∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Balletgalla i Tivoli.

Pas de deux’ernes store aften og et kært gensyn med Ida Praetorius, der nu danser i Hamburg.

København rummer et ballethungrende publikum, ingen tvivl om det. Heldigvis er Tivoli med til at holde sulten stangen lige nu med et program, der bedst kan karakteriseres som pas de deux’erne store aftenparade.

For denne præsentation med solodansere fra Holland, England, Canada, USA, Tyskland samt København viser på eksemplarisk vis ballettrins evne til at udtrykke rene følelser. Samtidigt afsløres det også, hvis man lytter til publikums klapsalveintensitet, at bravurdans ikke er så ringe endda. Med en pas de deux fra ”Don Quixote” med musik af Minkus og koreografi af Alexei Ratmansky m.fl. var der swung og stærke blikke ud til publikum, for de var meget charmerende, de to dansere fra Dutch National Ballet.

Men foretrækker man det mere stille, var der ellers nok af mulighederne med en blanding af blød, kærlig omsorg danserne imellem til mere lige på og hårdt, som det kom til udtryk i den moderne ”Unravel”  fra Kammerballetten – med koreografi af Kristian Lever og Alba Nadel og Tobias Praetorius på gulvet.

Kammerballetten er smukt repræsenteret ved tre balletter vist inden for de seneste år, altid med akkompagnement af Trio Vitruvi med Alexander McKenzie, stifteren af Kammerballetten, ved flyglet. Det giver en særlig stemning med musikerne på scenen.

Også den fire år gamle ”Oenothera” med trin af Tobias Praetorius og Ida Praetorius, Astrid Elbo og Ji Min Hong på scenen i flagrende lette kjoler til Franz Schuberts toner var smuk og lydefri. Elegisk, sart, yndefuld – det kunne ikke være mere luftigt og sommeragtigt.

Sebastian Kloborg og Maria Kochetkova til Philip Glass-toner gjorde også Kammerballetten ære.

Selvfølgelig skal der være skift i stemningen hen igennem en pas de deux aften, dog flot og effektivt afbrudt af Tivolis egen ballet med  et moderne indslag ”On Down The Road” med ti dansere på scenen til lidt street-stemning og musikken på bånd.

Ellers blev musikken klaret flot af henholdsvis Trio Vitruvi og hele Tivoli Copenhagen Phil.

Andre pas de deux’er var fint danset, men måske rigeligt mainstream syntes en pas de deux fra ”Romeo og Julie” i englænderen Kenneth MacMillans gamle koreografi. Hvor man savner både Neumeiers koreografi og antydningen af en balkon, når det nu er den legendariske balkonscene. For her skal der være bevægelse – både vertikalt og horisontalt.  Også den meget klassiske Balanchine- pas de deux fra ”Juveler” her hentet i ”Diamant”-afdelingen, syntes lidt for klassisk til denne aften, hvor spontaniteten og danseglæden – og ”kærligheden” ellers havde de bedste trivselsbetingelser hos publikum.

Afslutningen på aftenen blev med Mahler og Neumeier, en kendt kombination,  smukt danset af Ida Praetorius og Matias Oberlin – begge fra Hamburg Ballet. Blødt, følsomt og organisk.

Man kan ikke andet end håbe, at der var et par repræsentanter fra Kongens Nytorv, der oplevede aftenen og måske gik hjem og revurderede deres syn på John Neumeier.  Hans trin og hans balletter har i den grad glædet københavnerne i årtier. Nu må han tilgives for, hvad han end har gjort!

Ballet-galla er et fint initiativ fra Tivolis side, hvor der udfyldes et tomrum. Men næste gang må der gerne arbejdes mere på baggrundslyset, så det ikke er samme blå lystæppe det meste af aftenen. Så bliver det uden mening lidt for meget Balanchine, der går igen i de allerfleste pas de deux’er. Det må kunne gøres mere organisk, levende og meddigtende – moderne teknik kan meget.

Der er to forestillinger tilbage – fredag aften og lørdag eftermiddag.

Se www.tivoli.dk

Tivoli har samlet solodansere fra New York City Ballet, The National Ballet of Canada, The Royal Ballet London, Hamburg Ballet, Kammerballetten og Dutch National Ballet, som får selskab af dansere fra Tivoli Balletteater.

Danserne bliver akkompagneret af Tivolis eget symfoniorkester, Tivoli Copenhagen Phil og Trio Vitruvi.