Kulturkupeen

Fredericia Teater – en megasucces. To nye portrætbøger.

Kommenteret af Ulla Strømberg.

To portrætbøger om megasuccessen Fredericia Teater: teaterportrætter og ”how to do” i bogform.

To bøger, der udkom på samme forlag, samme dag, forsøger at fortælle samme historie på vidt forskellig måde. ”Det er forestillingen, der er stjernen” – af Helle Broberg Nielsen og ”Hvis man ikke sigter, kan man heller ikke ramme” – af Christian Have og Mikkel Elbech.  Bemærk i øvrigt, at titlerne stilistisk er både ualmindelige og sammenfaldende. Det er sjældent, at der optræder verber og kommaer i en bogtitel! Forlaget er Peoples Press, og de må have haft en tanke med bogsammenfaldet, men set udefra er det mystisk. Mærkeligt firma!

 

Fredericia Teater er egnsteater i Fredericia, som i fordums tid mest var kendt for at være jernbaneknudepunkt. Men nu er det Aladdin, Den lille Havfrue, Shu-Bi-Dua, Klokkeren fra Notre Dame, Seebach og på det seneste Tarzan, som er de begreber, omverdenen forbinder med byen.  Det er kort sagt musicals skabt lokalt, men konsumeret af hele landet. Det hele takket være idérigdom, ambitioner, flid og et godt købmandsgen.  

Ju-huj portræt

”Det er forestillingen, der er stjernen” har Helle Broberg Nielsen som forfatter og er et jubelportræt af fænomenet Fredericia Teater og herunder den nuværende direktør Søren Møller. Forfatteren har tilsyneladende interviewet en lang række personer fra teatrets bagland og det lokale politiske liv. Forestillinger, bagmænd og ikke mindst politikere hvirvles rundt i en ikkekronologisk fortælling, der rummer alt for mange detaljer. Det skaber desværre et forvirret portræt af fænomenet.  Billederne er flotte, men ikke placeret hverken strategisk i bogen eller i kronologi. Derfor bliver bogen mere til en bølgende stemning, hvor forfatteren selv er den, der har armene højest over hovedet. Ved læsningen måtte jeg sidde med en blyant i hånden for at hitte redde i Fredericia Teaters udvikling, som jo af gode grunde ligger på en tidslinje. Og ligeså med direktøren for det hele, Søren Møller. Uden hans utrættelige arbejde, intet teater i dag. Men også denne udvikling må og skal efter min opfattelse forstås kronologisk.   Det nytter ikke at få det i små granatstumper. Og da bogen hverken har forestillingsindeks, kildehenvisninger eller personindeks, er man som læser dårligt hjulpet.

Men billederne er store og farverige med lange billedtekster, der kan læses uafhængigt af hovedteksten.  Til gengæld er bogstavstyperne de samme. Også det skaber forvirring.  En redaktør efterlyses.

How to do

Den anden bog, som er langt mere oplysende og pædagogisk anlagt, er faktisk en rigtig ”how to do – and not to do”: ”Hvis man ikke sigter, kan man heller ikke ramme”. Bogen er skrevet af PR-manden Christian Have og kollegaen Mikkel Elbech. Ikke mindst Christian Have må have været tæt på Fredericia Teaters udvikling, da hans gamle firma, Have PR,  i mange år har stået for Fredericia Teaters massive PR kampagner. I dag sidder Christian Have i teatrets bestyrelse. Det er godt at vide, når bogens sider læses.

Denne bog er ikke så pompøs som den anden og har kun nogle få fotos i en særlig afdeling. Der er heller ikke hverken indeks eller kildehenvisninger.  Men bogen er som en teaterforestilling inddelt i tre akter, og det gør den overskuelig.’

Første akt er for mig det mest interessante og spækket med oplysninger. Ikke mindst den klare fortælling om manden bag det hele, Søren Møller, giver indblik i transformationen og udviklingen af Fredericia Teater og det tilknyttede Musical Akademiet.

Manden, der også kunne synge

Søren Møller er en geschæftig mand, som i dag udadtil mere ligner en jysk entreprenør end en teaterkunstner. Og det er nok også en del af successen.  Men hans udgangspunkt var både musik og drømmen om selv at blive musicalstjerne. Med en god ballast fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus og efterfølgende anden uddannelse i håbet om at blive musicalsanger arbejdede han ihærdigt for den dengang lidet ”fine” teatergenre: musicalen.  Han nåede at få nogle roller før det administrative tog over og Søren Møller blev rektor for Musical Akademiet i Fredericia. Både denne skole og egnsteatret Fredericia Teater havde haft Helge Reinhardt som primus motor i startfasen. Men kort tid efter, at Reinhardt forlod Fredericia Teater, tog Søren Møller over og blev direktør og kunne nu forene sin viden og kampgeist til fordel for en videreudvikling direkte på et teater af musicalgenren i Danmark

Ambitionerne har været tårnhøje i alle årene, og Søren Møller har fra et tidligt tidspunkt skabt og vedligeholdt et internationalt netværk, som nu også kom Fredericia Teater til gode.

