∗ ∗ ∗ ∗
Spist og set af Ulla Strømberg.
Hele pakken hos Wallmans – en effektiv omgang drinks, suppe, steg, kage og show, der blev bedre og bedre hen igennem aftenen.
Pressebillede. Cirkusbygningen.
Wallmans er noget så udansk som mad og underholdning i den dyrere og ganske elegante ende af underholdningsskalaen i den gamle cirkusbygning i Jernbanegade i København. Og mens man med kniv og gaffel guffer mad i sig, svæver adrætte luftakrobater oppe under kuplen.
Konceptet og virksomheden er svensk, men har mindelser om ikke mindst mellemkrigstidens store underholdningsetablissementer i både Berlin, København og andre storbyer – hvor det primære formål var glemsel og fortrængning.
Pressebillede.
Først blomkålssuppe med et stænk Chilli, der efterfølges af et par tapas med frisk mozarella og vitello tonnato m.m. (En af menuerne, der holder resten af efteråret.) Men allerede inden anden ret er færdig, har vi sandelig også konsumeret flere numre. Jukebox er det kit, som binder den nye forestilling sammen. Showet består af en række musikalske numre, formet som tableauer skabt af de i alt 15 unge kunstnere: dansere, sangere, luftakrobater, en rigtig akrobat samt en pianist. Sveden springer af panden på de unge folk, Hvoraf flere er kommet over grænsen fra Sverige. Tempoet stiger, og showet bliver vildere og mere vedkommende, som aftenen skrider frem.
Med masser af musik fra i går og i forgårs synger og danser de unge i mere eller mindre besnærende, skæve miljøer, som bankes op på bagvæggen og i smarte spots på de store sidevægge. I flere af numrene fortsætter løjerne på podier ude i det ganske velrenoverede cirkusrum mens luftakrobaterne tager sig en svingom højt oppe over publikum.
Der er tryk på allerede fra første nummer, et rigtigt amerikansk nostalgisk 1950er flip i pastelfarver og diner-look samt en bil og masser af pink strutskørter til sangen “Dancing in the Street”. Koreografien er bemærkelsesværdig svag i starten, og allerede her savnes et levende orkester. Play back er og bliver syntetisk.
Pressebillede.
Andet tableau falder lidt udenfor. Bagvæggen viser krigens rædsler, er det Syrien? Danserne er i hvide bluser, og luftakrobaterne stiger til vejrs med hvide bånd og ruller rundt. Er de døde eller genopstandne som engle?
Men så er alvoren også forbi. Hovedretten med udmærket oksefilet kommer på bordet og suppleres af nye numre, bl.a. med Elton John udsat for lidt yngre sangskrivere.Ikke så dumt, mens en stor grøn krokodille eksploderer på bagvæggen. Absurd men ikke på den intellektuelle måde.
I Wallmans er alt tilladt, også blød porno, som virker fremmedgørende i et par numre.
Samtidig med den ganske raffinerede dessert med både chokolade, æbletrifli og chokolademousse kommer aftenens clou. Her kan både Wallman-veteranen, sangeren Kajsa Borg, og et par af herrerne brillerer i ”White mans soul” med bagtæppe-video af storby, spots a la halvtresserne og soulmusik fra samme periode. Også koreografien er mere raffineret i dette nummer, og kostumerne synes afdæmpede og klædelige. Aftenens bedste nummer. Mere af det.
Pressebillede.
Energien holdes oppe til det store afslutningsnummer R.O.C.K. – med bl.a. ”I Wanna Rock you” – igen med bil på scenen, men ikke så heldige kostumer, som dog opvejes af den overvældende rockrytme.
Status: Velorganiseret aften, venlig betjening, udmærket mad, unge, dygtige kunstnere med masser af energi. Med lidt større raffinement i kostumer og koreografi, kan det ende med, at tableauerne får nye betydninger, der kan åbne op for ekstra fortolkningsmuligheder og hemmeligheder i showet.
Pressebillede.
Men ros til husets præcision, effektivitet og professionalisme. Alt kørte på klokkeslæt. Og ligeså applaus til lysmanden, som synes næsten genial i sin orkestrering af lysstråler, mørke og restaurationsatmosfære.
Wallmans velfungerende model for hovedsagelig større grupper af mennesker, firmakomsammen og lign. Folk rystes sammen!
www.walmans.dk
(Priserne går fra 529 kr – 1399 kr afhængig af menu, ugedag, placering og årstid.)