i en vis grad i afdækningen af hovedpersonen Harret Burden. En 62 årig kvindelig kunstner, der er træt af ikke at nå op i kunstens øverste elite og derfor får den gode idé at lade tre forskellige mandlige kunstnere lægge navn til nogle af hendes installations-og performanceideer. Succeserne vælter ind, bare ikke til Harriet Burden. Lidt efter lidt forstår vi det hele, hun er i øvrigt død, flere af de andre er også døde, og til sidst er vi næsten ligeglade.
I detaljer hører vi om samarbejderne og møder alle figurerne, fra de udvalgte kunstnere til afdød ægtemand, en datter, en kritiker og flere til. Ret sent i historien introduceres sønnen i et næsten autistisk nummer om interrelationen bogstaverne imellem. Sjovt til start, men nok lidt af en show stopper og alligevel en nødvendig brik for at være tror mod forfatteren. Et dilemma!
De tre skuespillere, Henrik Prip, Kasper Leisner og Christine Albeck Børge, kæmper sig beundringsværdigt ud og ind af de amerikanske figurer godt hjulpet af scenografen Nicolaj Spangaa, der heldigvis har været flink til at skrive hvem, der taler – på de transparente vægge.
I øvrigt er hele scenografien effektiv med nogle visuelt raffinerede overgange fra film til live optagelser. Det er blevet et værk i værket.
Instruktøren Anders Lundorph har meget på hjerte, og det er på alle måder glædeligt, at Mungo Park prøver kræfter med Hustvedt, men man må aldrig være i næsegrus beundring for det værk, man sætter på scenen. Der skal også lidt dumdristighed til.
Forestillingen kan ses af københavnere indtil juni, fordi Mungo Park ganske smart har en to-måneders sæson på Aveny-T. Siden spilles på Mungo Parks sædvanlige måde lokalt i repertoire og på turné.
Mungo Park: The Blazing World
Efter roman af Siri Husveldt
Spilleperiode: 30. APRIL – 2. JUNI 2015 på Aveny-T
Instruktør: Anders Lundorph Dramatiker: Lucas Svensson Scenograf: Nicolaj Spangaa
Medvirkende: Christine Albeck Børge, Kasper Leisner, Henrik Prip
Lysdesigner: Jacob H. S. Rasmussen Producent/International relations: Anne Sophie Fogedby
Bearbejdet efter den danske oversættelse af Christian Bundegaard
www.mungopark.dk