Anbefaling af Ulla Strømberg.
Festspillene i Bergen, 2025. 1.
“The Great Yes, The Great No” af William Kentridge.
Årets store gæstespil og møde i Bergen er i dette forår med den sydafrikanske kunstner William Kentridge, der er årets kunstner og repræsenteret under festspillene med en stor forestilling og en film-koncert, men desværre ingen kunstudstilling.
Kentridge er født i 1955 i Sydafrika, og der ligger fortsat hans base. Men som international, anerkendt kunstner, der har modtaget et hav af priser og æresbevisninger, er han på evig rejse, mens hans Studio i Johannesburg arbejder videre.
Kentridge er på moderne vis en multikunstner, der blander mange genrer. Derved bliver det faktisk også sværere at analysere og ikke mindst bedømme hans værker. For hvilke parametre skal i brug?
Kentridge har selv forklaret, at han som helt ung gerne ville det meste, men at omgivelserne bad ham om at vælge imellem teatret og billedkunsten. 14 dage efter at han var begyndt som skuespillerelev, måtte han erkende, at det ikke var rette hylde. Og så blev det billedkunsten, der sejrede.
Ikke mindst hans grafiske talent har båret igennem, men i de seneste årtier er det blevet til et originalt cross over kunstnerisk virke, hvor billeder, film, musik og teater smelter sammen og giver uanede og ikke tidligere sete resultater. Dermed er det ganske svært at karakterisere og bedømme hans værker.
I Danmark viste Louisiana en stor udstilling i 2017 og har også en film om hans virke på deres hjemmeside, mens mange biennalerejsende til Venedig også er stødt på hans værker igennem årene.
Årets forestilling under Bergen festspillene: ”The Great Yes The Great No” er interessant og tidstypisk for også 2025, selv om forestillingen er udtænkt et par år tidligere.
For Kentridge stiller nok spørgsmål, men svarer ikke, og dermed er det et sindbillede på vor nutid. Hvad sker der? Spørger alle, men ingen kender svarene eller virkelighedens morgendag.
Forestillingen er et sammensurium af sang, billeder, etnicitet, film, musik og bevægelse, foldet ud på en meget bred scene med et stort lærred i baggrunden. Ikke mindst interessant er Kentridges rovdrift på tidligere tiders kunst og herunder de eksperimenterende årtier fra 1910-1940.
Ved en efterfølgende samtale med Kentridge forklarede han om sin arbejdsmetode, der bedst kan karakteriseres ved begrebet spontanitet.
“The Great Yes The Great No” havde urpremiere sidste år i Arles på kunstcentret LUMA ( tidligere omtalt her på kulturkupeen.dk :
Han ville befolke en Noahs Ark med en række kloge mennesker, som har betydet noget i det 20. århundrede. Derved kom han på historien om et skib, der afgik fra Marseilles til øen Martinique i 1941 med intellektuelle europæere, der flygtede af angst for det nazistiske og fascistiske styre i Europa.
De forskellige personligheder fremstår i forestillingen som papmasker, båret af en række sangere samt ikke mindst introduceret af en kaptajn eller en dødens vogter.
Men en lidt ”ældre” dame, sniger sig ind: Josephine, der blev gift med Napoleon. Hun var fra Martinique og pludselig, ud af det blå, introduceres også Josephine Baker, for som Kentridge har sagt: Hun måtte altså bare med som Josephine! Logisk, nej ikke helt, men sjovt!
Det er ikke mindst baggrundsfilmen, et grafisk mesterværk i sig selv, som fascinerer sammen med skiftende musikalske stemninger, der flere gange er meget folkloristiske. Og af og til toner skibsmaster frem og afløses af andre associationer, mens det hele forenes i kvindesang!
Også et par kvindelige franske skribenter er med og læser flere passager af filosofisk art. Og så titter en af surrealismens fædre frem: André Breton og andre fra 1920erne og et par fra Mexico, Frida Karlo og ægtemanden Riviera.
Forestillingen fra 2024 er produceret i samarbejde med flere europæiske festivaler og er mest at sammenligne med en pose blandede bolsjer eller en buket filosofiske strofer, som serveres med fascinerende musik, udført af 6-8 musikere og en enkel operasanger. Nå de hyperprofessionelle er på, løftes det hele op foran den evigt flimrende baggrundsfilm.
Kender man til Bauhaus, surrealismen, dada og andre bevægelser i 1920erne og 1930erne, er der masser af genkendelse i de forskellige kostymer og masker. Men aldrig svar og slet ingen facitliste.
Kentridges vej fra grafikken videre til filmens muligheder er spændende, og her synes han at være på total hjemmebane, men teater i gængs forstand er det endnu ikke.
Et andet Kentridge-værk under Bergen Festspillene er opførelsen af en film af William Kentridge i forbindelse med Sjostakovitsj’ 10. symfoni : “Oh To Believe in Another World”– desværre var opførelsen dagen efter, at jeg rejste tilbage. Det var med Bergen Filharmoniske Orkester og Christian Blex som dirigent.
The Great Yes The Great No:
Concept | Director: William Kentridge
Associate Directors: Nhlanhla Mahlangu | Phala O. Phala
Choral Composer: Nhlanhla Mahlangu
Music Director: Tlale Makhene
Dramaturg: Mwenya Kabwe
Costume Design: Greta Goiris
Set Design: Sabine Theunissen
Lighting Design: Urs Schönebaum | Elena Gui
Projection Editing | Compositing: Žana Marović | Janus Fouché | Joshua Trappler
Cinematography: Duško Marović
Video Control: Kim Gunning
Musical arrangements: Nathan Koci
Festspillene i Bergen åbnede onsdag d. 21. maj og slutter d. 4. juni, 2025.
Der følger endnu en rapport fra Bergen Festspillene, 2025.
Jeg var inviteret til Bergen af ”Festspillene”.