Efter nogle års arbejde var Musicalakademiet blevet en del af statens scenekunstuddannelse, og Møllers interesse og arbejdsindsats har kunnet koncentrere sig om teatret og det udviklingscenter for musicals ved navn Uterus, som var en realitet allerede i 2007.

Med Søren Møller ved roret på teatret i Fredericia fra 2011 har der været fuld fart frem ad, og den ene forestilling efter den anden har fået premiere med en fortsat strøm af dygtige, færdiguddannede folk fra Musicalakademiet og et voksende interesse fra det udenlandske netværk, herunder ikke mindst Disney koncernen, som der indledtes et samarbejde flere år tilbage.

Til hovedstaden

Første gang egnsteatret kom til København var i sommeren 2013 med ”Aladdin” på gæstevisit i Operaen. Det var ikke en invitation, men blot en lejeforretning, der dog blev en succes for både Det Kongelige Teater og Fredericia Teater, som fik pondus af at kunne sætte Nationalscenens operahus på cvét. Der kom også penge i kassen, men ikke nok. Både i 2011, 2012, 2013 og i 2014 havde Fredericia Teater underskud og negativ egenkapital, selv om kommunen holdt ved og skød ekstra penge i foretagendet.

Ny bestyrelsesformand

Med andre mennesker bag roret og på alle andre steder end hjemme i Jylland var det nok ikke gået med det næsten permanente underskud. Men de lokale støtter ville ikke give op, Fredericia Teater skulle overleve, trods de røde tal. Den lokale forretningsmand Anders Østergaard gav underskudsdækning og blev efterfølgende formand for Fredericia Teaters bestyrelse og stillede sin forretningsmæssige ekspertise til rådighed.

Siden 2013 har de store forestillinger været på lange københavnerbesøg og ligeledes visitter i Aarhus. Det har betydet, at Fredericia Teater i de senere år vist nok har været sæsonscorer i Danmark hvad angår antal solgte billetter.

Succes, der kan måles

På succesbarometeret er der flere faktorer som er udslagsgivende: kvalitet, som måles på anmeldelser og antal solgte billetter, udlandets syn på teatret, som ses af hvor mange internationale kapaciteter, der kommer forbi Fredericia, og så det, vi andre fornuftspersoner måske synes, er det vigtigste: overskud eller i hvert fald ikke underskud!

Økonomien, kvaliteten og salget har været en positiv fortælling siden 2015, hvor dog egenkapitalen var minus 16 millioner kroner, selv om der var overskud. I 2016 voksede overskuddet, så teatret var i stand til at få orden i kolonnerne, mens der nærmest var balance i 2017. (Alt det kan man delvist læse i bogen og i øvrigt google sig frem til via årsrapporter fra egnsteatret.)

Et særtilfælde

Fredericia Teater er, uanset hvor mange bøger, der skrives om teatret, et enestående tilfælde i dansk kulturliv. Efter ca. 10 års arbejde har egnsteatret i dag et regnskab, der balancerer omkring de 80 millioner kroner, og der sælges flere billetter end på de store, guldrandede landsdelsscener. Men forpligtelserne er ikke de samme.

Der er en stor frihed i Fredericia, som andre teatre nok er misunderlige på. Men til gengæld har Fredericia haft det, der ofte er en mangelvare: store ideer, masser af energi, vedholdenhed og opbakning.

Musicalgenrens opblomstring

Og så kan vi på afstand bare glæde os over, at takket være folkene i Fredericia, er musicalniveauet højnet gevaldigt i de senere år herhjemme. Det har kunnet aflæses direkte i forestillinger som Aladdin, Sju-Bi-Dua, Klokkeren fra Notre Dame, Seebach og senest Tarzan.

Der er mere at hente i bogen ”Hvis man ikke sikker, kan man ikke ramme”, bl.a. om netværk, lokalpolitik og undervisning.

Og så venter vi på en mere fyldestgørende bog om teaterværkerne: forestillingerne og det, som er helt særegent for Fredericia Teater: en PR-maskine, der siger spar to.

www.fredericiateater.dk

www.peoplespress.dk

Begge bøger udkom d.28.8.2018.