∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Canada af Livingstones Kabinet på Bådteatret.
Canada, 2020. Livingstones Kabinet. Plakat.
Bevægende og også meget personlig fortælling i miniformat om et liv i Danmark i skyggen af Anden Verdenskrig.
Der er så meget teater, der bare er pjank og pjat. Men engang imellem kan man mærke alvoren bag ord og handling. Sådan er det i allerhøjeste grad med den visuelle musikperformance ”Canada” hos Livingstones Kabinet.
Livingstones Kabinet: Canada. 2020. Foto: Søren Meisner.
Vi er helt nede i miniformat, hvor hele Anden Verdenskrig kan rummes i et skab bag et par låger og nogle skuffer, og Nina Kareis’ jødiske aner kan illustreres med en håndfuld papskiver hængt op på nogle tværgående snore. Det her er anskuelsesteater for voksne.
De tre aktører i sort, hvor af to også fungerer som ”dukkeførere”, agerer i overensstemmelse med stemmen over højtaleren: Nina Kareis fortæller sin personlige historie om at vokse op med jødiske aner i Aarhus med en far, som bliver psykisk syg og en mor, der overvejer at emigrere til Canada. Også morfarens historie kommer med, for han må leve med sine KZ-traumer og tåler ingen skæve linjer eller vinkler.
Livingstones Kabinet: Canada. 2020. Foto: Søren Meisner.
Det er barske erfaringer, som ligger til grund for Nina Kareis’ beretning.
”Canada” er melodisk, takket være Pete Livingstones musik og tillige både yndefuld og ganske bevægende. Et interessant valg at sætte alt ned i miniformat og alligevel lykkes med at beskrive drømmen om det forjættede land: Canada.
Teater kræver altid noget af publikum, Og ”Canada” forlanger vist, at man går ned i tempo, ryster storbyen og Nyhavns larm af sig og indstiller sanserne på at lytte, fornemme og føle de små detaljer. Gør man det, bliver man rigt honoreret til ”Canada”.
Medvirkende: Pete Livingstone, Amia Miang og Bo Carlsson
Fortællerstemme: Nina Kareis
Scenografi: Johan Kølkjær
Lyddesign: Erik Christoffersen
Spiller på Bådteatret til og med 8.feb. 2020.