∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg .
Anna Thommesen – tekstilkunst på Statens Museum for Kunst.
Udstillingen er nydelig i klassisk forstand, for der er noget næsten retro over ophængningen af Anna Thommesens geometriske tæpper.
Hvis nogen undrer sig over, hvorfor det netop er Statens Museum for Kunst og ikke Designmuseet, der føler behov for at vise en stor, retrospektiv udstilling af en kvindelig ener inden for dansk kunst og kunsthåndværk, har museet sammen med Holstebro Kunstmuseum en forklaring parat. I den internationale kunstverden har der i de seneste år været en ny tendens til at anskue tekstilkunst på linje og niveau med, hvad man ellers har anset for at være billedkunst, og der refereres til større udstillinger på internationale museer som Tate Modern i London og MOMA i New York.
Selvfølgelig er det vigtigt, at endnu en kvindelig dansk kunstners totale oeuvre foldes ud, så alle kan forstå, at Anna Thommesen har været en pioner på flere planer.
Anna Thommesen (1908-2004) begyndte som maler, men fra slutningen af 1930erne var hendes interesse med øjne, hænder og intellekt rettet mod vævning. Hun fik ikke nogen formel uddannelse, men tilegnede sig færdigheder og udviklede selv teknikker for både vævning og ikke mindst indfarvning af garn.
Under og lige efter Anden Verdenskrig var der mangel på gode materialer, men i de vævede tæpper er det dog svært at se forskel.
Det blev Anna Thommesens andet ægteskab med kunstneren Erik Thommesen, der førte hende ind i hjertet af det danske kunstliv. Ægteparret var medlemmer af DKP og bl.a. derfor måtte de i slutningen af krigen flytte til Bornholm. I 1949 meldte de sig dog ud af partiet.
Anna Thommesen udstillede på flere gruppeudstillinger og var medstifter af Marts-udstillingen i 1951 og forblev medlem til gruppen ophørte i 1982.
I 1953 erhvervede Kunstindustrimuseet ( i dag Designmuseet) et værk, og fra da af var Anna Thommesens navn slået fast. I 1963/64 vandt hun konkurrencen om udsmykning af det nye Vesthimmerlands Gymnasium i Aars, hvor opdragsholderen var det nyoprettede Statens Kunstfond.
Nogle år senere, i 1968, modtog Anna Thommesen en bestilling på tre store vægtæpper til Landstingssalen på Christiansborg.
Få år efter ønskede Statens Kunstfond, at højalteret i Roskilde Domkirke skulle udsmykkes. På Statens Museum for Kunst er denne udsmykning lånt af domkirken I kataloget kan man læse, at næppe var det hele installeret, før Dronning Margrethe 2. til en mindehøjtidelighed for afdøde Frederik 9. ønskede at udskifte Anna Thommesens antependium med et andet designet af dronningen og udført af moderen, dronning Ingrid. Det blev dog ikke gennemført.
Alle mønstre på udstillingens tæpper er geometriske og abstrakte, men hvis de ses i sammenhæng med Anna Thommesens udlandsrejser og studieophold og sammenholdes med eksperimenter med naturens muligheder, vil man kunne se en bevægelse imellem flere inspirationskilder.
Samlet set er det dog et meget homogent udtryk, som den store udstilling opviser. Det er stramme linjer, der minutiøst er blevet til på millimeterpapir efter lange overvejelser. I et par sidegemakker på museet er der opstillet borde, så publikum selv kan prøve at tegne. Samtidigt er Anna Thommesens oprindelig væv med garner opstillet ude i den nøgne forhal.
Kataloget rummer gode artikler og mange fotos af tæpper og udkast til tæpper. Interessante er også fotos fra perioden, bl.a. kan man se et billede fra arkitekt Finn Juhls i dag ikoniske bolig med et “Anna Thommesen tæppe” liggende på gulvet. Således hænger arkitektur, møbeldesign og tidens smag på smukkeste vis sammen. i en lang periode, hvor Danske kunstnere og designere var banebrydende.
Finn Juhls hus er som bekendt efter en privat donation blevet en del af Ordrupgaard Museet og kan opleves som en tidslomme med de fineste møbler (af Finn Juhl) i rummene og den bedste kunst på væggene ( af bl.a. Lundstrøm og Jorn) – og på gulvet (måske) – smukke tæpper af Anna Thommesen.
Ingen kan ved mødet med Anna Thommesens tæpper være i tvivl om, at de er skabt i midten af det 20. århundrede. De er udtryk for tiden og samtidigt sejlivede – og for besøgende som mig, skaber de mærkelige dejavuér fra barndommen i 1950erne og 1960erne.
Den atmosfære som oprindelig har dannet baggrund for Anna Thommesens virke, kan dog hverken føles eller sanses på det kliniske museum.
Læser man om hendes liv i kataloget, har hun ikke skånet sig selv og måtte i en tidlig periode af sit liv, dvs. i 1930erne, hvor hun havde forladt sin første mand og datter, ernære sig ved småjobs. I begyndelsen af krigen tog hun ligefrem fabriksarbejde og stod ved et samlebånd for at sikre økonomien i det nye kunstnerægteskab.
En anke: Kataloget med de mange billeder er trykt på mærkeligt tyndt, alt for glat papir, som besværliggør læsningen. Katalogen kommer derved til at stå i en mærkelig kontrast til den kunstner, der i høj grad var opmærksom på naturens gaver og muligheder.
Udstillingen er tilrettelagt af overinspektør Dorthe Aagesen og Anders Gaardboe Jensen, direktør på Holstebro Kunstmuseum, hvor udstillingen vises til efteråret 2026.
www.smk.dk