∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Tankevækkende og rørende.
Der har efterhånden været en del spillefilm om demens. Et alvorligt emne mange af os desværre kommer til at forholde os til. Af nyere film om den frygtede sygdom kan nævnes I’m still Alice(2015) om den Alzheimer ramte universitetsprofessor Alice(Julianne Moore) og Michael Hanekes Guldpalmevinder Amour (2012). Hver gang gør det dybt indtryk, og man forlader biografen knuget, men også lidt klogere på livet.
Vores Livs Ferie er sidste skud på stammen. Ella(Helen Mirren) og John (Donald Sutherland), tidligere litteraturprofessor, er begge pensionerede og befinder sig i deres livs efterår. De har to voksne børn Will(Christian McKay) og Jane (Janel Moloney). En dag stikker de af fra alderdommens fortrædeligheder og hverdagens trummerum. De vil genopleve deres ungdoms ferier i den gamle autocamper fra 70erne Leisure Seeker, der stadig står i garagen. De kører ad Route1 mod Key West, hvor de skal besøge Hemingways hus. Begge kæmper med sygdom. For Johns vedkommende, en begyndende demens.
Vores Livs Ferie er en film om Ella og Johns livslange kærlighed. Der er en dyb samhørighed og overskud i det ægteskab. Med Johns demenssygdom må de leve livet intenst i de øjeblikke, hvor John er klarsynet. Hans intellekt svinger. Nogle gange er han knivskarp, kan kende folk han har mødt for 20 år siden og recitere Hemingway og James Joyce. Andre gange er han helt blank og ved ikke hvor han er, og hvem Ella er. Det sprog og de ord, som har været grundstammen i Johns karriere, forsvinder. Sygdommen er langsomt ved at overtage hans liv. Ella siger et sted i filmen: Det er så dejligt, når du glemmer at være glemsom.
Den 71 årige Helen Mirren og den 82 årige Donald Sutherland behøver næppe nogen præsentation. To veteraner på det hvide lærred som har modtaget et hav af priser for deres skuespil herunder hver en Oscar. I 2003 blev Mirren hædret med titlen Dame Commander of the Order of the Btitish Empire for sit virke i britisk og internationalt teater, film og tv. Begge yder flotte og bevægende præstationer i Vores Livs Ferie. På trods af omstændighederne fornemmer man stadig gnisten og humoren imellem den. De har været godt match.
I sidste del af filmen kammer historien over. Her kommer Ella og hendes sygdom i fokus. Det bliver for sentimentalt. Slutningen havde også virket stærkere uden denne drejning på historien.
Den italienske instruktør Paolo Virzi, som i dag er en af Italiens mest anmelder roste instruktører, står bag filmen. Det er første gang, han instruerer en amerikansk film. Han siger: Jeg var meget tiltrukket af historien-rebelske personligheder, et opgør med læger, familie og de sociale normer vi alle er underlagt. Han er kendt fra film som Human Capital(2014) og Springtur I Toscana(2016). Sidstnævnte er som Vores Livs Ferie også en roadmovie. På lydsporet hører vi stemningsskabende gamle 70’er kendinge som Carol Kings Its too late og Thelma Houstons Dont leave me this way. Det virker godt.
På trods af det alvorlige emne, er der en del befriende humor i filmen. Gå ind og se den.
Instruktør: Paolo Virzi
Fotos og trailer: Scanbox
Premiere: 15. marts