Anbefaling af Ulla Strømberg.
Daddy issues – gæstespil på Faar 302.
Det er anderledes og dermed befriende. Efter flere års utallige teaterforestillinger om unge og midaldrende kvinders liv, levned og fortid samt skjulte lig i lasten i forhold til deres mødre og fædre, er denne historie ganske befriende: fædre og sønner. Den sammenstilling er ikke ukendt, men synes lige nu eksotisk på et københavnsk teater, hvor teaterlederne i øvrigt overvejende er kvinder. Da der heller ikke er hverken bandeord eller afklædte skuespillere i undertøj – eller overgreb sket i barndommen, er forestillingen simpelthen anderledes!
Dog er der en stor isbjørn, som går rundt. Det er vist blevet moderne igen med dyr, for i forgårs så jeg en brun bjørn på Sorte Hest, i dag en isbjørn på Faar 302.

Mænd taler mindre end kvinder, det er videnskabeligt bevist, mænd småsnakker sjældent, og følelser er ikke noget modne mænd disker op med.
Men omvendt er det ikke så indlysende, hvorfor den ældre generation af mænd er så tillukkede og uden behov for konstant og hyppig social kontakt. Og hvorfor har nogle haft svært ved at fastholde ungdommens venskaber?
Forestillingen giver ingen svar, men er en sjov konstellation imellem to yngre skuespillere, der har ”inviteret” deres fædre op på scenen for at få svar, men på en eller anden måde smyger de sig uden om og tager i stedet parykker på til sidst, og alle agerer rockorkester.
Selvfølgelig kunne forestillingen grave dybere, men det her er et første skridt, og emnet er nyt.

Det er et sammenstød imellem professionelle og amatører, imellem polerede stemmer og virkelighedens, for fædrene har vist ikke som sådan stået på en scene før. Det er ikke min livret med amatører, men fædrene klarer sig fint og illuderer de pæne mænd, som de skal være, mens sønnerne, de professionelle, hopper rundt og får forestillingen eller snarere den performance, vi ser, til at hænge sammen på et pænt æstetisk niveau.

Det er en hybridform, som anvendes – og netop fordi hele ideen er lidt utraditionel, accepter man også de mere trivielle, men effektive ideer som f.eks., at alle de personer, der omtales, vises frem som Ken-dukker fra Barbie-universet. Også det er set før, men er anvendeligt.
Kan anbefales til ikke mindst ”de usynlige fædre”.
Iscenesættelse Max Levin Kugler & Clint Ruben
Medvirkende Max Levin Kugler, Clint Ruben, Peter Kugler, Palle Ruben.
Dramaturgisk konsulent Dicte Houmøller
Tekster af Max Levin Kugler, Clint Ruben, Peter Kugler, Palle Ruben, samt dramatiker Dicte Houmøller
Kostumedesign væsen Scenografduoen TITUSIND LYSÅR bestående af Nana Andrea Tiefenböck og Astrid Sønderskov Andersen
Lyd, lys og afvikling Brian Larsen
Foto og Trailer Sophus Wolf
Forestillingsbilleder Dea Fredensborg
Tak til: Piet Gitz og Johan Borups Højskole, Rødkilde Teaterhøjskole, Moa Lublin Niklasson, Ingvild Thestrup Waade og vores mødre
DADDY ISSUES er støttet af: AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND, BECKETT-FONDEN og KNUD HØJGAARDS FOND