Kommentar af Ulla Strømberg.
Hess is more med en stor tilhørerskare skuffer desværre i denne omgang bravt på Republique. Og teater bliver oplevelsen aldrig. Derfor ingen stjerner.
For halvandet år siden oplevede jeg Hess is more på Teater Sort/Hvid. Det blev en fascinerende aften, hvor hele teatret var i brug, og det vandrende publikum førtes fra oplevelse til oplevelse, mens den specielle Hess-rytme, samba kombineret med etno-jazz, dunrede nedenunder hele forløbet. Overraskende tableauer nærmest rullede forbi det uforberedte publikum.

Forventningerne var derfor i højsædet til den nye forestilling, nu på Republique. Hvordan ville det blive med denne videreudvikling omkring guden Apollon, musikkens gud, og forhåbentlig i et forstærket, sansefyldt univers med nye overraskende fortolkninger nedlagt i sangteksterne.
Selv skriver Republique om den nye forestilling:
Hess Is More udforsker rammerne for en koncert, når det succesfulde, installatoriske koncertformat Apollonian Circles videreudvikles til en ny udgave på REPUBLIQUE.
Her er alle de ord som kulturministerium og private fonde elsker: udforskning, installatorisk, videreudvikling. Jeg burde have lugtet lunten og anet uråd.
For oversat til gammel dansk er den nye ”forestilling” meget lidt teater og installation, snarere en koncert på stumperne af tidligere projekter og helt mærkeligt med en nedadgående intensitet. Det starter kraftfyldt, og alle er med – de fleste vugger til rytmen, som siden nærmest forsvinder.

Det begynder flot med 15 minutters percussion, hvor publikum sidder ned på de unummererede pladser. Så inviteres først få, siden alle til at komme tæt på det, der er en kvadratisk scene eller bord, rytmen er intens, alle står og følger vuggende den sambalignende stemning, som dog aftager mere og mere, mens to kvindelige sangere, meget forskellige, synger et par indfølte numre. Lyset skifter og bliver mindre og mindre interessant. Det er og bliver en gennemsnitlig koncert langt væk fra en velkomponeret forestilling.
En ”speciel guest” følger mod slutningen, skuespilleren Charlotte Munck i almindeligt hvidt tøj med nogle krøllede a-4 ark. Med blød stemme beder hun publikum om at lægge sig ned eller bare sidde ned. Derpå følger nogle minutters ret banale terapi-sætninger: Hvad føler du?, Tag din sidemand i hånden. Kan du føle noget? Etc. Et trist break i hele den tilbageblevne stemning.
Denne version af Hess is more ‘s arbejde med Apollonian Circles synes at være en nedvikling af det gamle koncept. Og det hele er og bliver en lettere iscenesat koncert, væk er forløb, substans og overraskende visualitet, selv om der er adskillige om opgaven (se creditlisten nedenfor.)

Samlet set, i forhold til tidligere, er denne version en nedvikling. Det, som syntes så anderledes for halvandet år siden, var ikke mindst den dynamik og spændende dionysiske stemning, som forestillingen på trods af Apollon-begrebet alligevel indeholdt. Visualiteten i kombinationen mellem kostumer, scenografi og lys af henholdsvis Henrik Vibskov og Christian Friedländer m.fl. overaskede også ved en anderledeshed og kompleksitet. Dengang.
Nu er de fleste optrædende i nogle trash’ede oversize grå habitter, og udover et bord og i første omgang et vildt “percussionbord” og nogle gardinbaner, der mindede om en vidunderlig scenografi, som Friedländer for år tilbage skabte til Betty Nansen Teatrets “Kat på et varmt bliktag”, er der ikke så meget at se på.
Det nye er svært at få øje på, “udforskningen” af koncertformatet ligeså. At det siddende publikum hurtigt bydes op i nærheden af bordet med instrumenter m.m. betød den aften, jeg var der, at de fleste stod op, hvorved dem, der valgte at blive siddende, næppe kunne se meget.
Hvis det er teater. også i udvidet forstand, er det trist, at teksten ikke er bedre udviklet. Hvis det er en koncert, hvor gruppen Hess is more blot spiller og performer i 100 minutter er det ok, men kald det ikke teater – og slet ikke i lovmæssig forstand!
PS: Jeg er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at det er et gæstespil – og aldrig har været tænkt som teater i gængs forstand.
Medvirkende m.m.
Komponist, trommer og vokal /Mikkel Hess
Scenografi og iscenesættelse / Christian Friedländer & Dicki Lakha
Kunstnerisk producent / Kat Jarby
Kostumedesigner og trommer / Henrik Vibskov
Lydassistance / Bjørn Winnem
Instruktørkonsulent / Tue Biering
orkestret:
Vokal/ Mette Lindberg
Percussion og vokal / Raisa Castro
Bas / Ida Duelund
Synthesizer / Rasmus Bille Bähncke
Guitar / Rasmus Vestervig
Klaver / Nikolaj Hess
Fotograf Malthe Ivarsson
Lysdesigner og belysningsmester Peter Lorichs
Forestillingsleder Anne Kirstine Pyndt
Tonemester, barselsvikar Jonas Krogh
Assisterende tonemester Anders Munch Amdisen
Scenemester Andrew Mathews
Produktionsleder Freja Forsman
Teknisk afvikler Karl Sørensen
Teknikerlærling og teknisk afvikler Søren Stadelund
Lydassistance Simon Winnem
Scenebygger Andreas Rønne
Scenebygger Joachim Robert Hvid
Scenebygger Knud Kjersgaard Olesen
Scenografisk assistent Rebecca Buus
Producentassistent Lærke Leonora Kolding
Teatermaler Rasmus Brandt
Teatermaler David Drachmann
Gardinproducent Karin Pinnerup, Scenografisk tekstilværksted
Vedligeholder af kostumer Lise Hansen
Produktionschef Svend Holst
Teaterchef Rikke Hedeager
Tak til Kapper Creations, Det Kongelige Teater
Støttet af en række fonde.