∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Ballet de Luxe, 2025 på Gamle Scene.

Mens i tusindvis af folk i alle aldre og nationaliteter løb maraton i de københavnske gader, var der mere styr på krop og sjæl indenfor på Gamle Scene til eftermiddagspremiere på et nyt balletprogram med gamle par de deux’er og hele ”Etudes”.

Mere end tusind balletelskere var samlet, og de fik, hvad de fleste vel håbede på: Klassiske trin udført smukt og egalt til Det Kongelige Kapels toner – det meste var kort sagt så godt, som man kunne ønske sig.

Selv om det er ved at blive farligt at kritisere Det Kongelige Teater, er første anke på dette balletprogram titlen, som er blevet brugt flere gange de seneste år, men med helt andre divertissementer. Her hos os på Kulturkupeen bliver det derfor til Ballet de Luxe, 2025.

Clouet er naturligvis Harald Landers nyklassiker fra 1948/52 ”Etudes” – hvor hele ballethistorien rulles ud til Knud Åge Riisagers fascinerende toner, skabt hen over de kendte klaverøvelser af  Czerny.

”Etudes” er en lakmusprøve for et balletkorps. Kan de klare udfordringerne? Har deres daglige øvelser og disciplin været tilstrækkelig? Er der solodansere, der kan løfte de voluminøse soli, hvor der ikke mindst er udfordringer til et par herrer. Svarer er ja til solisterne Jon Axel Fransson, Ryan Tomash og Emma Riis-Koefoed. De tre leverer de helt store øjeblikke med spring og tåspidsdans forløst mageløst.

Sværere er det for damerne, der skal stå på linje og ved barren – og løfte og sænke samtidigt med, at håndstillingen synes så tilpas tæmmet, at den ikke skejer ud af fællesskabet.

”Etudes” er en ballet, det er godt at have på repertoiret, men for gamle balletelskere kan det være svært, at den originale scenografi er røget ud og erstattet af et grelt og ferskt lys det meste af tiden. Erik Nordgreen skabte en legendarisk scenografi, der var moderne og klassisk på en gang  (præcis som hele balletten). En øvesal eller balsal med lysekroner etc. Synd, at den er væk, og fraværet medfører faktisk også, at ballettrinene for hele korpset skal være endnu mere perfekte.

Første del åbner flot med en uddrag fra ”Sylfiden”s anden akt – i den version som havde premiere i 2020, dvs. med Mia Stensgaards overromantiske scenografi og ditto kostumer af Anja Vang Kragh.  Fint danset af hovedparret: Stephanie Chen Gundorph og Jonathan Chmelensky, mens damerne som de tjenende ånder tripper på tåspidserne. Det er her den store forelskelse fra James’ side udvikler sig, men i et uddrag er de dybe følelser væk, her tæller primært trin og spring og de bliver heldigvis leveret.

Det lyserøde bagtæppe forsvinder derefter,  og en kraftig balanchinsk blå baggrundsprojektion bliver fast inventar for de følgende fire smagsprøver på stor koreografi.   Det er ærgerligt, at lysmanden tilsyneladende holder pause under de følgende uddrag, for det diminuerer oplevelsen.

Baggrunden går an til den såkaldt ”Blå fugl pas de deux” fra ”Tornerose”, men virker helt forkert til Bournonvilles ”Livjægerne på Amager”.  Her ville en landlig grøn nuance have klædt danserne, som er helt igennem næsten bournonvilleske.

En lille pas de deux som var med på teatrets sommerturné sidste år er forfriskende: ”Santanella”  med trin af Petipa  fra 1866  og med Harlekin som  hovedfigur og Holly Dorger med perfekte ben, her sammen med Mathieu Rouaux.  Canadiske Nico Jannsen i ”Blomsterfesten i Genzano” af Bournonville (1858)  er også en god overraskelse.

Samme dag, som der var premiere, havde den nye balletchef,  Amy Watson, en velskrevet kronik i Politiken i et forsvar for kulturarven fra Bournonville. Nu er det blot at håbe, at teatret vil passe på klenodierne i trin og hverken snyde med dekorationer eller lyset, ikke mindst når solodanserne er så gode, og kapellet spiller som en drøm.

 

Divertissement fra Sylfiden 2. akt
Koreografi: August Bournonville
Musik: H.S. Løvenskiold

Blå fugl pas de deux fra Tornerose
Koreografi: Christopher Wheeldon, efter Marius Petipa
Musik: Pjotr Tjajkovskij

Livjægerne på Amager – pas de trois
Koreografi: August Bournonville
Musik: Vilhelm C. Holm

Blomsterfesten i Genzano – pas de deux
Koreografi: August Bournonville
Musik: Holger Simon Paulli

Pas de deux fra Karneval i Venedig
Koreografi: Marius Petipa
Musik: Césare Pugni

PAUSE

Etudes
Koreografi: Harald Lander
Musik: Knudåge Riisager

Damian Iorio / Dirigent

 

Med bl.a. :Stephanie Chen Gundorph, Jonathan Chmelensky, Tara Schaufuss, Holly dorger, Nico Janssen,  Ryan Tomash, Jon Axel Fransson, Emma Riis-Koefoed.

Hele balletkorpset

www.kglteater.dk