∗ ∗ ∗ ∗ 

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Caravaggio – ny kunstbog af Lis Nielsen.

Denne kunstnerbiografi om den italienske maler Caravaggio (1571-1610) er båret af en stærk passion. For lis Nielsen blev på et tidspunkt grebet af den italienske malers værker, begyndte at nærstudere dem, og ifølge bogens bagsidetekst gik hun derefter i gang med at studere kunsthistorie . Siden i en endnu mere moden alder har hun nu skrevet en biografi om den italienske maler, der levede  på kanten af manierismen og barokken.

Bogen er velskrevet, men bærer også præg af, at Lis Nielsen vil formidle sit stof, koste hvad det må på det sproglige område. Derfor bruges et ord som ”vi” mange gange. Det afmystificerer selvfølgelig stoffet, som nok er let tilgængeligt, men alligevel tynget af, at forfatteren ikke kan lade være med at fylde uendelig mange adelspersoner ind i historien.

Det gode er, at forfatteren ”elsker” sin kunstner, og det skal der måske lidt til, for nok kunne han male, men hans mærkelige skæbne er et drama i sig selv.  Sagt med andre ord, han var vist lidt af en slagsbror og blev i 1606 forvist fra Rom på grund af anklage om slagsmål med fatal udgang. Han kommer til Malta under protektion, men rager vist også uklar der.  I 1610 dør han, syg og udmattet, inden han når frem til Rom for at opnå benådning hos Paven.

Hans mange fine forbindelser blandt de gejstlige og adelsfamilierne sætter han i de helt unge år hurtigt i gang med udsmykninger til rige folk og derefter til den katolske kirke.

Han må have været myreflittig, for der er mange kirkeudsmykninger, som heldigvis er tilgængelige og kan nærstuderes, bl.a. den ene af kirkerne på Piazza del Popolo.

Selv under sin flugt fra 1606-1610 maler han, uanset hvor han kommer: Malta, Messina, Palermo og derefter Napoli.

Det springende punkt er Caravaggios ekstreme beherskelse af billedfladen og placering af lys og skygge. Det er her, den lille revolution ligger. Men det kunstneriske er i bogen ved at  drukne i de mange navne på personer, som optræder i nærheden af Caravaggio i løbet af hans korte liv. Lys og skygge, som i 1600 tallet er fundamental hos de store mestre, er mere end tilstede hos Caravaggio – samtidig med at han er realist. Dvs. menneskene, modellerne, der skal illudere personer fra det gamle testamente og lign. fremstår lyslevende med rynker etc.som levende mennesker har.

Bogen har gode indekser- herunder en effektiv tidslinje og oversigt over de forskellige afbildningeri bogen, så man nemt kan følge de store museers besiddelser. Caravaggio er repræsenteret overalt, men måske nogle steder i depotet – hvem ved – for også museernes ”Smag” ligger undr for tidens smag.

Alligevel må jeg indrømme, at jeg ofte er gået hurtigt forbi et Caravaggio-værk,  fordi det simpelthen var “for meget”. For kraftfuldt – og måske også lidt for bombastisk konserveret.

Sådan vil det ikke blive i fremtiden. For nu har jeg fået lyst til at genbesøge Rom og lade Caravaggio være hovedemnet. Hans værker vil føre mig rundt i hele byen på mindre museer og ind i flere kirker.

Udgivet på Skriveforlaget 2025.

www.skriveforlaget.dk