∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Amdi – Thure Lindhardt som dramatiker og instruktør hos Baggårdteatret i Svendborg.
Det er en fortælling om den gamle Tvind-grundlægger, Mogens Amdi Petersen. Ikke en autentisk historie, ikke ren realisme, snarere en gendigtning og et forsøg på af finde ind til psyken hos en mand, der både var foran sin tid og så helt ved siden af den og alle normer. For han endte med at snyde os alle – eller i hvert fald det offentlige Danmark.
Forestillingen er en lille perle over hele linjen, teksten, instruktionen og de fire skuespillere – og så handler det om noget fra virkeligheden.
”Amdi” havde urpremiere hjemme i Svendborg i den gamle Rottefælden og dermed blev den lokale forankring understreget: Svendborg, omegn, byen Ringe, hvor han voksede op, og når det nu drejer sig om Mogens Amdi Petersen må også hele verden inddrages – via scenografiens jernstillads.
Den stramme tekst fungerer suverænt. Ingen ord synes overflødige, og skuespillerne skaber troværdige portrætter af fire forskellige mennesketyper, Mogens Amdi som ung, hans ven Axel som ung og moden mand samt Axels datter, der har lidt af det fanden i voldske i sig – for en ny generation har taget over.
Emnet kunne lyde kedeligt og måske irriterende, men takket være flere raffinerede greb er det blevet til en overraskende dramatisk historie, der hele tiden pendulerer fra det forudsigelige til det overraskende.
AMDI
”Amdi” handler naturligvis om ham, som alle modne og midaldrende mennesker kendte til igennem adskillige år: Mogens Amdi Petersen. skolemanden, der stod bag Tvind i 1970erne og Den rejsende højskole og siden hen mange aktiviteter i tredjelande. Men det er også manden, der lige fra starten med hård hånd og disciplin fastholdt lærere og elever i en kraftig politisk venstreorienteret klostertro. Han blev siden manden, der smuttede ud af lille Danmark, før han kom for en domstol anklaget for økonomisk bedrageri eller noget lign. over for de danske myndigheder. For Mogens Amdi Petersens aktiviteter modtog i årevis gav tilskud, men var det på et lovligt grundlag?
Virkelighedens Mogens Amdi Petersen er måske næsten glemt, men han lever og sidder i dag i luksuøse omgivelser i Mexico og ler uden at nogen kan få kontakt med ham.
Hvordan kunne det gå så galt? Det giver ”Amdi” intet svar på.
Baggrunden for stykket
Forestillingen ”Amdi” bygger på en bog skrevet af journalisten Rune Skyum -Nielsen i 2022 med Thure Lindhardt som medarbejder. Nu har Thure Lindhardt, der ellers mest er kendt som skuespiller, skrevet et teaterstykke hen over bogen og de mange interviews, som han selv foretog i forbindelse med bogen.
Historiens forløsning
Thure Lindhardt har på eminent vis forløst historien, så den er løftet op på et fiktionsplan. Det er altså ikke fakta, men baggrunden er reel nok.
For der er bygget en ekstra historie på, som placerer stykket midt imellem Ringe og Svendborg, og så kan det ikke være mere lokalt, når man oplever historien i Rottefælden.
Den ekstra historie er meget teateragtig: En yngre kvinde er teaterleder i Svendborg og er ved at sikre sig fondsmidler til et nyt teater i havnen, og det er faktisk mere end sandt, at byen vil bygge et nyt teater til Baggaardteatret!
Aktørerne
Stykket er komplekst, men så velspillet, at man glemmer både tids- og handlingsspring. Lise Lauenblad er datteren, der på moderne vis er feminist, insisterende og politisk korrekt. Alt skal være efter de ”nye regler”.
Hans Henrik Clemensen, der sent i forløbet sprang ind i produktionen, er den fader, som blot rejste væk og nu er tilbage og tvær. Det raffinerede er, hans virke er frugten af Mogens Amdis påvirkning, for han er vennen som voksen – og overbevisende spillet som en halvbitter, fortrydende mand.
Hans Christian Schrøder er den unge Mogens Amdi. Først er han ret indifferent, men udvikle sig og mod slutningen som voksen opleves han kun lidt genfærdsagtigt – endnu et teatergreb. Hvid i ansigtet – som en stengæst på vinterferie.
Lue Støvelbæk er vennen Axel som ung. Først lebendig og helt uden retning i livet, siden tvunget ind som en del af Mogens Amdis store masterplan.
De fire skuespillere er så forskellige og leverer hver og én gribende portrætter af de meget sammensatte personager. Også dér ligger instruktøren (og dramatikeren) Thure Lindhardts bedrift. Som tilskuer suges man ind i den til dels fiktive historie.
Jeg var heldig at opleve “Amdi” hjemme i det sydfynske, hvor scenen primært består af lidt og meget lys, et stort stillads og nogle tæpper. Kort sagt det hele afhænger af skuespillerne og af lysmandens perfektionisme. og selvfølgelig de islandske sweatre, symbolet på noget kollektivt dengang i 1960erne og 1970erne.
”Amdi” er et meget spændende teaterbud, der tager tilløb til en afdækning af en person fra virkeligheden, som nok de færreste har evnet at forstå. Se, det kan teater også bruges til.
Medvirkende: Lise Lauenblad, Hans Christian Schrøder, Lue Støvelbæk & Hans Henrik Clemensen • Stemmen Winnie: Sonja Richter • Instruktør & dramatiker: Thure Lindhardt • Dramatisk forlæg: Dicte Houmøller • Dramaturg: Trine Wisbech • Scenograf: Sir Grand Lear • Lyddesign & komponist: Jesper Thestrup • Lysdesign: Jens Hansen/ Imagolux • Byggere: Thomas Dam Jensen & Kasper Lindgren • Teatermaler: Niels Lau Nielsen • Kostumer: Mona Wickstrøm • Forestillingsleder & skrædder: Josefine Ingversen • Afvikler: Stefan Goldbaum Tarabini • Castingkonsulent: Rie Hedegaard • Pressefotos: Ard Jongsma • Plakat: Lea Helene Adelsten Olsen • Trailer: Baghaven Film • Produceret af: BaggårdTeatret
Forestillingen er baseret på bogen ‘Amdi bliver til’ af Rune Skyum-Nielsen i samarbejde m. Thure Lindhardt